What i would get

farvel 12 og hej 13

Jeg kan ikke komme uden om at et årsskifte lægger an til en del tilbageblik og 2012 har ikke været et kedeligt år. Jeg har arbejdet, læst og blogget som aldrig før – men ligesom sidste år vil jeg henvise til arkiverne, hvis i vil gense. Vil dog nævne BISOU som et af højdepunkterne for 2012. Det vi i BISOU arbejder med og på, bliver mere klart dag for dag, jeg har fået nye kollegaer og jeg sætter så stor pris på deres bekendtskab, det de kan og det de gør – BISOU er seje.

Lige så dejligt som 2012 har været, kan virkeligheden også banke rigtig hårdt på døren engang imellem, hvilket den også har gjort i år op til flere gange. Desværre er det eneste jeg har kunnet gøre, været at ønske dem jeg holder af (og mig selv), det aller bedste nu og fremover, også selvom det ikke hjælper hverken for mig eller dem. Det er tanken der tæller.

2012 har været et dejligt år med en masse gode ting, men jeg håber 2013 bliver endnu bedre. Synes jeg har nogle forudsætninger for at gøre 2013 rigtig rar, med alle de ting jeg har lært i år – fx at hvis man dropper at have op til flere deltidsjobs, en blog, en kæmpe familie og et studie og bare snævrer det ind til studie, kæmpe familie (som hele tiden vokser med babyer i maven) og en blog, så kan jeg få rigtig gode karakterer, starte et blog kollektiv som BISOU og have lidt færre penge mellem hænderne (det er jo det smarte ved de der deltidsjobs..). Jeg har også lært at holde af strømpebukser, fundet en ny yndlings make up i øjenbryns kittet og så har jeg været i fjernsynet… meget nervøs. Så jeg vil pakke 2012 sammen, og hoppe ind i 2013 med en spirrende 25 års krise, verdens bedste kæreste, en yndlings familie, mørke øjenbryn og i strømpebukser fra Wolford. Håber i får en rigtig god aften!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

What i would get