Wish list: Stine Goya Iris leather jacket

Tattoo: V

10570077_1516224358608308_1007931295_n.jpg
IMG_8065.jpg
IMG_8069.jpg
Pictures by Luka Roné

Ahh! efter to dage uden Wi-fi er jeg BACK!!! Det klæder mig altså ikke, skulle jeg hilse og sige…

I starten af August havde jeg en spændende aftale med dels min lillebror og dels Mike Ho fra Sunny Alley Tattoo. Det var nemlig til til tattoveringer.

Jeg har aldrig sådan rigtigt bekymret mig om tattoveringer eller hvor vidt jeg skulle have en eller ej. Jeg synes det kan være ret flot, men også ret… ikke så flot 🙂 Men de sidste 4 år (gisp) med intens tattoo eksponering og med inflydelse fra alle tattoverede mænd fra Jylland og Istedgades forskellige tilbud af servicen, er jeg blevet overbevist. Du ser mig nok ikke med sleeve om 6 mdr. men en lille én kunne det da blive til. Hah. så let er jeg. Motivet er dog hverken sindsoprivende eller super metaforisk, men et simpelt bogstav for min brors navn – som iøvrigt var en del af aftalen, da han fik et F. Og hvem gav? Storesøster selvfølgelig. Sød type, alligevel. 

Anledningen kunne være mange, men sagen var den at han flyttede fra byen kort tid efter og selv om det blot er et par vande der skiller os nu, så måtte vi have noget til reminderen. Tænk hvis nu vi glemte hinanden.

Resultatet er jeg virkelig glad for, på trods af at jeg har valgt en placering som gør at jeg fuldstændig glemmer at jeg har den og derfor også kun ser den selv et par gange om måneden. Den tiltrækker dog stor opmærksomhed alligevel, hvilket også hjælper mig til at huske på den.

Men 2 ting om tattoveringer har jeg nu lært:

1. Det gjorde virkeligt ikke ondt. Måske fordi jeg har valgt en lidt mere flæsket placering, men jeg troede selvfølgelig at jeg skulle dø og trak derfor ikke vejret de første 30 sekunder Mike fyldte min arm med blæk. Så opdagede jeg at smerten var minimal og begyndte at forsøge at snappe.

2. Jeg tog mig virkelig lang tid til at beslutte motiv, placering og udformning, og det skal man da også, men efterfølgende har jeg måske overvejet at det heller ikke er vildere end det. Det smarteste jeg gjorde var at få Mike eller en anden til at tegne de steder jeg overvejede den og ret hurtigt fandt vi ud af hvor den så flottest ud. Tattooveringer er sjove og personlige (for mig) og jeg skal snarest have nogle flere. Jo det er blæk i min hud som skal være der i lang tid, men jeg bliver glad for dem og det ser nice ud. Hvis jeg holder mig fra et alt for tidstypisk look og får lavet noget jeg selv synes er optur, så holder det også om 70 år. Ellers dækker jeg mine arme til 😉

Ps. så er Mike den bedste tattovør – han giver sig god tid, er super dygtig (altså til at tegne og tattovere), er asiatisk rolig og så er han sjov, så tag forbi Sunny Alley hvis du skal have en lille tegning.

Ahh! After two days without Wi-fi I am BACK !!!  

In early August, I met up with my younger brother and Mike Ho of Sunny Alley Tattoo. It was time to tattoo. 

I’ve never really given tattos much thought. I think it can be quite beautiful, but also quite… not so nice 🙂 But the last 4 years (gasp) with intense tattoo exposure and influence from all tattooed men from Jutland and Istedgade various offers of the service, I have been convinced. You’ll not see me with a sleeve in 6 months, but a small one seemed like a good start. Hah. I am so easy. It is, however, not that crazy or super metaphorical, but a simple letter for my brother’s name – which incidentally was part of the deal when he got an F. And who paid? Big sister of course. Pretty nice of me, huh? 

The reason could be many, but the case was that he moved out of the city shortly after and even if it is only a few waters that separate us now, we had to have something for the reminder. Suppose now we missed each other. 

I’m really happy about the result, even though the placement makes me completely forget that I have it, and i really only see it a couple of times a month. It attracts a lot of attention however, which also helps me to remember it. 

But I have now learned two things about tattoos: 

1st It didn’t really hurt. Maybe because I have chosen a slightly more meaty placing, but I thought, of course, that I was going to die and didn’t breathe for the first 30 seconds Mike filled my arm with ink. Then I discovered that the pain was minimal and started trying to send snaps. 

2nd I took a really long time to decide motif, location and design, and you really should do that, but then now, it’s not that big of a deal. The smartest thing I did was to get Mike or someone else to draw the tattoo on the places I was considering, and soon we found out where looked the best. Tattoos are fun and personal (for me) and I’m def. getting more. Yes, it is ink in my skin and it will be there for a long time, but I’m happy about it and they look nice. If I keep myself from a too typical look and get ​​something I think is cool, then i’ll also love it in 70 years. Otherwise, I’ll cover my arms;) 

Btw Mike is the best tattoo guy – he takes his time, is super talented (so to draw and tattoo), he’s calm as only an asian can be and he is funny, stop by Sunny Alley if you need a little drawing on your skin.

3 kommentarer

  • Skrotpræmie
    den er virkelig flot 🙂 den ser godt ud 😉
    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida
    Wauw!! den er vildt flot 🙂
    Din kjole eller t-shirt, hvor har du købt den? 🙂
    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina
    Den er fin til dig!
    avoveringer gør ondt! Jeg har selv 20 stk, de fleste ret store (dvs. 1,5-4 timers tatoveringer) og kun en lille bille som tog ca.20 min. De små gør da lidt ondt, men man når slet ikke at tænke på det, før det er slut. Det er først når kroppen skal holde lang tids smerte ud at det bliver hårdt! Og små tatoveringer på områder uden specielt mange nerver eller knolger…. er piece of cake (albue, knæ og ribben – Av!!!)
    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Wish list: Stine Goya Iris leather jacket