020515

bangs bangs bangs

11116813_803660006386285_79116793_n.jpg
isabel marant wonhundred nike rezet store 2.jpg
IMG_20150403_185123.jpg
11117056_350418801815182_2057655622_n.jpg
ganni storm marie inwear adidas.jpg
Jeg har slet ikke fået blogget alt fra New York, men det kommer, lidt efter lidt! Som i måske har bemærket var jeg så dødheldig at komme i stolen hos Aveda, i deres salon på Vandam Street og blive klippet og farvet af henholdsvis Ricardo Dinis, creative director og Ian Michael Black, technical director hos Aveda. Det var altså de høje herrer hos Aveda og de var sygt godt selskab. Vi startede med at kigge på lidt inspiration og blev enige om at pandehår var vejen frem (yolo). Ricardo fjernede min sorte Clueless hårbøjle med et tørt ‘this is over’ og jeg lovede ham at hårbøjlen ikke kom frem foreløbigt.. (som om!). Så kunne Ian godt se at det var tid til kaffe (hos Aveda får man altid (kun) vildt lækker the) og jeg kunne ikke skjule mine tømmermænd længere, så jeg takkede ja til en gigantisk americano mens Ricardo begyndte at klippe. To timer senere var jeg klar til at bliver farvet og jeg fik highlights og en varm honingtone for at gøre det lidt naturligt. Tre timer senere var resultatet en rimlig dramatisk forandring fra mit regnvåde hår med hårbøjle (sort velour selvfølgelig) til skarpt pandehår og en illusion af sunkissed hår fra en ferie.

Normalt går jeg altid uden om pandehår, for det er for besværligt til mig. Jeg vasker hår en gang om ugen og lader det lufttørre. Måske putter jeg lidt olie i, eller samler det med en hårlotion, men det er virkelig sjældent at min hårtørrer og glatte jern kommer i brug. Men, når det nu var, så er jeg ret glad for at jeg lige smed praktikken til side og fik en ægte ny frisure. Selvom jeg skulle klare mig 6 dage uden en hårtørrer eller et glattejern (tjek lige mit bonhår her..) så er det ikke så slemt, men bare rart med forandring. 

Noget helt andet var så Ricardos analyse af mit hår og mine plejerutiner. Jeg har altid haft tykt hår der vokser virkelig hurtigt. De sidste 12 år har jeg fulgt ovenstående rutine med vask en gang om ugen og lufttørre, nothing fancy. Men når der står en super dygtig canadier og skuler til dit hår, så må man høre efter, han er trods alt eksperten. Dommen lød at min hovedbund ikke kunne klare at balancere miljøet selv om derfor trængte til at blive ordenlig hjulpet på vej. Hvor jeg har troet at jo mindre jeg gjorde jo bedre, påstod Ricardo at det var helt omvendt. Jeg skal vaske mit hår grundigt hver dag (!) for at hovedbunden ikke enten fedter eller bliver tør, og at hårrødderne kan vokse ud og de nye hår komme ud.Han udfordrede mig til at vaske mit hår 5-7 gange om ugen for at se om ikke min hovedbund ville få det bedre, jeg ville have færre fimrehår og jeg ville fælde mindre. Jeg har nu gjort det i 4 uger og jeg ved ikke om jeg kan se forskel endnu, fordi jeg også glatter det, så fx fimrehårene bliver lagt ned, men min hovedbund har det faktisk ret godt… Jeg fortsætter i hvert fald lidt endnu for at se om det gør en forskel. Synes det er lidt spændende hvis min velmenende rutine faktisk har været helt forkert.

Nu er jeg så nået til det fede mellemstadie med pandehår – to trim or not to trim.. Jeg tror jeg lader det gro ud til en god 70’er længde, men lur mig om jeg ikke får spat om 3 dage og klipper det kort igen? 

Her er lidt billeder fra de sidste 4 uger, det går pænt stærkt synes jeg.

Hvad siger i til bangs?

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

020515