Preview #hviskxfredesblog

Hvisk x Fredesblog

hviskxfredesblog2.jpg
hviskxfredesblog4.jpg
hviskxfredesblog5.jpg
hviskxfredesblog3.jpg
hviskxfredesblog1.jpg
It’s here! Eller altså næsten, for Hvisk x Fredesblog kan først købes fra d. 17. Marts, men jeg kan vise jer tingene og så kan i gå og glæde jer.

Som jeg viste jer i indlægget her, så er kollektionen inspireret af mange forskellige ting men primært emojis. Jeg er en kæmpe fan af gode gammel dags smileys og elsker de moderne emojis, både i form af tattoveringer (har en expressionless emoji tattoveret på min højre arm), i sms’er, på tøj og generelt over det hele. Winstons navneskilt er faktisk også en lille smiley… Så altså mit udgangspunkt for kollektionen var smileys og deres skønne enkelthed, men også deres lidt kitschede vibe. Da jeg skulle finde ud af hvordan smykkerne skulle udformes, tog jeg udgangspunkt i smykker jeg selv ville bruge, det virker logisk, men trust me, man kan blive revet med. Derfor består kollektionen også ‘kun’ af et halskædevedhæng, en signet ring og simple ørestikker i to størrelser. Jeg vil lige gennemgå hvert smykke for jer.

Lad os starte med min favorit, signet ringen. Denne ring blev til i samarbejde med Hvisks dygtige designer Sofie og jeg må indrømme at jeg i lang tid var i tvivl om den skulle med i kollektionen. Men efter vi blev ved med at udvikle på den, så voksede den på mig og er endt med at blive min favorit. Den er så enkel og klassisk, så kombinationen med emojien virkelig understreger kontrasten.

Halskædevedhænget var en af de første ting vi lavede, det er en virkelig populær style og nærmest ALLE går rundt med en lille rund pendant. Lige præcis derfor havde jeg lyst til at give mit bidrag til den tendens. Mit vedhæng er en smule mindre end fx. Maria Black og Trine Tuxens versioner, som ellers er nogle af mine favoritter. Det er tænkt som at skulle kunne hænge i en kæde med andre vedhæng, eller fx. en lille ring, det plejer jeg at have om halsen. Som i kan se på billederne har jeg også stylet vedhænget i to forskellige længde kæder, som jeg synes ser ret sejt ud.

Til sidst er der ørestikkerne, man kan selvfølgelig bruge dem sammen hvis man har to huller, men jeg vil faktisk bruge dem med nogle helt andre øreringe, fx. et par hoops eller ørestikker med små sten. Det er nemlig præcis når smykkerne bliver kombineret med dine egne smykker at de bliver cool. 

Kollektionen kommer som sagt til salg d. 17. Marts hvor jeg inviterer til lancering i Hvisks showroom fra kl. 15-19, på Ny Østergade 9, 4. sal. Mere info følger snarest.

6 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Preview #hviskxfredesblog