230316

The friends: Cecilie Blaksted

CEBLAK.jpg
Som jeg skrev i dette indlæg, har jeg i forbindelse med mit samarbejde med Hvisk, spurgt en række af de sejeste damer jeg kender, om de ville vælge deres favoritsmykke og svare på et par spørgsmål. I har allerede mødt Bodil, Winston og Tikkie, så nu er vi klar til Cecilie Blaksted, måske bedre kendt som ceblak eller dronningen af kvalmerouletten. Da jeg startede i Senses Hotyoga for snart 4 år siden lærte jeg Cecilie at kende som den langbenede og skrappe løbetræner på Cardio Core klasserne. Jeg har siden da troligt taget hendes klasserne og lært at elske både kvalmerouletten (intervaltræning så det svimler) og J.Lo (intervaller med stigning på løbebåndet som J.Lo laver dem #ass), og siden da er det blevet til en helt masse eftertrænings kaffe og lange løbeture. Vi har løbet halvmaraton sammen og løber nu begge med Adidas Runners. Udover at være den sejeste træner så driver Cecilie også bloggen Simply Fit på Costume.dk hvor hun skriver om træning, bæredygtighed, sundhed og velvære. Hun tester alle mulige kure, diæter og træningsprogrammer og skriver om dem efterfølgende. Læs blandt andet om The Master Cleanse her. Jeg beundrer i stor stil Cecilies energiniveau og mega overskud i hverdagen, samt hendes tilgang til træning og sundhed, som i den grad er smittet af på mig. Det handler om at leve, spise, træne og opføre sig fornuftigt, ikke ekstremt og jeg elsker at vi kan planlægge hard core træningsaktiviteter over en burger eller et glas vin.

Navn Cecilie Blaksted

Alder 28

Hvad laver du? Arbejder som træner, blogger på simplyfit.dk og med marketing

Hvad er din yndlingsemoji? Hmmm før var det “græder af grin” emoji’en, men den er blevet lidt mainstream haha. I dag er min yndlings den nye “jazz hands” kalder jeg den, synes den ser ret excited ud;) ellers er jeg også ret stor fan af smiley på hovedet og så savner jeg en croissant!

Hvem er den sejeste kvinde du kender? Der er mange seje kvinder i mit liv. Men særligt min gamle Olde var virkelig sej. Hun blev 101 år gammel og løste den store kryds&tværs i Berlingerne hver uge. Hun kunne tale med om alt fra præsident valg til mobil abonnementer. Jeg besøgte hende hver søndag i flere år, hun havde altid et positivt sind og ca. 100 års erfaring;)

Hvad eller hvem inspirerer dig i din hverdag? Alt og alle omkring mig, jeg prøver generelt at fokusere på det positive i folk og på den måde ser man rigtig mange gode og inspirerende ting.

Hvad gør dig glad? Uh det er der rigtig mange ting der gør! I dag åbnede jeg den PERFEKTE avokado samtidig med at min yndlingssang blev spillet i radioen, det var et rigtig skønt øjeblik;) haha…

Hvad synes du om Hvisk x Fredesblog kollektionen? Jeg synes den er sjov og lækker, ligesom Frede;)

Hvad er dit yndlingssmykke fra kollektionen? Helt klart ringen:)!

Affiliate links

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

230316