• Marie Jedig
  • Fredes Blog
  • Wewonder
  • Amalie Wessel
  • ···
220516

Tuesday Q&A: Forét

11882801_1617107655214930_8443491461666627023_o.jpg
Det danske herre brand Forét, startede deres mission om at skabe et bæredygtigt tøjbrand med en tidløs kollektion i 2013 og præsenterede for første gang kollektionen i 2014. Forét er grundlagt af to unge herrer, Jeppe og Jesper og jeg har taget en snak med dem om folkeskole mødet, spedjerinspiration og bæredygtighed.

Frede: Hej Jesper og Jeppe, fortæl lidt om jer selv.

Jeppe: Hej Frede… 

Jesper og jeg mødte hinanden da vi var små knejte. Jeg spottede den satan fra B-klassen til fodbold, der hoverede med armene over hovedet hele vejen hjem til egen banehalvdel. Det hele kulminerede til det årlige børneloppemarked, hvor Jesper havde en bod lige overfor min, og vi kæmpede om salget af vores legetøj, spil og basketkort. Da dagen var omme, endte vi som venner. Lige siden dengang har vi altid lavet mærkelige projekter og drømt om at starte noget op sammen. 

Jesper er ved at færdiggøre sin bachelor inden for Brand Design på KEA og jeg arbejder fuldtid på et mediebureau. Så morgen, aften og weekend knokles der med forét. 

Jesper: Jeg husker også tydeligt den lille skurk tilbage fra barndommens gade. Han var som snydt ud af næsen på et boyband, med sit grydehår og snorlige vandkæmmede midterskilning, som ikke engang Peter André kunne følge med på. 

Men ja som sagt har vi været venner lige siden, og altid haft gang i mange sjove projekter, som til sidst endte ud i at vi startede forét. 

Frede: Hvornår startede i Forét?

Forét: Vi startede forét op i foråret 2014, hvor vi lancerede vores første kollektion på Finders Keepers i Tap1, inden det hele gik online på vores webshop. Men forberedelserne går helt tilbage til 2013, hvor vi brugte alt vores tid og energi på at skabe konceptet, finde på det helt rigtige navn og logo, og source frem til de rigtige leverandører, der kunne levere den kvalitet og økologi vi ønskede. 

Vi følte, der manglede et simpelt, tidløst og bæredygtigt tøjbrand på markedet. Denne opskrift ville vi gerne tilføre en mission som vi kunne bygge vores storytelling op omkring. Missionen er at tilbyde tidløst og bæredygtigt tøj der holder for evigt. Vores filosofi er bygget op omkring de originale værdier, kærligheden til naturen og et autentisk univers.

Vi kalder det ”slow goods – wooden mind”

Frede: Øh og hvordan udtaler man det?

Forét: forét er inspireret af det franske ord for skov.

Hvor vi blot har byttet cirkumflexen ud med en apostrof for at skabe vores egen fortolkning og grafiske udtryk af ordet. 

Frede: Hvor og hvordan er jeres produkter produceret og hvorfor?

Forét: Vi får produceret vores tøj i Portugal, da vi absolut ikke vil gå på kompromis med kvaliteten. Tilmed er størstedelen af kollektionen produceret i GOTS certificeret økologisk bomuld, som indebærer høje standarder lige fra tekstilernes oprindelse til det endelige produkt. 

Frede: Hvordan forstår i bæredygtighed og hvad betyder det for jer?

Forét: Vi mener at bæredygtighed er langt mere end blot økologisk bomuld. Vi ønsker bl.a. at udfordre branchen med et modspil til sæsonbetonede trends og fast fashion. Her kommer vores filosofi omkring ”slow goods” ind i billedet. Hver enkel style i kollektionen får deres helt egen personlighed, gennem unikke referencer til naturen.

Vi stræber efter at skabe tidløse designs der holder for evigt. 

Frede: Hvad inspirerer jer i hverdagen?

Forét: Vi bliver inspireret af ALT omkring os, hvilket gør at vi ønsker at skabe et spændende brand uden begrænsninger. 

Vi elsker at dykke tilbage i tiden, til dengang hvor kvalitet og håndværk var en dyd. På vores kommende SS17 kollektion er vi bl.a. blevet inspireret af den originale spejderbevægelse fra 1908. 

Vores store drøm er at skabe en autentisk og fysisk konceptbutik i København, hvor vi kan udleve brandet og byde folk ind i hele universet omkring forét. 

Frede: Hvilken emoji sendte i sidst og til hvem? 

Forét: Det må være træet og knuckles til en kunde der postede et fedt forét billede!

Vi har faktisk købt URL’en www.(træemoji).ws 

Tak for snakken Forét!

Følg Forét på Instagram HER og shop kollektionen HER.

Læs min Tuesday Q&A med Lærke Valum fra NUNE her og Sille Nørgaard fra Mangfold HER.

 

   

1 kommentar

  • Laura
    Hej Frede! Fedt interview, og mega seje drenge.
    Jeg har et ønske, og jeg tror bare det handler om en indstillingsfunktion fra dig – kunne du måske opsætte det sådan, at når man trykket på dine links, så åbner de i en ny fane? Det er så irriterende, at skulle trykke tilbage til bloggen, hvis nu der var flere links, der skulle tjekkes 🙂
    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

220516