Tuesday update

Copenhagen Fashion Week SS17 day 1

7d2a0e323448b00adfe83d6a69484c81.jpg
0c70f21093e0fa2ac29da7d14d0b0b0f.jpg
MNCFW_240 copy.jpg
_dsc1951editedit.jpg
sakspottsss17.jpg
hankjobenhavnss17.jpg
freyadaljsoss17.jpg
Modeugen i København fandt sted tidligere på ugen og i har helt sikkert lagt mærke itl det på min instagram og snapchat, men i får lige et recap her for en god ordens skyld. 

Onsdag så jeg først Fonnesbech som leverede en virkelig clean kollektion i meget lyse og nedtonede farver kombineret med en støvet gul, armygrøn og rød. Inspirationen lignede at den kom fra uniformsagtige safari looks blandet med 80’er elementer som de store øreringe og nedringede sweatre. Efterfølgende så jeg Freya Dalsjø’s show på Børsen, hvor der var dannet en labyrint af hvad der lignede hvidt husholdningsfilm, som fik liv fra musikkens lydbølger. Kollektionen var ret langt fra sidste års drømmende skøjteprinsesse, men mere glam rock med glitrende buksedragter og hidsigt hår. Læs Sarah Skarums anmeldelse, den beskriver showet og kollektionen helt perfekt.

Næste show var Saks Potts, og pga. regn og trafik var det med nød og næppe at jeg nåede frem med søde Marie. Vi endte faktisk med at løbe ind og endte selvfølgelig på catwalken som to dådyr fanget i billygter, mens gæsterne så lidt forvirrede ud… Flot, fed entré… Modsat Dalsjø, havde Saks Potts gjort det meget let – de viste nemlig en kollektion hvor jeg forestiller mig at alle vil have alt. De fine 60’er kjoler i lyseblå tern, deres velkendte pelse og en logo t-shirt der allerede er en street style darling. De åbnede showet med Caroline Brasch og Caroline Clante, spadserede ned ad catwalken i gummistøvler. Saks Potts gør det virkelig godt og det her show kommer kun til at højne hypen.

Onsdagens sidste show var HAN Kjøbenhavn som ENDELIG præsenterede en lille bitte dame kollektion – noget jeg har glædet mig til. Kollektionen var dels fyldt med uformelige ballonbukser i stonewashed denim med brede ribkanter og dels med fittede jakker og bukser i støvet lavendel, silkeskjorter i armygrøm og lysegul. Måske heller ikke verdens letteste kollektion, men jeg så mange gode looks imellem, som helt sikker bliver en succes.

Onsdag aften sluttede af med mit første dj gig, til Mads Nørgaards Butt, Head fest på Spaghettaria som min bedste veninde Sidsel stod for. På trods af jeg nærmest ikke trak vejret af bare angst i de to timer jeg spillede, havde jeg en forrygende aften.

Day one at Copenhagen fashion week i saw Fonnesbech, Freya Dalsjø, Saks Potts and Han Kjøbenhavn. I ended the day with a fun (and first) dj gig at Mads Nørgaard fashion week party. 

Photos from Copenhagen Fashion Week and Polina Vinogradova.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Tuesday update