261216: Mexico City

Happy NYE & bye bye 2016

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Det her indlæg havde jeg planlagt rettidigt til d. 31. December 2016. Desværre var mit mexikanske strandinternet ikke enig og det er først nu at jeg er på en forbindelse der kan udgive det. Håber i havde en fantastisk aften!

Jeg havde jo lovet en afsluttende post på 2016 og det skal i ikke snydes for. Det er faktisk også noget jeg har set frem til – for som sagt, så har 2016 været et spændende år for fredesblog (ja det er mig selv, haha).

I 2016 brugte jeg det første halve år på at skrive speciale. Det var kulminationen på 6 års universitets uddannelse og det gik ikke stille for sig. Jeg arbejder på et indlæg omkring mine studier og specialeskrivning, som kommer i det nye år. At færdiggøre min uddannelse var nok en af de største milepæle i mit liv og selvfølgelig også i 2016. En anden afgørende ting var at jeg startede fuldtid hos Rezet Sneaker Store som womens director og indkøber, et job som i den grad har præget min hverdag, som nu indeholder en del flere sneakers 😉

Fuldtidsarbejde og blog er en ordentlig mundfuld, og i oktober besluttede jeg mig for at indgå et samarbejde med Society B, som i nok har bemærket – det betyder at jeg bruger min tid på at blogge og at der er nogle kompentente og arbejdsomme personer der hjælper mig. Det er rigtig optur.

Jeg fik også rejst en del i 2016. I januar var jeg i Paris, i Marts rejste jeg til Stockholm med Adidas Runners, til Berlin for at lave en shoppingguide og i Maj tog jeg til de franske alper for at skrive speciale. i juli tog jeg til Amsterdam og i August var jeg i Stockholm til modeuge, i Paris til Adidas fest og i Berlin med Zalando til Bread & Butter. I september tog jeg til New York til modeuge og for at besøge min familie. I start oktober var jeg endnu engang i Paris, denne gang med Nike til Paris Fashion Week. Senere i oktober tog jeg til London for at lave en shoppingguide og i starten af november drog jeg endnu engang til Berlin med Adidas Runners. På sin vis er det ret sigende at jeg går ind i det nye år i Mexico – for ligesom at runde rejseriet af 😉 Jeg elsker virkelig at se så meget af verden og jeg priser mig lykkelig for at jeg har en hverdag og et liv der byder mig det.

I 2016 udkom jeg også med 2 store projekter – min smykkekollektion for Hvisk og mit sko-design for Gardenia Copenhagen. Begge samarbejder er jeg så stolt af og uendelig taknemmelig for hvor godt i har taget i mod dem!

Jeg er så stolt og glad for at kunne se tilbage på et hæsblæsende og spændende år og jeg glæder mig til 2017 som allerede nu tegner til at blive ligeså spændende. Jeg håber i har mod på at følge med i endnu et år?

Nytårsfortsæt er egentlig slet ikke min kop te – og jeg vil derfor fortsætte med at have det så optur som muligt, hjælpe hvor jeg kan og knokle hårdt for at nå mine mål.

Jeg håber i har haft et fantastisk 2016 og får den bedste start på 2017.

Vi ses i det nye år!

XX Frede

Læs mit nytårsindlæg fra sidste år, her.

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

261216: Mexico City