040317: Copenhagen

Women’s day 2017

wmnsday

 

Der er helt sikkert en del af jer læsere (og mine veninder) der face palmer når i læser det her indlæg, men som i sikkert har læst herinde før, så er 8. Marts en virkelig vigtig dag. For mig, men så sandelig også for alle andre. International Women’s Day fejrer, hylder og markerer kvinders rettigheder, udvikling og  bedrifter. Dagen markerer en stadig relevant kamp for ligestilling og feminisme – som er andet end vrede kvinder der hader mænd. Feminisme tager traditionelt udgangspunkt i ligestilling mellem køn, men bliver ofte fremstillet som noget vredt og har lidt sådan en ‘jeg gør en masse irriterende ting fordi jeg bare vil være på tværs’ stemning. Det er især det jeg hører fra venner og bekendte, når de fortæller at de tager afstand fra feminisme. Jeg har gennem min uddannelse læst forskellige teorier om feminisme, og jeg finder det virkelig interessant, men også komplekst. For én ting er ligestilling og balancen mellem køn, men hvad er moderne feminisme og hvad med balance og ligestilling mellem individer?

I min familie er 8. marts en mere sikker tradition end juleaften. Jeg fejrer den altid med min mor, moster, søster og kusiner og vi plejer at spise sammen og derefter deltage i et event, foredrag eller koncert. I år skal vi til bikram yoga (bare fordi det kan vi godt lide) og så skal vi spise på et nyt marrokansk sted på Frederiksberg, inden vi skal i Vega til Kvinfo’s arrangement.

Jeg har samlet et par gode bud på hvad DU kunne lave på onsdag, 8. marts

Start morgenen friskt og godt med en løbetur og morgenmad med Adidas Runners der løber fra Ravnsborggade 6.30. Se mere her.

KVINFO event i Vega 19-22: Koncert, foredrag og underholdning med blandt andet Barbara Moleko, sociologerne Christoph Ellersgaard og Anton Grau Larsen og Mendoza. Sandie Westh fra P7  er vært for aftenen. Se eventet her.

Sliders og Gin & Tonics med Cristel Pixi på Sliders.

Kampdagskalas med Renegade Runners der byder på yoga, broderi, debat og oplæg i Nordhavn. Se mere her.

Kampdags debat med blandt andet Sille Nørgaard i Danner. Se mere her.

Særvisning af Venus – Let’s Talk About Sex i Grand Teatret. Se mere her.

Mads Nørgaard har lavet den fineste sweatshirt til dagens anledning, som kan købes i butikken og online her til 700 kr.

Gina Tricot melder sig på banen med et armbånd for ligestilling, i samarbejde med UNICEF og UN Women. Armbåndet kan købes i alle butikker og online for 99 kr.

International Womens day har hvert år et nyt tema – i år er det Be Bold for Change. Læs mere om deres arbejde og kampagner her.

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

040317: Copenhagen