100317: Copenhagen

Weekend thoughts

weekendthoughts

Indlægget indeholder reklamelinks

Ting jeg tænker på i denne weekend:

Paris craving// Jeg har en helt sindsyg trang til at tage til Paris. NU. Spise godt, gå ture i de smukke gader, tage på tusindevis af museer og drikke vin. Jeg kigger på billetter her, hele tiden! Trines mini dagbog hjælper heller ikke på at fortrænge den tanke.

Planter// Det eneste jeg har lyst til at fylde mit hjem med pt. er planter. Jo flere jo bedre. Det giver sådan et godt indeklima og jeg elsker at følge med i hvordan de vokser, forandrer sig og springer ud. Jeg overvejer at tilføje en af de her micromiljøer fra Green Factory. De kan fåes hos min lokale kaffebar Prolog, men problemet er jo at vælge den helt rigtige. Når jeg er flyttet er planen at anskaffe mig en KÆMPE stueplante.

Jeg vil læse alt// Jeg arbejder på nogle freelance skriveprojekter for tiden, og selv om det hele handler om tekst, så giver det mig endnu mere lyst til at læse. Jeg tror måske det er en modreaktion på mine studieår, hvor jeg stod i litteratur til halsen. Nu er der ingen tvang(!), bare lyst til at fordybe mig i litteratur og skrivestil. Lige nu læser jeg Joan Didions South and West og så skal jeg købe Maria Gerhardts Transfervindue i morgen.

Rydde op og sælge ud// Som jeg har nævnt lidt sporadisk, så flytter jeg fra min lejlighed om 2 uger og det betyder oprydning og udrydning. Jeg har på den ene side lyst til at skille mig af med alt hvad jeg ejer, og på den anden side ville jeg ønske at alt kunne forblive som nu. Hvis i vil købe sko eller tøj – så sig til! Jeg drømmer også om en smukt garderobe løsning, fx. med glasskabe.

Løb// Jeg er kommet ud af min gode rutine med at løbe jævnligt og jeg kan mærke at jeg savner det. Jeg savner bare at løbe en tur, vel vidende om at jeg sagtens kan løbe en god distance på en fin tid. Det er nok mest løbeforfængeligheden der trykker, så jeg skulle nok bare tage at komme afsted og løbe med Adidas Runners.

Glyptoteket// Den seneste måned har jeg været på Glyptoteket 2 gange og der er vitterligt en livsenergiindsprøjtning. Jeg overvejer at købe et årskort der til, eftersom jeg kan få min seneste billet refunderet.

Solbriller// Jeg er så glad for de her solbriller, og jeg overvejer om det ville være et lige så fornuftigt køb at smide penge efter de her. Måske hvis jeg skulle til Paris?

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

100317: Copenhagen