Ice cream wednesday with Magnum

On inspiration

ashoeaday

Et spørgsmål der ofte går igen (særligt i Q&As og interviews – ikke fordi jeg personligt laver så mange, men dem jeg læser), er hvor jeg eller andre finder inspiration. Det er på mange måder et nærliggende spørgsmål at stille personer der arbejder i kreative erhverv, for det må vel komme et sted fra? Personligt kommer min inspiration fra mange forskellige steder fra og i mange former. Jeg har dog lavet en daglig rutine hvor jeg forsøger at starte min arbejdsdag med at tjekke instagram, tumblr, pinterest og newsletters fra alle de butikker og sider jeg følger. Jeg tror det tager mig 15-20. min og giver mig et godt overblik over hvad der sker rundt omkring mig. Det er også en frygtelig hyggelig måde at drikke den første kop kaffe på. Jeg har været lidt for dårlig til det, de sidste par uger hvor jeg har haft for travlt, men her i Pinsen har jeg fået opdateret både min tumblr og pinterest konto med alt muligt – ferieinspiration, søde hunde, badetøj og drømmeboliger. Måske i kan finde inspiration der?

Men jeg finder ikke kun inspiration ved at sidde og kigge ind i en skærm, det kommer i lige så høj grad af at kigge mig omkring og ikke mindst snakke med andre mennesker. Jeg er meget socialt anlagt og jeg elsker at snakke med de fleste (nogen gange lidt for meget haha), men jeg synes det er så interessant at høre hvor andre folk kommer fra og hvorfor de er, hvor de er nu. Jeg var i Aarhus for et par uger siden og havde en aftale hos et dansk brand i byen. Det skulle egentlig bare være et hurtigt møde om noget praktisk, men endte med at være en lang snak om hvordan deres mærke havde udviklet sig, mediernes udvikling, sportstøj og motivationen og lysten til at lave noget anderledes. Det var en virkelig motiverende og inspirerende snak som fyldte mit hovede med tusinde ideer, da jeg sad i toget tilbage til København. Det gik op for mig, at det var længe siden at jeg havde haft sådan en god oplevelse og ligeledes havde taget mig tid til det. For det er jo en lige så stor del af det, der skal jo være tiden til de snakke og tiden til muligvis at blive inspireret. Det glemmer jeg også lidt for tit, fordi alt skal gå så hurtigt.

Et andet sted jeg også finder inspiration er når jeg rejser. Det er næsten en kliché, men ikke desto mindre sand. De sidste par år har jeg rejst op til 16 gange om året, men i 2017 er det ikke blevet til så meget andet end et par korte arbejdsture med meget lidt tid til at se sig omkring. Jeg har i hele starten af året tænkt at jeg ville rejse til Amsterdam, Paris eller Berlin, men nu er vi i Juni og har jeg været afsted? Niks. Det er fortsat på listen og jeg må gøre noget ved det asap, for jeg trænger til lidt luftforandring og noget andet at hvile blikket på. Kender i det?

Her i rejseplaner? Og hvor skal i hen? Del endelig i kommentarfeltet.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ice cream wednesday with Magnum