031217: Copenhagen

SMART the Podcast Episode 7 – Christmas

fredesblog_smartthepodcast_episode7

Nyt afsnit af SMART podcast! Så er det 14. siden mig og Sidsel snakkede om julefrokoster (find afsnit 6 her). Det betyder at det er tid til et nyt afsnit af SMART the podcast, denne gang med endnu mere jul! Lyt med når jeg fortæller hvorfor jeg ikke giver julegaver, hvad der får Sidsel i julestemning og de bedste gaver man kan give. Her er shownotes:

Show notes:

  • Sidsel har eksotiske blomster på hjernen fra fx Blomster Bar og Frede tænker meget på sneakers (som altid) og drømmer om de nye Yeezy eller et par af Virgil Ablohs The Ten kollektion for Nike.
  • Et godt tip til at bruge sneakers i vinterperioden er impregnering og rens specielt til sko. Du finder de bedste produkter til at holde vejsalt og grums væk, her.
  • Det kan være vildt svært at finde på gode gaver, men vi har fundet de bedste der kan gives til nærmest alle;
    • Gavekort til spa, wellness eller en lækker behandling. Husk reglen om at hvis du giver et hjemmelavet gavekort til fx en middag eller en tur i biografen, så skal der en dato i bogen med det samme. Ellers bliver det aldrig til noget. Vi taler af erfaring.
    • Abbo på magasin eller avis – gaven der bliver ved med at give (indtil det udløber i hvert tilfælde…) Vi kan anbefale iD, the Gentlewoman, The Economist eller Monocle. Du kan tegne abbonementer på mange forskellige magasiner gennem Magazine Café her.
    • Planter har vi begge på hjernen, så et flot figentræ eller en bananpalme er en sej og dekorativ gave. Greenify leverer så du ikke skal bakse en palme med til fx Ribe. Men du kan også give et abbo på månedlige leveringer af buketter fra Posy eller Bloomon.
    • Et godt trick er at samle på et porcelænsstel (hvis du altså gider, hilsen den voksne) fordi så kan du altid ønske dig ting til det. Frede samler fx på Hvidriflet fra Royal Copenhagen, hvor priserne er til at være med. Et andet tip er at kigge forbi HAY Kitchen som laver de fineste farvede ting til køkkenet, igen til meget forskellige priser. Et godt supplement til et hvidt stel fx.
    • Årets bedste gave sidste år, i år og næste år er selvfølgelig SMART bogen. Den kan du købe her.
  • Dagens maske er magnetic youth masken fra vores yndlings Magic Stripes. Den kan findes hos Beauty Hero lige her.
  • Fredes tech anbefaling i denne uge er G. Spotting der på trods af det misvisende navn er en city guide til hele verdens storbyer. Den er lavet af Goop, Gwyneth Paltrows online univers. Sidsel anbefaler Leak.ly, en billederedigerings app som vores veninde Emily har anbefalet.

Husk endelig at skriv med kommentarer, spørgsmål eller lignende til vores podcast. Og bliv ved med at del når i hører SMART the podcast – det er så hyggeligt at følge med.

   

1 kommentar

  • Caroline

    Hej I to smarte bloggere
    Jeg har galla her om fire måneder (god tid, I know) og jeg er lidt i tvivl angående min kjole.
    Jeg har allerede en rigtig flot og enkel sort kjole fra Acne. Dog går den til lige over knæene, så det er kort taget i betragtning, at det er til galla.
    Men hvis nu I skulle foreslå en smart kjole til galla, hvad tænker I så?
    Kan man have en kort kjole på (selvom man måske bliver den eneste) eller er det “bedre” med en lang?
    Tak for et som altid dejligt podcast ;))

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

031217: Copenhagen