260118: Copenhagen in Everyn

Wishes: Pushing 30

wishess

Box from Cabinet, Peter Shire mug, Duralex bowl, Tekla bed linen, Kalaha game, Bloomingville throw from Moodings & plates from HAY Kitchen.

Om lige præcis 11 dage, bliver jeg 30. Fuck altså. Det bliver et andet og langt indlæg. Noget lidt lettere fordøjeligt og mere konkret er ønskerne. Hvert år er det samme process – jeg mangler ikke noget, jeg ønsker mig ikke noget. Det er lidt samme overvejelser som julen. Desværre er det ikke et svar min søde familie godtager, så jeg har tænkt og gravet frem. Øverst på listen står et Kalaha spil, ren nostalgi. Jeg så to børn spille det forleden og siden da har jeg ikke haft lyst til andet end at drikke varm kakao og spille Kalaha… Meget gerne den fine træversion med glaskugler. Resten af listen bærer præg af at jeg flytter i en ny lejlighed 4 dage efter min fødselsdag og føler (pga min alder) at det er på tide at opgradere lidt på hjemmefronten. Det lækre sengetøj fra Tekla har jeg kigget på længe og den solgule farve kunne godt bringe lidt tiltrængt forår ind i mit liv. Alt fra HAY Kitchen er pænt, især deres softice tallerkener som vil gå så pænt med min samling a hvidriflet fra Royal Copenhagen. I Beau Marché fandt jeg de fine Duralex skåle som ved første indskydelse er perfekte til dronninge mandler, men helt sikkert kan bruges til andre ting også… Måske pga vejret og kulden, har jeg drømt om et tykt tæppe til min kommende sofa, sådan rigtig tykt og ikke en uldplaid. Jeg har fundet et godt bud fra Bloomingville, som også er ok i pris, men hvis i har set andre flotte, tykke tæpper, så råb lige op! Den fine æske fra Cabinet står også højt på listen. Den er håndlavet, tilmed af min underbo og hendes partner, og det er meget svært at sige hvilken æske fra deres udvalg, er den flotteste. Kan lide samtlige farvekombinationer og det fine glasarbejde gør den så delikat. Tænker den vil være perfekt til smykker og dimser, som gud ved at jeg har meget af. Endeligt så har sidste års mest brugte fødselsdagsgave været min kop fra Peter Shire, som jeg fik af Sidsel. Så den ryger sgu på listen igen. En sikker vinder.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

260118: Copenhagen in Everyn