310118: The end of January

Ting jeg troede jeg vidste om at bliver 30 år

adidas-adicolor-24166

30 år… Når jeg nærmer mig min fødselsdag, sker der det samme hvert år. Jeg bliver helt vildt sentimental, glæder mig på den ene side og gruer for dagen (og betydningen heraf) på den anden side. Nu når jeg er closing in on 30  år, sker det igen. Jeg har glædet mig til at fejre fødselsdag (og fødselsdagsmåned), men jeg har også frygtet at sige farvel til 20’erne. Det føles voksent, og det føles som om det forpligter. Det føles som om det er slut med Hello Kitty sokker, pizza som ægte aftensmad og karaoke aftener på Chateau Motel. Men det ved jeg nu ikke om passer. Jeg kom til at tænke på alle de forventninger jeg har haft og til dels stadig har, til mig selv om hvad jeg skulle gøre og nå i mine 20’ere. Det virker fjollet nu, men i alle de år har det virket så rigtigt.

Ting jeg troede jeg vidste om at blive 30 år

  • Siden jeg var i starten af mine 20’ere har jeg gerne ville have børn. Jeg var sikker på at inden jeg rundede 30, så ville jeg have 2 eller 3 børn. Klart! #realitycheck
  • Da jeg læste min kandidat på IT-Universitetet, besluttede jeg mig for at vælge en specialisering inden for grønteknologi men henblik på at arbejde i Københavns Kommune med forskellige grønne og miljømæssige projekter. Klip til nu hvor jeg (stadig) skriver en modeblog og arbejder med gummisko. #whowouldhavethought
  • Da jeg mødte min nuværende kæreste, tænkte jeg det bare ville være en flirt og helt sikkert ikke noget længerevarende. Det stod på en del år, for vi var begge meget single inden vi mødtes, så det kunne umuligt være. Nu, 11 år efter, kunne det aldrig have været anderledes. Og vi er stadig sammen. #alterlove
  • Jeg var helt sikker på at ved indgangen til mit 31. år, så ville jeg være godt sat med fast ejendom, bil, hund (tjek) og de der 3 børn fra punkt 1. Det virkede ligesom bare ret logisk og meget opnåeligt. Pt. bor jeg på et værelse hos min søster, bilen må jeg låne i ny og næ af min far og børnene kan jeg umiddelbart ikke lige få øje på. #lol
  • Når man er 30 år, har man jo et voksenarbejde, tænkte jeg da jeg arbejdede i Company’s på Strøget som 20 årig og mest bare bekymrede mig om hvornår min løn kom så jeg kunne shoppe eller rejse til New York. For et par måneder siden havde jeg en god lang snak med min chef og der gik det op for mig, at det her, det er fandme mit voksenarbejde. Jeg havde bare ikke troet at jeg kunne kigge på sneakerkollektioner og lave ting med lyserød bobleplast som mit ægte voksenarbejde. Det kan jeg! Og sidste år var jeg endda på arbejde med GIGA tømmermænd dagen efter min fødselsdag, uden at nogen opdagede det #goals
  • INGEN blogger mere, når de er over 30 år, så er man jo for gammel. Jeg vælger bare at henvise til Emily, Maiken, Sidsel, Marie, Funda og Kat som modbeviser min noget snerpede påstand og så fortsætter jeg ufortrødent med at blogge. #noproblemo

Jeg kunne blive ved med at komme med eksempler, men jeg tænker u get the drift. Meget få ting er som man forestiller sig det og det er som oftest, helt ok. Måske endda bedre.

Der er dog også nogle ting ved at nærme sig 30 år, som jeg slet ikke i min vildeste fantasi, havde forestillet mig ville være af betydning.

Ting jeg ikke vidste om at blive 30 år

  • Jeg er så meget mere tilfreds med mig selv, min krop og mit udseende, end jeg har været siden jeg begyndte at have øje for den slags. Selvom jeg havde en meget flad mave og vejede 15kg mindre for 12 år siden, så var jeg alligevel utilfreds. Nu, not so much.
  • Det der med at have styr på min økonomi, forhandle gode aftaler om løn og arbejdsvilkår og generelt gå efter det jeg vil, rent professionelt, er jeg blevet meget bedre til. Jeg ved hvad jeg er værd og hvis der er noget jeg vil, så lægger jeg en plan og går efter det. Det har også betydet at jeg er meget mere klar over hvad jeg ikke har lyst til – så i modsætningen til tidligere, er jeg meget bedre til at sige fra og nej tak til fx. arbejdsopgaver og nye projekter. Noget der var rent faux pas for bare et par år siden.
  • Det er heldigvis længe siden jeg har ytret den famøse kliché “jeg har så travlt”. Jo jo jeg arbejder meget og har gang i mange projekter, men jeg gider ikke falde i travlhedsfælden, føle mig stresset, være stresset og vågne med hjertebanken om natten. Det er jeg nu for gammel til (og her føles det bare vildt godt at være for gammel til noget). Det betyder færre aftaler, mindre forpligtelser og meget bedre prioritering. Der er venner jeg ser lidt mindre, men så sørger vi bare for at make it count. Det kan man godt og det er så uendeligt optur at have tid og overskud jævnt fordelt over hele året.
  • Jeg kender i langt højere grad mine begrænsninger, hvilket her i 2018 allerede har udmøntet sig i jeg senest er gået i seng kl. 22.00 på en hverdag. Jeg har haft mere tid hvor min mobil har været lagt væk og så har jeg forsøgt at spise så mange fastelavnsboller som muligt og droppet træning fordi jeg var for udmattet, istedet for at stresse for at nå det hele.

Så heldigvis nærmer jeg mig de 30 med lidt mere erfaring, lidt klogere, mere tilpas med mig selv og desuden, en helt masse spændende ting i vente.

   

3 kommentarer

  • Michelle

    Frede for blogger-president!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Så fint og tankevækkende indlæg. Så rart det hele falder lidt mere på plads 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha punkt 1 er jeg så meget med på. Tror endda i folkeskolen blev jeg udset som den som først ville få børn (og flest). Nu er jeg knap 28 år og har jeg stadig ikke et eneste barn haha. Og det passer mig faktisk helt fint 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

310118: The end of January