6 tips til at shoppe sneakers online

Bolig inspiration: ny lejlighed

newhomenewme

Menu bench, Broste lamp, Nomess Space system, Broste chair, Cabinet box, Broste furniture, Ellos pink pillow, Ellos yellow pillow.

Hej igen! Lige som jeg lovede at ‘NU er jeg tilbage’ og den store fanfare. Men så skulle jeg med meget kort varsel flytte ud af mit midlertidige hjem, 5 dage før jeg skulle overtage min nye lejlighed. Fedt med sådan en miniflytning inden flytningen. Så blev jeg 30 år og fejrede fødselsdag i stor stil – det var mega nice. Tak for alle jeres hilsner forresten. Kæmpe hjerte til jer. Her i weekenden kunne jeg så endelig flytte ind i min nye lejlighed, så hele weekenden blev brugt på det + en ikea tur på 50 minutter (not kidding) for at købe en ny seng og spise kødboller. Så blev det en ny uge og sådan nogle morgener hvor jeg skulle finde sokker i en flyttekasse og en sweater i en anden. Velkommen til 30’erne!

Nu er min kæreste, Winston og jeg efterhånden kommet på plads. Vi mangler lidt møbler, en lampe og pakke de sidste flyttekasser ud, men.. it’s going in the right direction.

Og med et nyt år, en ny alder og en ny lejlighed, har mine tanker kredset gevaldigt meget om indretning, møbler og inspiration her til. Den lejlighed vi er flyttet hen i er desværre kun en leje, så indretningen bliver semi-permanent og de indkøb der bliver på møbelfronten skal være klassiske nok til at de kan ryge med videre til næste home base. Men lejligheden er total magisk. Det er faktisk ret tilfældigt, men det er min fars fasters gamle lejlighed, så jeg er kommet i den, siden jeg var helt lille. Hun ejede en marskandiser forretning her i bygningen og lejligheden var den gang i to etager, malet i mørke farver og FYLDT med dimser, reoler med udstillinger, skulturer og figurer. Rent hurlumhejhus. Idag er det en af mine ældste venner der bor her og ham og hans kone har sat den fuldstændig i stand. De har været meget opmærksomme på at bevare det der gør lejligheden speciel men stadig gjort den meget mere åben og lys, og langt mere brugbar. Og det bedste af det hele – der er et walk in closet #jegdør…

Lige nu er jeg igang med den helt sådan overordnede indretning – de grove træk. Jeg skal have fundet en god sofa (er SÅ forelsket i Brostes nye møbel kollektion), et sofabord, en loftslampe, en standerlampe og hængt billeder og plakater op. Walk in’et mangler en løsning til mine sneakers, her har jeg tænkt på Nomess’ Space system som er så pænt, ikke mindst pga. farven. Men tænker der kommer et helt indlæg om garderoben og indretning der af. Soveværelset er helt simpelt med en stor (ny) seng og masser af planter. Nu drømmer jeg bare om at skifte alt mit sengetøj ud med Tekla Fabrics. Jeg fik to sæt i fødselsdagsgave af Sidsel og Lilja og har besluttet mig for aldrig at sove i andet. Den lille æske fra Cabinet tænker jeg skal stå ved siden af min seng, til smykker og hvad man nu lige har.

Det var en lille update og et noget uvant boligindslag her fra! God weekend!

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

6 tips til at shoppe sneakers online