Dreamy outfit for spring

Weekend Inspiration – welcome to April

thingsithinkabout

Klokken er fem minutter i April og er det ikke som om at foråret ægte nærmer sig? I fredags drak jeg kaffe udenfor – UDEN jakke på..! Virkelig optur! April bliver en god måned, det kan jeg mærke, dels fordi:

  • Jeg skal optage podcast med Sidsel. Tak for jeres input her, bliv endelig ved!
  • Mine Sean Wotherspoon 97/1 Nike sneakers er på vej fra Maha i Amsterdam. Jeg tracker dem dagligt og glæder mig for sygt til at få dem på fødderne.
  • Jeg skal på arbejdsrejser til Holland, Manchester i England og en smuttur til Berlin. Elsker at mit arbejde byder på så mange rejsemuligheder.
  • Foråret skal ringes ind med baret*, og måske en tur til Paris, for ligesom at fuldende looket?
  • Jeg har fået en ny taskedrøm – Célines mormortaske, Clasp. Den er så fin, så retro og enkel. Den kommer i et væld af farver, og jeg hælder mest til den røde, den sorte, grønne eller mintgrønne. Dog hælder jeg ikke så meget til prisen på knapt 4000 dollars…
  • Jeg har fået det fineste påskeæg af min kæreste – Hortensia vasen fra Royal Copenhagen. Den skal der stå en lille forårsblomst i, hele måneden.
  • Min hud trænger så meget til en opfrisker og det bliver i form af den nyeste facial spray fra Mario Badescu med lavendel (snart online her) og en rosaquartz rulle. Forestiller mig jeg bare skal sidde i min lænestol og rulle mit ansigt, i en uendelighed.
  • Som jeg skrev her, så synes jeg virkelig at der er mange fristende forårsnyheder på diverse webshops. Blandt andet Weekdays fine undertøj*.
  • Sidst men ikke mindst så er jeg (lige som alle andre) forelsket i Christina Aguilera’s cover for PAPER magazine. MOM ringen hun har på er fra danske Maria Black og jeg skal have fat i den, ASAP.
   

1 kommentar

  • Asta

    Jeg stemmer for et lille bryllupsindslag! Som kommende brud med hang til bukser og t-shirt-uniform, søger jeg alternativer til det store marengsskrud. Håber I vil komme med jeres bud på et #smart brude-outfit.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dreamy outfit for spring