Feeling the spring weather

Min Klub

27708083_10154941075300728_723295004_o

Min Klub

Advarsel – mega langt (men spændende) indlæg!. Nu må jeg endelig til at fortælle lidt om det projekt jeg på det groveste har teaset for fx her og her. Faktisk så afslørede jeg sådan officielt Min Klub i vores reunion podcast som udkom i mandags. Har i hørt den? Men der er selvfølgelig mere at sige om hele projektet, og det kommer her.

Det hele startede i efteråret 2016, hvor jeg som altid, diskuterede et eller andet med min kæreste. Vi endte på fodbold og hvorfor man egentlig er fan af en klub. Som meget lidt fodbold interesseret, undrede jeg mig over at man som fan fx fulgte en klub, selvom de årtier efter årtier tabte. På daværende tidspunkt havde jeg dog set én fodboldkamp i parken. En hæslig EM kvalifikationskamp mod sverige, hvor folk simpelthen gik i sidste halvej, fordi de ikke gad se mere. Mig? jeg havde en fest – drak store kolde fadøl med mine kollegaer, lærte en masse om spillet og generelt bare hyggede mig. Min første kamp i Parken blev starten på at forstå hvor nice det egentlig er at se bold, og hvor meget det handler om selve spillet, fodbold industrien, samværet, klubfølelsen og dynamikken mellem det der sker på banen og alt det der sker udenfor banen.

29340356_10155042067105728_5020252753918689280_n

Tilbage til diskussionen. For på det tidspunkt var jeg begyndt at følge minimalt mere med i fodbold. Sådan noget med at tjekke livescore og bold.dk hvis jeg vidste der var kampe – for at se hvad der skete, men også for at kunne følge lidt med i samtalerne på mit arbejde. Der arbejder nemlig kun fodboldentusiatiske fyre på mit kontor – så det er ofte omkring fodbold, at samtalerne sker. Min kæreste spurgte mig så om jeg ikke skulle prøve at finde en klub jeg kunne følge – et hold jeg kunne være fan af. Mit eneste svar var at jeg ikke anede hvem jeg dog skulle være fan af, og igen, var i tvivl om hvordan og hvorfor man egentlig er fan af en klub. Er det spillerne (som jo skifter som vinden blæser), er det spillestilen, historien, lokation? Er det noget man har fået ind med opvæksten fordi ens forældre var fans eller hvad? Og hvordan i alverden skulle jeg da finde ud af hvilken klub jeg skulle være fan af?

img_3360

Snakken endte med en opfordring/udfordring – jeg skulle ud og se mere fodbold og ud fra mine oplevelser, vælge hvilken klub der var min klub. Det blev også til et par kampe i Parken, men hvorfor ikke dokumentere det?

Derfor sendte jeg mit aller første webtv pitch ud i verden i starten af 2017, og nu, 12 måneder efter, er det en realitet. Siden januar 2018 har jeg nemlig været på optagelser for Yousee med #minklub, som programmet hedder. Programmet foregår rundt i europa hvor jeg besøger danske landsholdsspillere i deres klubber. Jeg ser hjemmebanekampe med lokale fans, og får en lille smag af byen og lokalmiljøet. Jeg drikker kolde alkoholfri (sådan er det jo) øl, spiser stadion snacks, synger med på fan sangene og er selvfølgelig ordenligt klædt på i klub merch. Vi er et lille hold afsted -mig, Lasse der er tilrettelægger og Theis der er fotograf, det er Drive Studios der producerer det for Yousee. Det er så sjovt, mega hårdt og helt vildt lærerigt. Jeg har aldrig lavet tv på den måde før, jeg har aldrig været mic’et op og på optagelser i tolv timer før og jeg har aldrig set så meget fodbold før.

29101030_10155029271700728_837744224467156992_n

Vi mangler at optage et par programmer endnu, men hele serien kommer i slutningen af Maj på Yousee’s kanaler, facebook og youtube. Men det skal jeg selvfølgelig nok råbe højt om når vi nærmer os!

Jeg er så spændt på at høre hvad i tænker om det her projekt – gider i se det? Elsker i fodbold? Hader i fodbold? Og ikke mindst, hvem holder i med?

img_3161 img_2843

6 kommentarer

  • Camilla Kirstine

    Jeg har faktisk altid elsket fodbold. Jeg har to brødre og havde igennem folkeskolen næsten kun drengevenner. Så naturligt kom jeg med ud at spille bold og startede også på et hold hvor jeg spillede et par år. Og jeg elskede det! Min far er også glad for fodbold og vi ser ofte de lidt større kampe sammen. Dét er der bare et eller andet vildt hyggeligt over. Desværre har jeg ikke været god til at komme mange live-kampe, men det tror jeg der skal laves om på! Fordi det er virkelig en fantastisk euforisk stemning at være en del af!
    Jeg har dog heller ikke en særlig klub jeg holder med. Jeg er nok mere den type som følger mine enkelte favorit-spillere og de hold de i så fald spiller for 🙂

    Så jeg synes dit projekt er top-sejt og glæder mig meget til at se det !

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lilja

    JEG GLÆDER MIG HELT OVERDREVET MEGET TIL AT SE DET!!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Thea

    Det lyder som et super sejt koncept, glæder mig til at følge med! Jeg har selv spillet siden jeg var 7-8 år og har skiftet “min klub” et par gange, men Liverpool har de sidste mange år haft titlen 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Egentlig forstår jeg mig ikke så godt på fodbold og mangler også interesse for det. Men Gud, hvor vil jeg også gerne kunne snakke lidt med om det med mine drengevenner! Mon ikke det er en perfekt start at se med på dine programmer? 😉 det lyder i hvert fald hammerspændende!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det bare OPTUR Frede <3 Glæder mig mega meget til at se!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg holder med Real Madrid! Kun fordi det er der Christiano Ronaldo spiller.
    Glæder mig til din serie!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Feeling the spring weather