Situationer fra min graviditet #1

Beyoncé & JAY-Z On The Run II i Parken

Indlægget er sponsoreret af Tidal

You can call me Beyoncé

Pt sidder jeg i min sofa og krummer chokolade ned på min Beyoncé merchandise t-shirt som jeg købte i lørdags inden koncerten. Heldigvis fungerer min voksende mave som choko-krumme fanger, så de ikke ender i sofaen…

Har haft t-shirten på i dag på arbejde. Nåede at vaske den igår, så den kunne komme på i dag. Så god var koncerten nemlig. Altså mega overdrevet optur! Jeg er jo gravid, endda ret langt henne, så var lidt spændt på hvordan det ville være til sådan en kæmpe koncert og en lang aften. Jeg havde allieret mig med min gode veninde Augusta, og vi spiste falaffel (på Nordre Frihavnsgade – meget anbefalelsesværdigt!) og drak en kold sodavand sammen inden koncerten – lige for at fylde energi depoterne op (når man nu ikke kan ty til shots). Vi havde siddepladser for enden, lige for og da vi endda var lidt for sent på den, så kunne vi stryge direkte ind. Ret optur! Koncerten var lidt forsinket (hvilket er fair når man er Beyoncé og JAY-Z), så vi fik vendt verdenssituationen, kigget set-listen igennem og tanket op på matador-mix og popcorn. Det ER bare noget andet når man ikke drikker alkohol 🙂

#OTR2

Koncerten gik i gang og den fik FULD #OTR2 skrue. Der var maxet ud på ildshow, de helt store skærme, symbolikken var tyk – kors, royale titler, referencer til deres parforholdsskandaler og hvad ved jeg. Meget amerikansk og meget Bey-Jay perfekt! Højdepunktet for mig, var helt klart Deja Vu og Crazy in Love, hvor Bey havde NÆRMEST det samme tøj på som Crazy in Love videoen, bare med en sølv top istedet for den hvide. Der døede jeg. Den video så jeg så mange gange. Fascineret af looket, dansen, hendes hår (!) og selvfølgelig sangen. Den er fra 2003 og det er jo faktisk 15 år siden (hvilket jo må være løgn..). Jeg var 15 i 2003 og mig og min jævnaldrende kusine lavede faktisk ikke andet end at se MTV hjemme hos mig, og snakke om hvordan vi kunne være mere Beyoncé <3 Alle de minder kom frem til koncerten, og som i er rigtig mange der skriver i kommentar sporet til dette indlæg, så har Beyoncé for mange, været lydsporet og symbolet på teenage årene.

Nå ja, JAY-Z var jo også en del af koncerten, haha og han spillede 99 problems, iført skudsikkervest, så det var faktisk også helt kanon.

Augusta og jeg blev enige om at han stadig har den, og vi blev også enige om at hvis man finder en kæreste der kigger på en, som JAY-Z kigger på Beyoncé, så har man alt. Det er fandme goals.

BEYONCÉ GOALS

Sidste ting fra mig her i min Beyoncé rant; Jeg har lavet vores playliste på TIDAL med alle jeres Beyoncé favoritter. Jeg har været de 200 kommentarer igennem og alle sange burde være der (blev selv glædeligt mindet om Grown Woman og XO). I kan finde BEYONCÉ GOALS her og få 90 dages gratis prøveperiode på TIDAL i samme omgang.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Situationer fra min graviditet #1