Beyoncé & JAY-Z On The Run II i Parken

Beauty: Mine favoritter

Indlægget indeholder reklame for Dove 0%

I forlængelse af mit samarbejde med Dove, vil jeg indvie jer i nogle af mine beauty favoritter. Jeg skrev jo om Dove 0% i det her indlæg, og lidt om hvorfor Dove har lavet en deodorant uden aluminium.

Deodorant er så klart en fast del af min rutine, jeg er desværre ikke en af de få der kan være sådan ‘ej sådan noget bruger jeg slet ikke’, og det er faktisk helt fint, haha.

Derudover så er ovenstående en del af mine hverdags helte – en plejende olie, en dagcreme med spf (altid fra Mario Badescu), Dove 0%, lidt til kinderne og verdens bedste brynfarve. Jeg får faktisk farvet bryn og vipper hos Gun-Britt en gang om måneden, men bruger Glossiers Boy Brow til at give dem lidt mere fylde og lidt facon.

Både dagcreme og olie, skifter jeg nærmest dagligt og har en lille rotation af sådan 2-3 forskellige som jeg ved passer godt til min hud. Så afhænger det lidt af hvor meget fugt og spf min hud har brug for. Det er et lille tip jeg selv har erfaret mig igennem de sidste par år. Altså at rotere mellem produkterne, alt efter behov. Nogle dage bruger jeg måske slet ikke olie og andre dage ikke dagcreme – det virker rigtig godt for min hud i hvert fald.

En ting der fylder meget iblandt mine produkter er olier. Rudolph Cares Acai facial oil er min luksus olie. Den er mega dyr, men SÅ god. Jeg er meget lidt villig til at bruge mange penge på skønhedsprodukter, men den her – den er alle pengene værd. En anden olie, til en helt anden pris, er E-vitamin olien fra Urtegaarden. Jeg tror den koster 49 kr. og jeg bruger den som body oil, til ansigtet, som natcreme, i hårspidserne, som make-up fjerner og som after sun, hvis min hud har det lidt hårdt. E-vitamin plejer og heler huden, så den er genial som all-round produkt. Dr. Hauschkas Blackthorn olie købte jeg hos Beautycos, efter jeg havde læst om den i denne bog. Den skulle være genial til voksende babymaver, men jeg bruger den også på lårene. Jeg har skiftet mellem den og Weledas graviditetsolie, siden 3. måned, og har endnu ikke fået et strækmærke… Oh well, der er vel også gener der spiller ind, så kan altså ikke garantere at det er oliernes skyld.

Når jeg virkelig skal være fin (altså dame-fin) så er det med sminke. I sådanne situationer tilføjer jeg mascara og bronzer til min mini-make up rutine. Jeg har ikke en favorit bronzer, men har brugt både denne fra Tromborg, denne fra Nilens Jord og denne fra Vita Liberata. De giver allesammen en diskret glød og er idiot sikre at påføre. Ifht mascara er jeg langt mere specifik i hvad jeg kan lide og sværger til fiber/tube mascara som fx Glossiers Lash Slick eller Blincs version. En fiber/tube mascara lægger sig som en tynd hinde på vipperne og kan fjernes med lunkent vand. De tværer ikke ud, men opløser sig i små stykker. Ret genialt og en hel ting i asien – jeg har prøvet en del forskellige, måske de skulle have sig eget indlæg?

Sidst men ikke mindst så er jeg kæmpe fan af øjencreme. Jeg har lidt dybtsiddende øjen og meget fin hud i øjenomgivelserne, som jeg gør alt for at beskytte. Igen skifter jeg mellem 2 forskellige – Vichy’s Slow Age og Mario Badescus Hyaluronic eye cream.

Det var lige liiidt beauty her fra – men i efterspørger det ofte, så håber det falder i god jord 🙂 Jeg arbejder stadig på graviditets-beauty favoritter. It’s coming!

I kan forresten læse om nogle flere af mine favoritter her på Alt.dk

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Beyoncé & JAY-Z On The Run II i Parken