010718: Tisvilde

Millenial IT-bags – Dior saddle bag og fendi baguette bag

Fendi Baguette hos Vestiaire her & Dior Saddle bag hos Vestiaire her.

Dior saddle bag og fendi baguette bag

Der er særligt to tasker jeg husker fra de sene 90’ere og tidlige 00’er år. Nemlig  Fendi’s ikoniske baguette taske fra 1997 og Dior’s Saddle bag fra 1999. Begge var små, lidt ubrugelige og drøn smarte. Den gang var designer taske i en helt anden liga – dels fordi jeg var 12 år gammel og alt der kostede mere end et par hundrede kroner var way out of my budget, men helt generelt var der heller ikke den store tradition for at bruge mange penge på designer taske – altså for den gængse kvinde. I hvert fald ikke blandt dem jeg kendte. Nu er dyre designer tasker mindre dyre, og langt mere tilgængelige. Det er jo meget fedt, men lidt af magien er også gået af, når jeg nu tænker over det… Hvad tænker i?

Nå men de her to millenium skatte er altså på min radar igen. Både Sidsel og Emilie har allerede erhvervet sig vintage Dior saddle bags og jeg er helt klar til at skulle med på den vogn. Fendi’s baguette taske har jeg blandt andet spottet på smarte Josephine (som er et godt follow for inspiration på instagram) og nu er jeg altså også gået igang med at afsøge markedet for dem. Jeg er dog meget interesseret i det klassiske Zucca mønster, som Fendi er kendt for.

Fendi Baguette

Fendi’s baguette taske kom på markedet i 1997 og fik et kæmpe gennembrud, da det blev en wardrobe stable hos vores alle sammens Carrie Bradshaw i Sex and The City. Jeg mener det var den taske hun fik stjålet på gaden i New York? Kan i huske den her scene? Tasken blev designet af Silvia Venturini Fendi og navnet kommer af den aflange form fra det franske baguette brød, som let og elegant bæres under armen.. lol!

Dior Saddle

Dior’s saddel taske blev vist på catwalken i 1999 og kom i butikkerne i 2000. Den er designet af John Galliano og blev beskrevet som en nyreformet, saddel inspireret taske, efter showet. Sjovt nok fik Dior’s taske også medvind fra Sex and The City i sæson 3 hvor Carrie sporter den. Efterfølgende blev det ligeledes en favorit for 00’er IT-girl Paris Hilton. Efter 10 år begynder hypen at falde helt drastisk og nærmest til et minimum, indtil Beyoncé (hvem ellers) tager den ikoniske taske til sig igen, i 2014. Nu fire år senere er jeg så ved at være klar på den, haha!

Det er virkelig sjovt som moden går i ring (lød jeg lige gammel der?), men med alle de 90’er og 00’er tendenser vi har set de sidste par år, var det ved bare et spørgsmål om tid, før pop-tøse taskerne kom på banen igen (ja, det kaldte man dem den gang..!).

Er i klar på en baguette eller en saddel taske?

Jeg kan virkelig anbefale at kigge på Vestiaire Collective hvor de tjekker alle designer items, inden man får dem, og ellers på Ebay, hvor man lige skal være lidt mere på vagt over for fake taske. De ligner virkelig godt! Tjek evt. denne guide til at spotte en fake Fendi Baguette taske.

   

3 kommentarer

  • Stine

    Haha, købte min saddle bag for 12 år siden til en meget rimelig pris som jeg husker det. Så sjovt at den nu har fået et comeback 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frede

      Hej Stine, ja ik – jeg har også en gammel sag fra 2008 som jeg klart skal finde frem igen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er helt enig. Alle kan jo erhverve sig en designertaske og derfor er det jo knap så ‘specielt’ mere. Men jeg er altså også ved at hoppe i med begge ben. For den der Fendi er altså bare for fin! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

010718: Tisvilde