290718: Weekend look

Situationer fra min graviditet #4

  1. Når du kommer foran i køen til Supreme butikken i Paris. Fordi du er gravid. Tusinde turister der står og venter og venter. Mig? Madame, you go direct. Kæmpe Merci! Ps. Købte ikke noget… er for gammel til det hype 😂
  2. Generelt gravide privilegier. Jeg skal lige vænne mig til at takke ja, men det er godt nok optur, og meget fair. Er en del mere forpustet og træt end normalt. Så ja tak til at gå uden om køer, siddepladser, et glas vand, nogen der bærer min kuffert, hotelværelses upgrades og bedre pladser på flyveren. #keepitcoming
  3. Folk der spørger om jeg har det tungt og varmt… når jeg står og puster ud efter at have gået en etage op ad trapper. Øh ja, er du i tvivl? Har besluttet mig for konsekvent at sige nej, så bliver det så dejligt akavet. Hahaha
  4. Mine søstres overvejelser om deres kommende moster virke: Den ene: altså jeg er nok den type moster der har bolcher. Den anden: ej jeg er hende med lakridser så. Og hvornår skal han egentlig være hjemme i weekenderne når han går i 1. G.? Fordi hvis det er før midnat, så tror jeg bare jeg siger til ham at han kan sove hos mig. Så må han være ude i længere tid. #super
  5. Min mor: har du egentlig taget meget på? Mig: nææ det tror jeg ikke. Mor: nå ok, så kun i hovedet?
  6. Når drengene på kontoret spørger om de må se hvor hævede mine tæer er, fordi det er lol…
  7. Når nogen (igen gerne folk der aldrig har været gravide, eller mænd) siger “Guuuuuuuuuud hvor er du altså stor, og der er alligevel 2-3 måneder igen. Du bliver jo kææææææmpe. Wooooooow det er godt nok vildt” Tak, men hvad ved du om det…! #fucku
  8. For lige at balancere hate med love, så er der også utroligt mange søde dejlige mennesker, der siger søde dejlige ting. To fremmede damer på stranden der nærmest råbte at jeg havde en flot mave, butiksekspedienter der siger jeg skal glæde mig og venner der overøser mig med komplimenter og ‘hvor ser du godt ud’ kommentarer. Til det kan jeg kun sige tak, og i aner ikke hvor meget det betyder, når man mest af alt føler sig som en skumfidus. Det er alt afgørende og giver et virkelig skønt boost med på vejen. Det vil jeg huske at være bedre til, over for andre gravide!
  9. Når underviseren til Gravid Yoga siger ‘Tak fordi I kom i dag’ og jeg er den eneste i rummet og vitterligt kigger mig rundt for at se hvem ‘vi’ er. Indtil det går op for mig at det er mig og den baby jeg har i maven. Ok så. #namaste
  10. Når jeg skal forbi en mand på en restaurant og totalt undervurderer min maves størrelse, og der med tørrer den af på hans baghovede. Hvor efter han vender sig om med en (dårlig) grimasse og kigger undrende på mig #undskyld

Læs Situationer fra min graviditet #1, Situationer fra min graviditet #2, og Situationer fra min graviditet #3.

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

290718: Weekend look