Første uge på barsel

For en lille uge siden skrev jeg det her indlæg – fyldt med gå-på mod, høje ambitioner og glæde over en ny hverdag. Jeg nævnte da godt den lange to-do liste, men havde ikke regnet med at dagene ville flyve afsted som de har gjort.
På en måde kan jeg slet ikke huske hvad jeg har lavet den seneste uge, og på en måde så har jeg også fået en del fra hånden. Jeg har rent faktisk krydset en del ting af på den der to-do liste og så har jeg, vigtigst og mest tiltrængt, slappet af. Både sovet lure, chillet på sofaen, men også haft tid til at fordybe mig og nørde lidt mere. Jeg havde ikke troet det var mig, men har virkelig læst og undersøgt meget omkring hele det her babyprojekt – alt fra fødsel, amning, moderne stofbleer, zinksalve (or not), continuum begrebet og meget mere. Det er en helt ny verden og jeg er lidt overrasket over hvor spændende og nuanceret det egentlig er.
Så mine indlæg om modeugeoutfits og beautyprodukter har simpelthen fået kamp til stregen. Men i morgen er en ny uge og med lidt andre ambitioner, går jeg til den og håber i vil følge med.
Ingen kommentarer endnu