Skjorte og suit bukser

Stil og graviditet med Julie Blichfeld

Hvordan styler du en voksende babymave når du normalt kan bruge skinny jeans og noget med en talje? Jeg har arbejdet på en lille føljeton der omhandler stil under graviditet. Det optog mig meget under min graviditet og jeg fandt ofte inspiration hos andre bloggere og på instagram. Derfor tænkte jeg at det var en brugbar og fin idé at samle det til en lille serie her. Det var noget jeg gik i gang med langt før min barsel startede, og planen var at lave alle indlæggene klar op til min termin. Nå, men så kom JJ lige en uge før termin og der slog mig altså lidt ud af kurs. Derfor kommer de indlæg nu – men i kan godt glæde jer, for har sat nogle seje og stilede damer i stævne. Se mit interview Trine Kjær og Zoe Rosielle.
I dag er det seje Julie Blichfeld der deler sine bedste styling råd og overvejelser. Hun har netop startet Collect 23, en online vintage butik og så er hun også stylist og model – og virkelig god til farver og mønstre. Nå ja og mor til sødeste Valde.
Navn + titel: Julie Blichfeld @julieblichfeld – Ejer af vintage webshoppen Collect23 @_collect23 samt selvstændig stylist og model hos Le Management
Termin: 5/1-2018 (fødte d. 11/1)
Beskriv hvordan du havde det da du fandt ud af at du var gravid: 
Fuldstændig vanvittigt. Som om jeg havde alle følelser man ejer i sin krop, på én gang. Min kæreste og jeg var på ferie i Tel Aviv da jeg fandt ud af det. Jeg tog testen tidligt om morgenen mens han stadig sov. Da de to streger lynhurtigt viste sig på testen var der ingen tvivl. Jeg rystede helt sindssygt og selvom jeg havde planlagt at være sådan helt henkastet omkring det og fortælle ham nyheden over morgenmaden, endte jeg med at overfalde ham helt grædende inde i sengen og hulkende sige ‘Jeg er graaaviiiiid’. Han blev vildt glad og meget rørt. Så alt var godt. Lige indtil kvalmen for alvor tog fart et par timer senere 😉
Dine følelser omkring ventetøj i 3 emojis: 
  • 😱
  • 💤
  • (og pigen der holder en hånd foran sit ansigt – kan ikke se den på computeren?)

Købte du noget ventetøj? Hvis ja, hvor fandt du det bedste udvalg?:
Jeg købte et par graviditetsjeans i H&M i desperation over ikke at kunne have denim på. De var dog så umanerligt grimme, at jeg kun havde dem på tre gange. Alle tre gange med en oversize skjorte udover.
Som influencer og stylist, hvor en stor del af dit arbejde er at dele dine outfits og looks, hvordan gik du så til det at style dig igennem 9 måneder med en voksende baby bump?:
Jeg syntes faktisk det var overraskende svært at style sig selv med baby bump. Jeg havde slet ikke tænkt på hvor meget det gør, at have en talje. I starten tænkte jeg, at jeg bare skulle tage noget stort på, men det var ikke en god ide, medmindre min intention var at ligne Lunas telt. Så min redning blev i stedet at iføre mig nogle elastiske tætsiddende kjoler, som jeg stylede med forskellige strømpebukser, støvler, blazere og kimonoer til. Jeg havde også et par løse bukser fra LibertineLibertine som jeg kunne sætte under maven. Dem brugte jeg også ret meget, med stramme rullekravebluser til. Men det med at skulle vise nogle outfits der varierede, syntes jeg var ret svært, fordi det hurtigt blev de samme ting der fungerede. Derfor bestod variationen mest i forskelligt tilbehør.
Jeg synes selv det kan være så svært at finde et outfit så jeg stadig føler mig, som mig selv. Kan du relatere til den følelse? Og hvad gjorde du?: 
Ja helt vildt! Jeg har som regel min talje markeret i form af et par højtaljede jeans eller bukser, da det gør min skikkelse længere og fremhæver min figur. Det kan man ikke med en baby bump, så det var svært at finde outfits, som jeg følte mig tilpas i. Jeg fandt dog efterhånden ud af, at ting som jeg havde haft længe og var glad for at bruge før jeg blev gravid, var vigtige for mig at integrere i mine looks, for at jeg kunne føle mig som mig selv. Derfor brugte jeg mine smykker ekstra meget, mine yndlingsblazere, pænt overtøj og kimonoer udover den tidligere omtalte elastikkjole. Det hjalp lidt på følelsen af at være mig. Men lad mig bare være ærlig; Jeg syntes IKKE det var optur til sidst 😉
Hvad er dit bedste styling tip til flotte kommende mødre?:
Fremhæv din figur fremfor at skjule den. Og vær ikke bange for at tage en masse dejlige farver på 🙂

1 kommentar

  • A

    Jeg er virkelig vild med de her indlæg, men vil gerne komme med et lille ønske: kunne der ikke være links til forskellige styles, som personerne har været glade for under deres graviditet?

    Jeg er selv gravid. Og det er bare en jungle at finde noget tøj, og samtidig glor mange mærkeligt, når jeg snakker om, hvor svært det er at finde tøj, fordi H&M og Mamalicious ventetøj er fantastisk, og det er det måske, bare ikke for mig 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skjorte og suit bukser