En babyliste og mine anbefalinger

8 måneder som mor

Jeg kunne egentlig bare copy-paste på sidste måneds indlæg for jeg synes at det går så rasende stærkt. JJ er 8 måneder og 11 dage i dag, og alt foregår i en rasende fart. Jeg samler op på 8 måneder som mor – med hvad der hører sig med af sjove, klamme og skøre ting. Lettere forsinket da JJ jo faktisk er 8 måneder og 21 dage… #whoscounting

  • Jeg troede det var de første 6 måneder der vil være hårdest, men shit altså. Det er jo nu der er fart på. JJ kan møve/kravle rundt og jeg er hele tiden sådan ‘hvor er han nu henne’… #slowdown
  • Det er startet. Den famøse fase med at rive bøger ud af reolen… #sætterdudemselvpåplads
  • Tiden med at gå på café med en stille nutti baby er forbi. Der skal være noget i hænderne (helst spiseligt) HELE tiden ellers bliver der grebet ud efter det første og bedste som kan smadres ned i bordet. #kandetsmadres
  • Det er en større videnskab at gennemskue hvor meget eller hvor lidt tøj en baby skal have på. Det ene øjeblik er temperaturen fin, det næste sveder han tran… #babytermostat tak
  • Kan på ingen måde anbefale at flytte med en baby. Det er meget mere besværligt, og flytning er besværligt i sig selv. Jeg priser mig lykkelig for bedsteforældre der gider dimse med JJ imens jeg og min kæreste fikser ting med lynets hast #sos
  • Jeg har forstået pointen med legestuer! OMG hvor er det genialt. En times intens kravlen rundt blandt fedtede kasser med 3 fremmede børn og JJ var total grydeklar. Han sov en tung lang lur imens jeg spiste frokost alene på Dyrehaven og læste i min bog #genialt
  • Har lige fået et bord(sponsoreret) som kan klikkes på vores Stokkestol, med kanter på så klam leverpostejsvand og diverse ikke bare automatisk vælter ned på gulvet. Det er så optur på en moragtig måde #moroptur
  • JJ har lært at give kys #jegdør
  • Han har også lært at rive #redmig
  • Situationen hvor dit barn er smurt ind i avokado, banan, leverpostej, hindbær eller andre ting der pletter og/eller lugter, og han bare vil op. Der er intet andet i verden der duer, end at komme op. Og du har en hvid t-shirt på… #vanish
  • JJ er så fascineret af blomster, træer og planter. Total nuttet. Derfor gik vi på glyptoteket for at gå rundt i Palmehaven. Viste sig at være et rent mareridt for begge, da han jo ikke måtte røre eller rive i dem… #rigtighyggeligt
  • Jeg har nu efter 8,5 måneder endeligt givet efter og bestilt en babyalarm… jeg havde et princip om at det skulle vi i hvert fald ikke have. Total overflod…. nu kan jeg ikke vente til den kommer #kalderkalderJJ

1 kommentar

  • Cecilia

    Elsker dine skriv om morlivet 🙌🏻 Kan så meget relatere. Tak for dem!!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En babyliste og mine anbefalinger