Affaldssortering i min lille københavnerlejlighed

10 måneder som mor

Der er gået 10 måneder siden JJ kom til verdenen og jeg blev mor. Det er stadig for vildt, tiden går stadig alt for stærkt og jeg synes stadig det er det aller bedste og hårdeste i hele verdenen. Jeg føler at alle klicheérne ramler ned over mig, både dét med at tiden går hurtigt, men også at jeg tager mig selv i at kaste gode råd ud til højre og venstre til ventende forældre ‘nyd tosomheden’, ‘SOOOV’, ‘bare vent…’ og så videre. Det øver jeg mig i at blive bedre til at lade være med, men når det eneste jeg drømmer om (nogle dage) er at kaste mig i sofaen og se serier og kunne have min kaffe stående uforstyrret på gulvet, så kommer jeg til at tilskynde mine gravide veninder at gøre præcis det, imens de kan. Kender i det?

Men jeg kan ligge på sofaen når jeg bliver gammel. Lige nu er der fart på, og JJ lever sit bedste liv. Her er nogle situationer fra mine 10 måneder som mor.

  • Når man er træt med træt på. JJ sover ok, men kan godt vågne tidligt. Så kan jeg godt bare glæde mig til at han skal sove næste lur, så jeg kan stene #pause
  • Lydende sådan et lille menneske kan producere. Pt. er vi i en hvæse-fase. Meget specielt! #okså
  • Vi er også i en bide-fase, hvilket resulterede i at JJ bed samtlige børn i mødregruppen i sidste uge… Og rev en af de andre så hun blødte #undskyld
  • JJ vil helst spise selv. Med gaffel. Der skal jeg virkelig finde tålmodigheden frem, for jeg vil gerne bare lade ham udforske livet med gaffel. Men altså det er meget utilfredsstillende at se en på 10 måneder forsøge at spise ærter, grød og kiks med gaffel.. #gogetit
  • Det er sjovt at se ligheder i sit barn, fx elsker både mig og JJ at bælle vand. Så det er jo super #bundellerestenihåret
  • Jeg har lært JJ at kysse og skåle, så han er klar til byen #skål
  • Det er noget nær umuligt at have ham med rundt steder som er sådan lidt ordentlige. Vi var på Bottega Barlie forleden, og det var ikke et kønt syn da vi gik #sorry
  • Legepladser er for fede! Vi er blevet gode til at komme rundt i byen og besøge legepladser, og det er så nice. Lidt gynge, til rutchebane og lidt sandkasse. JJ er meget optaget af de andre børn og efter en times tid er han godt grydeklar #winwinsituation
  • Hvad sker der for de der udviklingsspring – synes altid de varer 45 dage, betyder at barnet sover dårligt, spiser dårligt, er mere ked, mere urolig og mere mor-syg. Synes det er det samme hver gang #whattodo
  • Jeg kan godt savne lidt at gå ud, være mere fleksibel og have alene tid. Men ofte når jeg putter JJ og ammer ham i søvn, tænker jeg at det måske er 1-2% af hele mit liv jeg bruger på det, nemlig at give ham ro og tryghed. Så kan jeg godt vente med en venindemiddag eller en bytur. #sesnæsteår
  • Lige præcis amning går meget op og ned i de her dage. Nogle dage ammer jeg 100 gange og andre dage 3 gange. Det er i den grad friamning, haha #happyhour
  • Jeg er begyndt at lave sådan nogle udregninger for hvad der kan ‘betale’ sig ifht. JJ. Fx. rækkefølgen af tøjskift, spisning, bad og putning for at undgå unødvendige bade, tørre og skifte seancer. Og når han sover er det også beregning af hvilke ting der skal gøres først, vurderet udfra hvad jeg absolut ikke kan når han er vågen, haha. #barselsmatematik
  • Når han tager sine små babyhænder om mit ansigt og drejer mit hovede hen imod hans. Åhhh #mithjerte
  • Der er en måned tilbage af min barsel #fuck

 

5 kommentarer

  • Ingrid

    Elsker de her indlæg! Skal du allerede tilbage på job og din søn afsted i vuggestue? 😭

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mil

    Har været mor i blot 3 uger og kalkulerer allerede med tiden 🙈😂 Det er svært at vænne sig til at være fuldtiidsammemaskine 🍼🍼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • A

    Jeg er helt vild med den her slags indlæg, hvor man lige får en ærlig update fra mor-livet. Jeg blev selv mor for 4 måneders tid siden, og kan bare nikke så genkendende til dine oplevelser 😂 de der spring dér, hvad sker der for dem? Er de bare lavet som en slags hærd-din-mor-inden-teenage-årene 🤯

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi

    Må tilstå, at jeg er lidt bekymret over at “vi” er i en bidefase – er du sådan vampyragtig eller bider du “bare” i arme og kinder?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Affaldssortering i min lille københavnerlejlighed