Sensommer look - vest og bøllehat

Sådan skal du sortere dit affald fra din take-away mad

Hvordan går det med affaldssorteringen? Fik I læst det her indlæg? Her hjemme har vi finpudset det sorteringssystem som jeg viste på instagram og har indset at vi har brug for en pedalspand som ikke skal stå under vasken og så har vi rykket bioaffaldet op i en lille lukket pedalspand som slutter tæt. Det har hjulpet, men ihh vi producerer stadig meget affald. Men jeg er meget mere bevidst om det når jeg sorterer det.

De sidste par år har vi i vores husholdning spist en hel del take-away, det er let og luksus når man er to travle arbejdende voksne. Nu har vi så fået endnu et familiemedlem, som tilmed er skide ligeglad med take-away (ej, han elsker pommes #myboy) og vi er en hel del mere hjemme, så vi laver meget mad. Derfor er take-away en sjælden gæst these days, men det sker – det tænker jeg det gør for de fleste. Dels når vi har travlt og det skal gå hurtigt, når JJ har spist tidligt og vi sidder, helt bombet efter en putteseance og kigger på hinanden og siger ‘pizza?’. Men også fordi der er noget ved at bestille sushi eller hente en kyllingeburger og en cherry shake fra Jagger, som jeg er så heldig at samarbejde med. Og efter vores samarbejde har jeg tænkt over at netop når vi køber take-away, så går vores idealer lidt op i røg. Også når det kommer til affaldssortering. I ved, så kommer alt det skrald bare ned i en pose og ud med det. Kender I det?

MEN, det skal stoppe, for selvfølgelig skal vi da sortere take-away emballage også. Men så opstår der sorteringsspørgsmål, fordi hvad er emballagen lavet af? Hvor er det nu pizzabakken skal hen og hvor ren skal plastikken være? Derfor har jeg lavet en lille liste med sorteringsfacts, som du kan bruge når du skal sortere mademballage:

Sortering af take-away emballage

  • Pap og papiremballage der er fedtet eller snasket fra maden, skal sorteres som restaffald/dagrenovation. Madresterne gør at materialet ikke kan genanvendes.
  • Plastikemballage skal blot skrabes rent for mad for at kunne genanvendes. Hvis man vasker det rent med vand og sæbe, så går miljøgevinsten i fløjten. Og så skal det selvfølgelig sorteres som plastik.
  • Flamingo skal sorteres som restaffald/dagrenovation.
  • Ofte er papemballage ‘foret’ med plastik for at holde tæt, derfor skal det sorteres som restaffald/dagrenovation.
  • Husk at smid madrester i den grønne biospand.

Vil du gerne skære lidt ned på dit affald, når du bestiller take-away?

  • Sig nej tak til sugerør og servietter, og brug genanvendelige sugerør (fx de her i keramik eller de her i stål) og stofservietter.
  • Sig nej tak til plastikbestik hvis du alligevel skal spise hjemme.
  • Undgå papholderen til drikkevarer eller den ekstra plastikpose, hvis du kan.
  • En shawarma eller durum kan sagtens nøjes med at være pakket ind i papir, så du kan sige nej til sølvpapiret (det her punkt er min favorit, andre der elsker en god falaffel i durum?).

Håber i kan bruge de her tips, og hvis i har indput, så del endelig i kommentarfeltet! Nå ja og I kan bruge koden FREDE25 og få 25% rabat på første ordre på web og app.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sensommer look - vest og bøllehat