Love Beauty and Planet

#enhjemmedag og efterårssol

Hej heeeeej! Kender I det med at have en periode hvor man bare hænger med røven i vandskorpen? Sådan har jeg haft det siden sidste uge hvor jeg selv var syg i 3 dage og så toppet med en opkastedag med JJ. Superrrrr great. Jeg måtte aflyse en masse hyggelige aftaler, et møde med min bogholder og indkalde farmor og mormor til pasning og få rykket noget arbejde.. Denne her uge prøver jeg at indhente det forsømte, men der er stadig kun 24 timer i døgnet og jeg kan ikke lide at have travlt. Så jeg når det jeg når. Igår holdt vi #enhjemmedag med et tvist af lidt arbejde og familiefødselsdag. Vejret var med os og København charmerede. Så her we go, vores dag så således ud.

En rolig morgen

Kl. 6.30 ringede the human clock og jeg stod op med spradebassen for at vende om og hoppe i seng igen. Husstandens anden voksen, kunne se at jeg havde brug for en halv time mere. Det kalder jeg fandme kærlighed. Lidt over 7 var vi samlet i køkkenet til morgenmad og kaffe. JJ er ik sådan helt nem at få morgenmad i for tiden, så vi gør det lidt uformelt i køkkenet, imens vi rydder op og forbereder madpakke, vandflasker og snacks. Det fungerer meget bedre end når der er to voksne der sidder og nedstirre det stakkels barn og en hund der laver en re-creation af Jaws omkring Tripp Trapp stolen.

Cityring og Soulland

Kl. 9.30 strøg vi ud af døren, mig og JJ, ned mod metroen og den nye cityring (en oplevelse i sig selv). Vi havde en aftale hos Soulland på Vesterbro, og begav os afsted med snacktrap med fruity stars. Vi stoppede hos Lagkagehuset på Værneren for at samle en børnebolle op, just in case. Hos Soulland kiggede vi på den nye pigekollektion som kommer i butikkerne til januar og den er SÅ pæn. Jeg har været glad for de små womens drops der var sidste år (med den her og den her kjole), så jeg har været spændt på at se en fuld kollektion. Den er godkendt her fra! Vi sludrede med PR Tina, spiste croissanter og prøvede ikke at ødelægge noget kunst eller fordele Brombær fingre på tøjet. Vi lykkedes.

Jakke fra Mads Nørgaard, bukser fra Norse Projects Womens & adidas Originals Stan Smith sneakers

Transfer og donutmodellen

Kl. 11.30 smed jeg JJ i bæreselen og gik ned mod søerne. Efter 5 minutter og en vellykket transfer til klapvognen sov han og jeg hørte podcast i solen. Er lige gået igang med Donutmodellen med Anders Morgenthaler, som handler om bæredygtige start ups. So far, so good. Jeg gik langsomt ind mod byen for at mødes med Sidsel til et barselskram på hendes sidste dag hos Mads Nørgaard inden hun skal brygge sin baby færdig der hjemme i ro og mag. Vi nåede også et dagens ved kanalen og blev enige om at det ikke bliver mere #copenhagen #girl end det. Efterfølgende gik jeg videre mod Kongens Have, samlede en kop kaffe op hos Kafferiet og hørte Forældre Intra om tilknytningsteori. I det sekund jeg tog første tår af min kaffe, vågnede JJ selvfølgelig. Men det kunne jeg ikke brokke mig over, oven på en god lang lur og når jeg så bliver mødt med et stort smil fra klapvognens mørke dyb, så var det meget hyggeligt. Vi gik i solen, igennem Kongens Have og hen mod min nieces skole. Hun havde fødselsdag igår og den del af programmet var afhentning af moster (mig) og fætter (JJ) og eftermiddagshygge der hjemme. Således hyggede vi altså eftermiddagen væk, spiste frokost, legede lidt i gården og drak kaffe (jeg gjorde, ikke børnene). Eftermiddagen blev afløst af familiefødselsdag og kage og mere kaffe og mange flere børn.

Aftenro

Kl. 18.00 pakkede jeg sammen igen igen og tog metroen hjem til Nørrebro. Vi forsøger at holde en ret stram tidsplan om aftenen og det indebærer at være hjemme kl. 18.30, så der er tid til at geare ned og få ro på inden putning. 30-40 minutter hvor JJ kan mosle rundt, lege med sit legetøj, kigge i bøger og blive gjort klar til natten uden at vare helt maxet ud, fungerer rigtig godt for os. Det er selvfølgelig lidt kedeligt at være tidlig hjemme og det betyder egentlig også at vi ofte ikke er ude til aftensmad i hverdagene. Men JJ er ret udadvendt og meget kontaktsøgende i løbet af dagen, så der skal fordøjes og bearbejdes mange indtryk sidst på dagen, og det kræver ro, så lige nu er det rolige aftener. Men det er nok egentlig meget fint for hele familien.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Love Beauty and Planet