Give away - Adventshygge og et julehack til mindre julestress

Glædelig Jul – jeg holder fri

Vi nærmer os dagEN, men jeg er efterhånden nået til at bare starten på “juleferien” er lige så stort som selve juleaften. Min kæreste har fri, og der er ro på tropperne. Mine dage kunne i princippet fortsætte som de gør året rundt. Hjemmedage med min søn og lidt arbejde her og der, men jeg skal nu også holde juleferie, har jeg besluttet.

Jeg har en masse indlæg på vej til jer. Om hjemmepasning, om økonomien  i at sige sit job op og gå freelance, om madbudgetter, børn i byen, en status på vores bæredygtige husholdning, reolen i stuen (omg den er populær haha) og meget mere. Men jeg er bare virkelig træt, og trænger til ikke at dele ud af mig selv og mit liv, i et lille stykke tid. Samle lidt kræfter og få motivationen igen.

For selv om I herinde og på insta (og irl) er så overdrevet søde, støttende og rare, og tager så godt i mod det jeg laver, så er der kommet nogle ikke så venlige beskeder i min DM, som har ramt mig lige i hjertet, og som gav mig anledning til at tage den lille pause, som jeg tror er god for mig. Så nu sætter autoreply på hele maskinen, og holder julefri. Jeg vender tilbage inden nytår, men indtil da, så ønsker jeg jer den dejligste jul og jeg håber i kommer til at fejre den lige som i holder af <3

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Give away - Adventshygge og et julehack til mindre julestress