Løveninden fra Faaborg

Linoleumsopslagstavle

By popular demand en guide til min linoleumsopslagstavle. Den er lavet frit fra leveren, og jeg har ikke engang ulejliget mig med en google søgning efter en guide til at arbejde med linoleum. SÅ det er med de forbehold at jeg deler denne her guide.

Opslagstavlen blev til af to årsager.

  1. Vi har en stor stue/opholdsrum hvor der er meget genklang. Vi har ikke gulvtæppe fordi Winston vores hund tisser på dem (så irri) og selvom vi efterhånden har lidt på væggene så er det ikke nok til at tage lyden.
  2. Jeg vil bare gerne have en opslagstavle til en lidt mere uformel opsætning af billeder osv. end i glas og ramme. Jeg har luret lidt på den her fra Ferm Living, men den var ikke stor nok.

Jeg gik derfor igang med at søge rundt på forskellige opslagstavler, udformninger og materialer. Jeg faldt over Bulletin linoleum fra Forbo (som laver linoleumsgulve) og endte med at ringe til Træbutikken, der forhandler materialet for at høre om det nu kunne passe at man kunne sætte nåle i. For linoleum som jeg kender det, er jo ret hårdt. Men Bulletin Linoleum er blandet med kork og har derved en mere åben overflade, der dels tager lyd og så kan man sætte nåle i. Huller fra nåle og ridser, forsvinder igen, da overfladen lukker sig. Jeg fik Træbutikken til at sende mig et farvekort på Bulletin Linoleum og efter 3 mdr (!) fik jeg endelig valgt farve og bestilt. Jeg må også lige kommentere Træbutikkens fremragende kundeservice, jeg fik som sagt tilsendt farvekort og da jeg endelig bestilte havde jeg linoleumspladen efter 3 dage.

Nå men her kommer min hjemmestrikkede guide tillinoleumsopslagstavle.

Linoleumsopslagstavle trin for trin

Det du skal bruge

  • Bulletin Linoleum (alm. linoleum vil være for hårdt) i ønsket størrelse
  • Træplade til at afstive. Jeg har brugt en 9mm birkekrydsfiner, da jeg ikke ville have den for tyk og foretrækker udtrykket fra birk over fx. fyr, som ellers er billigere. Men det ville også være flot med fx. 21mm. Men det er ren og skær præference. Jeg ville dog ikke vælge tyndere end 9mm da Bulletin linoleumen er ret tyk og der for vil trække for meget i en tyndere plade.
  • Lim til linoleum
  • Bred pensel eller rulle til limen (jeg brugte en tynd rund pensel, og det kan ikke anbefales)
  • Skruer og plugs (jeg har brugt de her ansatsskruer med gevind) M6
  • Spændeskiver
  • Møtrikker
  • Stiksav
  • Hobbykniv (helst en ret stor en)
  • Skruetvinger
  • Noget tungt til at lægge pladerne i pres med – jeg brugte en masse bøger og en kettlebell.
  • Boremaskine og bor der passer til den væg du vil sætte pladen op på.

Trin 1

Skær plade og linoleum til i den ønskede størrelse. Sørg for at fladerne der skal limes er rene og tørre. Læg monteringspladen på et bord, gerne så den går lidt udover (så har du plads til at sætte skruetvinger). Læg linoleumspladen på og juster så den passer bedst muligt. Fiksér den med skruetvinger i midten, så den ikke rykker sig. Derefter løftede jeg op i den ene ende og smurte lim på begge sider, lidt ad gangen. Da den ene halvdel var limet, lagde jeg bøger på, rykkede skruetvingerne lidt ind og limede den anden halvdel på samme måde. Lagde bøger på og satte skruetvinger på i hjørnerne. Husk at læg noget, fx en bog imellem linoleum og skruetvinge, så skruetvingen ikke laver unødige mærker.

Tørre tiden på den lim jeg brugte er egentlig kun 1 time, men jeg lod den tørre og lægge i pres, natten over.

Trin 2

Fjern presset og tjek at limen har fæstnet helt ud til kanten hele vejen rundt. Hvis der er noget linoleum der stikker ud over pladen, så skær det fri med en hobbykniv. For at lave den pæneste finish, så skar jeg 5mm af hele vejen rundt med en stiksav. Her er det godt at have en kant eller fx en anden plade at ligge oven på, så stiksaven har noget at køre opad, så bliver det mest lige.

Trin 3

Da pladen var limet og kanterne skåret til, målte jeg op til beslag. 7,5cm fra kanten. Jeg satte 3 skruer på den lange side (som er 150cm). Bor med et passende størrelse bor.

Trin 4

Bor huller i væggen (tjek at det er i vater – jeg tjekker gerne 3 gange, af bitter erfaring) og sæt plugs i. Skru pladen op med ansatsskruer og sæt spændeskiver og møtrikker på.

Et Voilá!

Jeg er ikke nået til at sætte noget op endnu – typisk. Men har købt to pakker med kortnåle, som er pæne og enkle. Tænker at opdatere indlægget med et billede eller to, når der er kommet noget op.

11 kommentarer

  • Caroline

    Hvad hedder den farve du har valgt:)? Kh

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cirkeline

    Hej:) Har lige fået øje på din blog, og vil blot høre i hvilket område du bor, da din lejlighed ser super fin ud! Synes nemlig det er svært at finde lejligheder i KBH med charme.?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Kostede linoleum 3000kr?😳 har bare lige lavet en beregning på en ret stor flade og kommer ikke i nærheden af 3000kr mon der er noget jeg har overset🧐

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frede

      Hej Cecilie, ja det koster den størrelse af bulletin linoleum. Måske du har regnet forkert størrelse?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Kostede linoleum 3000kr?😳

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Hej!
    Nøj hvor fint!
    Hvilket kamera bruger du dine billeder er jo vidunderlige i kvaliteten!!

    KH
    Sara

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Vildt flot!! Ved du hvad hele projektet løb op i? 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frede

      Yes 3000kr for linoleum og ca. 700kr for de resterende materialer.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Løveninden fra Faaborg