Vintage Céline og rullekrave

Bedst før, god nu, fin i morgen – Motatos og mindre madspild

Reklame for Motatos

Stop Madspild

Kan i huske i 2008 da Selina Juul gik ind i kampen om Stop madspild? Det var første gang jeg ægte blev opmærksom på hvor stort et problem det er, at vi har en forholdsvis lemfældig omgang med mad, der faktisk godt kan spises. Der er masser af grunde til at vi smider mad ud der hjemme. Det ser underligt ud, det er for gammelt, du kan se at du ikke når at spise det i morgen eller at det ikke er opbevaret ordenligt.

Der er også masser af ting vi kan gøre for at mindske madspild der hjemme – lige nu kan du i Københavns Kommune blive en del af et forløb som giver dig nogle værktøjer til netop at mindske spild af mad i privaten.

Danskere smider omkring 260.000 ton mad ud hvert år. Det kan vi blive enige om er alt for meget.

Spild i detailhandlen

Men der hvor det er langt mindre håndgribeligt, og sværere, som privatperson at sætte ind, er den spild der sker ude i detailhandlen. I supermarkederne. Enten allerede hos producenten, hvor varerne ikke lever op til supermarkedernes krav, eller fra selve tiden i supermarkederne hvor varer bliver kasseret pga udløbdato, lagerplads eller lignende. Her sker der et spild på op mod 163.000 ton. Bare lige for at skære det ud i pap, så er 1 ton jo 1000 kilo. Det er meget. Og gang det så med 163.000. Det er helt overdrevet. (Ja, jeg ved godt at I godt ved hvor meget et ton er, men når jeg selv læser ton som mængde angivelse, så glemmer jeg hurtigt hvor meget det i realiteten er).

Stem med pengene

Lige så konkret vi kan gå ind i kampen om madspild i hjemmet ved at ændre vores vaner (købe mindre og spise op), så kan vi faktisk også, som forbrugere, være med til at påvirke den spild der sker i detailhandlen.

Der er nemlig dukket flere butikker op, som har gjort det til deres fornemmeste mission, at opkøbe og sælge de varer der bliver kasseret, og derfor slet ikke når ud på hylderne i supermarkedet. På trods af at der ikke er noget i vejen for at spise/bruge dem. Motatos får deres varer på grund af overproduktion, fejlagtig emballage, sæsonbestemte trends, kort eller passeret holdbarhedsdato. Og ved at handler her, støtter vi op om at mindske madspild.

Potatos/Motatos

Motatos er en af de nye butikker der har en klar mission om at være et bæredygtigt alternativ til dit konventionelle supermarked og en vision om at komme madspild til livs. Kort sagt så er det bæredygtigt at handle hos os, da vi sælger varer, der ellers går til spilde.”

Jeg har testet Motatos af, ved at gennemgå deres sortiment og lave en bestilling på nogle af de ting vi som oftest har på hylderne. Vi holder et ret stramt madbudget og prioriterer vores grøntkasser fra Grim, som er en anden måde at komme madspild til livs, ved at købe ‘grimme’ grøntsager, og resten af kolonial varerne køber vi som oftest på tilbud, men hvorfor ikke købe pastaskruer, tandbørster, tomatsovs og bønner der ellers ville lide den visse død i en industricontainer?

Lageret er fyldt op

Jeg bestilte derfor kolonialvarer for 500kr og sparrede 400kr ifht den vejledende udsalgspris. Jeg køber fortrinsvist økologisk, men jeg kan godt gøre undtagelser med nogle varer, fx hvis de er nedsat, og ellers skal kasseres. Når du handler på Motatos, får du fri fragt ved køb over 350kr. så det kan godt betale sig at samle til bunke og bestille til et godt stykke tid – kolonialvarer holder for det meste i laaaang tid, så det burde være muligt at nå at få det brugt (ellers er vi lige vidt). Du kan også ret nemt se hvor meget du procentvis sparer (hvilket for mig er en kæmpe motivator, for hvem vil bruge unødigt mange penge på speltkerne og knækbrød?). Så nu er vores lager af tørvarer i hvert fald fyldt op. Og jeg kommer ikke til at mangle hverken pasta eller knækbrød, længe!

Sidste uge fik jeg så min bestilling, og det var, sjovt nok, fuldstændig som havde jeg bestilt eller handlet hos et hvilket som helst andet firma. Jeg kan ikke engang se hvorfor de her varer skulle være kasseret. Dét i sig selv er ret skørt. Jeg er altså fan af det her koncept, både af madspildshensyn, men faktisk også fordi at det var nemt og billigt.

Har i handlet hos Motatos eller lignende butikker før?

Ps. Motatos har lavet en ret fin lille guide til at være mere bæredygtig, lige her. 

2 kommentarer

  • Det er altså godt nok en fin idé – min kollega tippede mig om det i forrige uge, fordi jeg aaaltid slæber madpakker med, fyldt med gule tilbudsmærker, og har stadig ikke fået det tjekket ud endnu, så takker for reminderen 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Jeg er ret ofte i Norge med arbejdet – sorry klima. Det har jeg lagt mærke til, at en del af madvarerne har deklarationen “ofte god efter”. Det synes jeg er super fint og meget mindre skræmmende end “mindst holdbar til” eller “bedst før”.

    Motatos er iøvrigt mega godt – har kun brugt det til slik og havrekakao… men stadig. Haha

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vintage Céline og rullekrave