Vintage jeans og up-cycled bluse

Stjernetegn – En Astropodhåndbog

Stjernetegn

Lige om lidt, nærmere bestemt d. 7. Maj udkommer Stjernetegn – en astropodhåndbog. Det er Amalie og Marianne der står bag den populære podcast Astropod, der udkommer i bogformat. Bogen er en introduktion til stjernetegn, og den tager udgangspunkt i Astropods første sæson der gennemgår de mest basic elementer af astrologi og soltegn, og giver en mega god indførsel i stjerner, planeter og hvordan man kan forstå sit horoskop.

Hvorfor skriver jeg om bogen her på bloggen? Jo, det gør jeg fordi jeg har haft en finger med i tilblivelsen af Stjernetegn. For snart et år siden ringede jeg nemlig til Amalie og Marianne for at høre om de kunne overveje at udgive en bog om astrologi, på forlaget Grønningen 1, som jeg arbejder for, på freelance basis. Det ville de gerne og siden da har vi alle sammen knoklet på for at omsætte 12 podcastafsnit, noter og Amalie og Mariannes viden om astrologi, krystaller og ritualer, til en bog. Dygtige Kitt Dusinia har lavet det flotteste illustrationer og så er den sat op af Lene Gammelgaard.

Erfaringer og skills

Min rolle har været et miks af skrivende, koordinerende, redigerende og koncepttypen. Det er forholdsvist nyt for mig at arbejde på denne måde, med sådan nogle opgaver, men på en eller anden måde kombinerer det mange af de ting jeg har erfaring med og arbejdet med før. Det skrevne fra bloggen, de koordinerende fra contentarbejdet i Rezet, det redigerende ligeledes fra bloggen, men egentlig også mine 6 års humanistiske studier og det konceptuelle som jeg både har arbejdet med i Rezet i forbindelse med collabs, launch og indholdskoncepter, men i høj grad også med bloggen, min instagram og generelt Fredesblog som brand og de samarbejder jeg har haft i den forbindelse. Blandt andet med Hvisk, da mig og Sidsel udgav SMART bogen (som kan købes her), mit samarbejde med Gardenia, Won Hundred og de hedengangne Maanii. Det er så fedt at samle mine erfaringer og skills i noget helt nyt, og så er det fedt at lave noget sammen med nogle andre, Amalie og Marianne fra Astropod og Marianne og Louise fra Grønningen 1. At have kollegaer er noget af det jeg savner allermest efter jeg stoppede i Rezet, så at arbejde som en del af et hold er så skønt.

En introduktion til astrologi

Jeg vil selvfølgelig på det kraftigeste opfordre jer til at købe et eksemplar af bogen, for den er blevet helt vidunderlig. Hvis du har en interesse for astrologi i forvejen så er det en god håndbog at læse i hvis du vil dykke ned i de forskellige soltegn, eller læse op på de forskellige begreber som MC, ascendanten, måneknuder osv.

Køb Stjernetegn – en Astropodhåndbog her.

Hvis du ikke er interesseret i astrologi, så synes jeg selvfølgelig stadig at du skal købe den (og støtte Astropod, og inddirekte mig), for den kan give dig et virkelig interessant indblik i hvorfor mennesker er forskellige og for at bruge Amalie og Mariannes egne ord “forstå, acceptere og tilgive”. Du behøver ikke gå all krystal og røgelse på den, men det kan være spændende at kradse lidt i overfladen på astrologien, og her er Stjernetegn, en perfekt start. En god og tilgængelig introduktion til astrologi.

Har du endnu ikke hørt Astropods podcast, så kan du finde den i iTunes, på Podimo og Mofibo.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vintage jeans og up-cycled bluse