Stjernetegn - En Astropodhåndbog

Køkkenopgradering med krydderurtevæg og condibøtter

Jeg har givet vores køkken en lille men praktisk og some what tiltrængt opdatering. Vi bor som bekendt ikke i et palads og selvom vi tilbringer en hel del tid i vores køkken, så er det faktisk det mindste rum i lejligheden (note to self: næste lejlighed skal have et stort køkken… og altan!).

Condibøtter

Derfor prøver vi hele tiden at optimere brugen af pladsen, både i forhold til hvad vi har i køkkenet, men også opbevaring af fx tørvarer. Vi bruger to skuffer i vores bænk i stuen, til ‘lager’ og så har vi dedikeret en hel hylde til alt det der er åbent og i brug, ude i køkkenet. For at sikre os at det kan stables bedst og dermed bruger mindre plads, så har vi puttet alt i de geniale plastikbøtter som oftest bliver brugt i industrikøkkener, på restauranter og caféer. De er vidst nok lavet til engangsbrug, og de går ikke i opvaskeren. Man kan købe nogle der er lavet særligt til frost, men de almindelige kan ikke klare en tur i fryseren, fordi plasten bliver for hård og knækker. Vi vasker dem op i hånden og bruger dem ikke til andet end tørvarer, så regner med at de holder længe. De kan også stables når de ikke er i brug og fylder dermed også minimalt (ifht glas eller alle mulige ukurante bøtter).

Condibøtterne er ikke særlig dyre og kommer i et hav af størrelser – Bagetid.dk har et stort udvalg af condibøtter.

Urtevæg

Et andet hyggeligt projekt var at lave en urtevæg i vores vindue. Jeg vil nemlig gerne være lidt mere selvforsynende med urter og undgå at købe de der supermarkedspotter som kun holder i et par dage. Jeg skrev til Muld Kbh nede på Rantzausgade og bestilte 5 forskellige økologiske krydderurter i krukker til kontaktfri afhentning 😉 Jeg pottede dem om i ny jord, i gamle glas, fordi det lige var hvad jeg havde og har hængt dem op på søm med en lille konstruktion af plastikstrips, fordi det også lige var hvad jeg havde. Man kunne også bruge ståltråd eller hænge små hylder op. I kan se en lille slags guide og video af ophænget på min instagram her.

I kan bestille urter og en pose jord hos Muld ved at skrive direkte til dem på instagram. 5 krydderurter koster ca. 125 kr. 

De holder stadig, her en måned senere. Jeg har giver dem masser af vand, og i ny og næ lader jeg dem tørre helt ud for at undgå at der kommer fluer. Det er blevet til min egen lille urtehave.

Tip: En følger skrev at supermarkedsurter med fordel kan ompottes og skal deles op i 3 og have ny jord, for at kunne overleve. Jeg har prøvet det med en oregano og en mynte som pt. står i krukker inden de kommer op på væggen. 

2 kommentarer

  • Astrid

    Rigtig fint. Må jeg spørge hvor bredde dine hylder er?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Jeg kan slet ikke se nogle billeder på din blog lige nu – hverken på mobilen eller på min Mac. Der er bare sådan nogle spørgsmålstegn over billeder. Tænkte det var rart for dig at vide (hvis andre også oplever det sådan) 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stjernetegn - En Astropodhåndbog