Køkkenopgradering med krydderurtevæg og condibøtter

Maj inspiration

 

Det er længe siden jeg har delt sådan et her inspirationsindlæg, men nu har jeg samlet lidt af det der fylder mit pinterest board og mine saved på instagram. Det spænder over blødt tøj, smarte sneakers, kriller på indretningsfronten, lidt farve cravings og smuk service.

  • Smarte sneakers – Jeg har den sygeste sneaker craving for tiden. Det er nok foråret og det dermed lidt fodtøjsvenlige vejr der har påvirket mig. Og så er forårs drops på sneakerfronten også lidt mere spændende. Jeg synes det er så optur at se at fx Nike Air Shox gør et comeback til kvinder, asics 1090 serie som jeg har vist lidt på instagram er også helt vildt spot on og så er jeg vild med New Balance puster liv i 992 og lancerer den helt nye 327 som har lidt japanske vibes. Men til at starte med skal jeg finde nogle af favoritterne frem fra skabet, jeg glæder mig til at hoppe i mine Zoom fly, Rift og Waffle LD uden at være nervøs for vejret. . Jeg rydder virkelig ud i samlingen for tiden og efter successen med sneaker salg på instagram i sidste uge, så gentager jeg det igen her i Maj.
  • Gode jeans – Jeg bruger min Levi’s 501 jeans 5 dage om ugen, hvis ikke 7 og de er så gode. Jeg drømmer lidt om at tilføje endnu et par til samlingen og gerne i en lidt mørkere vask. Jeg må se om jeg kan forsvare en tur til Prag Copenhagen, hvor jeg også har købt de andre.
  • Hyggetøj – Jeg har genfundet min kærlighed til hyggetøj og går blandt andet i de her leggings hele tiden (når jeg ikke har jeans på) og jeg er endda forfaldet til at bruge min mors dragt fra Karmameju her i sommerhuset. Men jeg skal også have gang i mine hoodies og sweatshirts igen, gerne kombineret med en fin krave som Trine gør så godt her.
  • Skabsløsning til stuen – Indretningsmæssigt så lurer jeg lidt på en god løsning til det eneste hjørne i stuen hvor der ikke er noget. Det står gabende tomt og ender som rodehjørne. Jeg er meget inspireret af Muller Van Severens farvekombinationer og kunne forestille mig en skabsløsning med farvede låger. Kigger derfor efter montana på DBA, Trævarernes som har rigtig fine farver på deres Kubikreoler med låger eller måske Ikeas Ivar?
  • Køkken makeover – Vores køkken er egentlig ret fint, en simpelløsning fra Kvik som var i lejligheden da vi købte den sidste år. Men der er nogle ting som ikke spiller og det kribler lidt i mig for at lave nogle små justeringer. Vores vaskemaskine skal skiftes og det satte en kædereaktion i gang af mulige løsninger som ny ovn, ny bordplade og en ny vask. Men skal finde en løsning hvor at det hverken springer budgettet, det er forsvarligt i forhold til at vi ikke skal smide gode elementer ud og at det nye der kommer ind helst er brugt eller på anden måde et bedre alternativ. Men i min drømmevarden så fik vi et lysegult reform køkken…
  • Farvede gulve – Vores gulv i gangen og køkkenet er to hængepartier som virkelig trænger til en omgang. Jeg kan bare ikke beslutte mig for om vi skal gå for en farve eller male hvidt eller lysegråt som det er nu. Jeg vil gerne male de to gulve i samme farve for at skabe en sammenhæng, men skal det være lyserødt, lysegult eller lyseblå?
  • Smuk keramik – Jeg får dagligt beskeder på instagram omhandlende mine Peter Shire kopper og tallerkenerne fra Arita. Det er også nogle af mine yndlings ting at spise og drikke af. Jeg skal helst sikkert tilføje lidt mere smuk keramik til min samling løbende, men jeg har begrænset plads, så jeg kører efter devisen én ud og én ind, da jeg ikke som sådan står og mangler noget.

Hvad er der på jeres moodboards pt?

1 kommentar

  • Man lave en ret nem og genemført køkken makeover, ved at lime furniture linoleum på alle køkken lågerne.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Køkkenopgradering med krydderurtevæg og condibøtter