Purely Refillery

Voksentøj og pyjamasbukser

Foto: Alona Vibe

Blazer fra Acne Studios, t-shirt fra ECHTE, sandaler fra Cecilie Bahnsen, ørering fra Sophie Bille Brahe, øreringe fra Trine Tuxen, halskæde fra Suiava for Mødrehjælpen og halskæde fra Trine Tuxen.

Pæne pyjamasbukser

Forrige uge havde jeg endelig en foto date med Alona, nok den sidste inden hun skal føde sin lille datter, men også den første siden lockdown (ps. læs mere om mit samarbejde med Alona her). Vi var effektive og nåede både kaffe, et voksenoutfit og en frokost på Baka d’busk.

Det her outfit måtte jeg faktisk rekreere for jeg havde det på dagen før, og fik så mange spørgsmål på bukserne i min DM, men intet ordenligt billede af dem 🙁 De er også ret optur hvis jeg skal sige det selv. De er fra min venindes mærke Studio Binné og det er en sample som jeg har snuppet fra hende. Lige nu er hun på barsel og de kan derfor ikke købes, men jeg lover at dele når de kan. De er lavet i kraftigt hør og har den pæneste facon og hvide piping i ægte PJ stil på opsmøget. Den brede elastik i taljen giver en virkelig god silhuet og lidt form, da de er ret brede. Hvad synes i om dem?

En grundsten

Jeg får ofte spørgsmål på min blazer – den er et par år gammel og jeg har købt den af Sidsel, som købte den hos Acne Archive i Stockholm. Jeg tror ikke den er i kollektionen mere, men modellen hedder Keira, så måske den kan findes på Trendsales eller Vestiaire. Den er blevet en klassiker, en grundsten i min garderobe, selvom jeg kun har haft den i 1,5år. Men jeg har brugt den i alle sæsoner, alt slags vejr og både til hverdag med jeans (her), herrebukser i en mere suitet styling (her) eller afslappede shorts, som mine strikkede fra Aiayu (her). Den er god over feminine kjoler og selvfølgelig til en hvid t-shirt eller tanktop, for at holde det mere enkelt. Jeg har brugt den rigtig meget med rullekravestrik under, fx fra I Blame Lulu eller Stories (her). Jeg synes egentlig ikke 1,5år er lang tid, men jeg føler jeg har haft den forevigt, fordi jeg bruger den flere gange om ugen, og det håber jeg varer ved i mange år endnu. Hvis du også leder efter en oversized og boxy blazer, så kan jeg anbefale at kigge din lokale genbrugsbutik i gennem, det er total meget et gammel-mands-fit du skal gå efter 🙂

Det blev et lidt old school outfit indlæg, men det skal der også være plads til – især når jeg har voksentøj på og ikke fedtefingre og legepladsvenligt tøj 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Purely Refillery