Hjemmedag med Zoo, soppebassin og blomsterdate

Aarhus tur-retur

Aarhus tur-retur

I dag skal jeg på tur – ægte tur, over Storebælt, gennem Fyn og helt til dejlige og savnede Aarhus. Anledningen er at jeg skal være gæst hos seje Sally, der sammen med Frederik Lyhne er vært på Radio4 programmet Sneakers – mer’ end sko. De sender fra Aarhus og med lidt planlægning, fik jeg det til at gå op med en tur til 8000 som jeg ikke har besøgt i snart 2 år. Da jeg arbejdede hos Rezet var jeg ofte i Aarhus for at besøge holdet i Rezet butikken og have møder, men nu har jeg ikke længere samme grund til ar komme anstigende i tide og utide. Så selvom det bliver kort, glæder jeg mig til at gensyn. Og siden min sommer kommer til at gå i Københaven med få afstikkere til Tisvilde, så nyder jeg turen.

Jeg har ikke sådan vildt travlt for tiden, få kampagner her i juli og så starter det efterhånden op i starten af august. De sidste par uger har jeg brugt mere tid på mit andet arbejde – som konsulent hos forlaget Grønningen 1, hvor vi har haft møder omkring de bøger der skal udkomme til foråret. Jeg er inde over en håndfuld mega seje og spændende bøger, som jeg glæder mig til at følge tilblivelsen af og se dem komme ud på hylderne. Hvis du er lidt i tvivl om hvad det egentlig går ud på, så kan du læse mere om mit arbejde her.

Strik og kæmpe solbriller

Billederne er helt snyd og fra sidste uge, hvor jeg spiste frokost med Emilie og lokkede hende til at tage billeder. Jeg har fået mange spørgsmål på både bukser og strik, og det kan jeg godt forstå, det er også to kæmpe favoritter. Bukserne er fra Studio Binné og jeg har skrevet lidt om dem her. Strikken er et samarbejde mellem Lærke Bagger og Soulland, den kan du finde her.

Mine solbriller er fra Responseability og er lavet af OWP – Ocean Waste Plastic, de er kæmpe store (dækker trætte øjne) og lette som en fjer. Lige nu har jeg et samarbejde med Responseability og derfor kan du spare 15% på deres webshop med koden Fredesblog 15 som gælder til og med 21. Juli.

Aarhus favoritter

Men tilbage til Aarhus – det bliver en kort fornøjelse, for jeg skal hjem til min lille familie igen. Men hvis jeg skulle blive længere, ville jeg besøge en række af mine yndlingssteder i byen. Jeg tror aldrig jeg har delt dem, så her får i lige en liste.

 

  • Rezet Store – selvfølgelig
  • Aros – kunstmuseum som selvfølgelig leverer regnbuen, men også fantastiske udstillinger.
  • Langhoff og Juul – smørrebrød og rabarbersaft, perfekt frokost sted.
  • Stiller’s Coffee (den hed Great Coffee sidst, men ser stadig great ud)
  • La Cabra – Mega god kaffe
  • Støy – den mest velassorterede modebutik i byen.

Ret tydeligt at jeg mest bare har drukket kaffe og shoppet – men det er stadig nogle skønne steder!

2 kommentarer

  • VenterPaaVinBlog

    Uh, tak for tips – elsker selv Århus, og skrev mit seneste indlæg om en sviptur dertil, så sent som igår. Skøn by! Så de anbefalinger af dine, jeg ikke har på oplevelses-cv’et skriver jeg da lige bag øret.

    Go’ tur.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • STINE

    Næste gang du er i byen må du prøve café Jumbo nede ved vandet. Bedste kaffe, crossiants, frokost, pizza you name it. Lige dig, tror jeg <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjemmedag med Zoo, soppebassin og blomsterdate