Alt det der ikke er i din mad

En overflademeldning – hej igen

Foto: Sara Schelde

Jeg har kredset om at skrive et indlæg længe, over en hel måned. Men siden jeg sidst skrev indlægget om min graviditet, så har jeg været mæt af ord og ikke kun konkretisere eller formulere mig på den måde jeg gerne ville. Det går lidt lettere når det er et samarbejde som mit indlæg med Simple Feast, eller når jeg har til opgave at fortælle om Purely Professional. Så kan jeg gå til det som en opgave, fuldstændig som da jeg gik på universitetet. Undersøge notere, strukturere og skrive. Men der imellem, har min hjerne været havregrød og jeg har været meget påvirket af graviditetshormoner der har fået mine følelser til at eksplodere i alle retninger. Og det er udmattende kan jeg sige jer. Det har været lettere at tage fat på alt der var i en armslængde væk, eksterne opgaver, hjælpe veninder med sparring på deres opgaver, få ideer til alle mulige ting som jeg kunne lave med eller for andre. Men at skrive noget personligt eller svare på en sms fra en veninde har virket noget nær umuligt. Det er lidt en ny oplevelse for mig, og det med at være i så meget underskud mentalt har bare taget lidt toppen af det hele. Og med fare for oversharing, så holder jeg her 🙂 Men måske i kender følelsen?

Nu er lysten dog så småt kommet tilbage. Jeg har listevis af indlæg i mine noter og jeg har lyst til at dele. Så megt fugtige håndflader, er jeg tilbage ved tasterne og håber i stadig har lyst til at hænge på.

Siden sidst er der sket alt muligt bag kulisserne, her er en opsummering, som samtidig er en slags forsmag på de indlæg der kommer det næste stykke tid;

  • Jeg er stoppet med at amme. Det var en stor omvæltning. For alle. Læste om ammeblues, hvilket forklarer en del.
  • Jeg er i gang med en masse spændende bøger på Grønningen 1. Aner du ik hvad jeg mener, så læs det her indlæg.
  • Jeg er vendt tilbage til min store interesse for sneakers. Var med i denne podcast på Radio4 og det fik mig til at indse at jeg savner det nørderi, og at interessen og passionen for sneakers ikke behøver at betyder et enormt forbrug af dem og at mange brands udvikler sig i rivende fart – også imod en mere ansvarlig og hensigtsmæssig produktion. Snakken om forbrug, brug og samling med Sally og Frederik, gav mig lidt blod på tanden.
  • Jeg er begyndt at planlægge min barsel som selvstændig og hvad jeg skal (med mit liv) i 2021 og fremadrettet. Der er mange overvejelser ifht. hjemmepasning, institution, barselsdagpenge, virksomhed og økonomi. Pyh.
  • Jeg har lavet et ægte IKEA hack med deres Ivar reoler. Det er ikke helt færdigt, men bliver død pænt! Guide kommer.
  • Jeg har vredet min hjerne for hvordan vi skal bo 4 mennesker og en hund på vores 74 kvm som ikke på den måde er så genialt opdelt. Men jeg vil bare så gerne få det til at fungere. Tænker at et indlæg om forholdsvist small living og pladsoptimering i lejlighed kunne være meget sjovt.
  • Jeg er også gået lidt i indretningsmode, måske foranlediget af den der skøre nesting der finder sted når man når et stykke i graviditeten. Jeg skal rydde op i skuffer og skabe, lige fikse i stuen, køkkenet ser da også forkert ud osv…
  • Jeg er over halvvejs i min graviditet og vi har fundet ud af kønnet. Det er ikke fordi det fylder så meget om det er det ene eller andet, men jeg har virkelig haft en stærk fornemmelse for hvad det var, siden starten. Så det var en spændende dag. Jeg har tænkt meget over hvad, det at vide kønnet, betyder og har faktisk haft svært ved at skulle dele det på en ikke kønsnormativ måde. Men så et opslag på instagram om genital reveal istedet for gender reveal og der faldt der nogle brikker på plads. Nu er det bare navnet… Omg.
  • Jeg har måtte sige farvel til en hel del tøj i min garderobe, for min mave er simpelthen for stor. Så jeg har investeret i nogle graviditetsleggings (kan finde 2 ting fra sidste graviditet… damn you flytning) og så researcher jeg lidt gode investeringer til min vintergarderobe og i min DM kan jeg se at i er flere der er på samme jagt.
  • Jeg er endelig ovre den værste madlede pga graviditeten og jeg spiser nogenlunde normalt. Nu kan jeg crave gulerødder eller pærer istedet for toast og McDonalds, og det føles lidt mere fornuftigt. Jeg er også igang med mit samarbejde med Too Good To Go og glæder mig til at dele lidt af mine madspildshacks med jer.
  • Jeg har ændret en del i min hårplejerutine #bignews haha, og fra at have denne omfattende, men bullet proof, bruger jeg nu kun 2-3 produkter og vasker stadig mit hår hver 7.-10. dag.
  • Jeg har et lille projekt med affaldssortering igang og jeg kan mærke det virkelig er noget jeg brænder for. Det ender forhåbenligt ud i et produkt som i kan få gavn af der hjemme. Og nu har jeg skrevet det sort på hvidt, så kan jeg ikke hvile på laurbærene mere. I kan læse mere om affaldssortering her.
  • Jeg er begyndt at glæde mig til at skulle bære et lille barn i vikle igen, og det gav mig anledning til at tænke mere over at blive mor igen. Hvad jeg gerne vil prøve at huske at være bedre til, sige nej til og helt undgå. Der var så mange ting som stjal energi og fokus første gang, som jeg håber jeg kan slappe mere af i, her anden gang. Mange af tingene er beskrevet i indlægget her. Jeg har tænkt meget over den første tid og er både inspireret og motiveret til at forberede mig på den, på en helt anden måde en første gang.

Så here we go, det bliver et godt efterår ❣️

9 kommentarer

  • Laura

    Jeg vil rigtig gerne høre mere om dine planer ift barsel og hjemmepasning vs pasning ude.
    Jeg er selv gravid med nr.2 med termin i november. Vores første er kun halvandet år når han bliver storebror og jeg aner ikke hvad vi gør ifht pasning. Jeg troede jeg skulle have ham hjemme til han var i hvert fald to år, men nu er jeg kommet i tvivl om jeg kan holde til at have to så små børn hjemme alene (og jeg græder pt over det mindst 4 gange om dagen)….
    Og ja til pladsoptimering. Vi bliver 4 på 80 kvm og med et ret så lille soveværelse og vi er vist bare nået frem til at vi tager den som den kommer (super tjekket).
    Og så er jeg super nysgerrig ifht det der med at vide kønnet. Vi har ikke ville vide det og jeg har ærligt svært ved at forstå det store behov for at vide det samtidig med at man kalder sig feminist. Jeg kunne seriøst ikke være mere ligeglad med hvilke biologiske kønsorganer det barn jeg føder har. Og jeg vil ikke have ændret noget mht min søn havde han været en pige. Sådan et indtryk har jeg også af dig, så derfor synes jeg det kunne være virkelig spændende med din begrundelse, hvis du har lyst 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandi

    Vi bor 5 på 89 M2 uden problemer. Har rykket rundt på mange vægge inkl. bærende vægge. I min optik er den vigtigste del af ligningen antal vinduer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ib

    Jeg er også lige flyttet i en lejlighed på 74 kvm med en baby på vej. Stresser allerede over, om vi mon har købt for småt, så jeg er meget interesseret i pladsoptimering! Har i øvrigt brugt dine graviditets- vikle-og morindlæg helt vildt meget, skal du vide. Tak for dem. Kh Ib

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Jeg vil gerne læse alle de indlæg! Jeg relaterer på en milliard niveauer til rigtig mange af tingene. Hav en dejlig dag 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Hej Frede. Jeg synes bare du er så sej og en fornøjelse at følge. Jeg glæder mig til at dit amme-indlæg (🤦‍♀️) kommer. Jeg er igang med at udfase amning af min 2 årige, og kunne seriøst godt bruge at læse andres ord om samme. Fuck og naller det er hårdt for alle mand. God aften. Kh Amalie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • kathrine clemmensen

    Hvor er den smukke sofa fra?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frede

      Den er fra Børge Mogensen og købt brugt. Hynderne er syet af Kvadrat stof og fundet brugt også 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mp

    I hear you, med de sindssyge graviditetshormoner!!!! Det er virkelig ikke for sjov, og det er seriøst det eneste der taler imod barn #3 for mig. Jeg tager mig selv i at være sådan “åååh ja, mig og mine hormoner ;-)”-agtig, men faktum er, at det i situationen jo ER ægte følelser, det har været tæt på at koste os parforholdet i begge graviditeter, fordi hverken jeg eller min kæreste håndterer det specielt godt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frede

      Det er for vildt med de hormoner. Jeg synes 2. gang er mere intenst men jeg prøver også at holde en balance mellem at føle dem og tale højt om dem, især over for min mand, så han kan følge med. Det hjælper enormt meget <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Alt det der ikke er i din mad