En overflademeldning - hej igen

adidas Superstar Vegan

Udgivet i samarbejde med Rezet Store

Som jeg teasede lidt for i det her indlæg, så er jeg altså tilbage bag tasterne og i dag skal det handle om sneakers. For jeg har faktisk savnet at nørde min interesse lidt og i samarbejde med Rezet vil jeg sætte fokus på nogle af de innovative nyheder der kommer i løbet af året.

Garderobe klassiker

De sidste par uger har mine outfits koncentreret sig omkring adidas’ klassiske Superstar sneaker. Den er nemlig blevet udgivet i en 100% vegansk version – men mere om det senere. Jeg udgav det her indlæg om adidas Superstar i foråret, for det er en klassiker i min sneakersamling, på linje med Stan Smith eller en god New Balance. Klassisk og basic. Stylingmæssigt er den også en favorit, for den kan lidt det hele. Den er chunky nok til en tung herrebuks og så er den stadig god med en cute sok til bare ben under kjole eller shorts. Looket er selvfølgelig meget mere præget af 80’ernes eksponering på Run DMC, med fat laces og store baggy pants og ikke så sporty som den jo ellers var tiltænkt i slut 60’erne da den udkom. Selvom jeg elsker en normcore løbe sneaker, så kan denne her, som på sin vis er en del mere retro, altså noget.

Shop adidas Superstar her

Et 80’er ikon fra ’69

adidas Superstar modellen er et vaskeægte ikon og selvom jeg tænker på den som en rigtig 80’er sneaker, så udkom den allerede i 69. Men så vidt jeg er orienteret, så fik den sin fame da Run DMC rockede dem i 80’erne. Den hænger uløseligt sammen med 80’ernes hip hop stor tid og jeg tror også det var derfor, den i mange år lå lidt stille, den var ikke poppet nok op gennem 00’erne. Men Så fik den en revamp i 2013 (tror jeg) og blev seedet en masse på hotte influencere til modeugen i New York. Præcis som adidas havde formået med Stan Smith umiddelbart inden. Smart move, adidas…

Shop adidas Superstar her

Cruelty free og veganske

I efteråret 2019, hvad der føles som en anden livsstid, udgav Stella McCartney i samarbejde med adidas, den første 100% veganske og cruelty free Stella Stan Smith (som står højt på min grail liste stadig). Stella McCartney er for mig, en pioner i modeverdenen, når det gælder en full circle, holistisk tilgang til at gøre det bedre, for mennesker, miljø og dyr. Læs det her interview med hende. Den veganske Stan Smith lagde også linjen, inddirekte for adidas, for de er helt med på at vende skuden og selvom det er forventeligt, når man sidder på så stor en markedsandel, så er det ikke alle brands der gør det. Læs mere om adidas Sustanability planer her. Jeg snakkede lidt med Sally og Frederik om det i denne her podcast, så jeg vil undlade min rant her, haha.

Plastik eller læder?

Men hvad er det så der er så fedt ved et par veganske sneakers? Er alle sneakers ikke bare lavet af plastik? Det kunne man jo spørge sig selv om. Og jeg kan svare delvist og personligt. Til eksempel så bliver adidas Superstar ofte udgivet på forskellige niveauer og prislejer. En billig udgave til sportsbutikkkerne, som typisk også er i kvaliteten derefter. PU og derfor, jo plastik. Men den bliver også lavet i en mere premium udgave, med dertilhørende kvalitet (og pris), her er det selvfølgelig læder som skoen er lavet af. Og det er nu vi kan se en forskel. Den veganske Superstar minder nemlig i look og kvalitet om den premium Superstar som hidtil har været udgivet, men istedet for læder, er overdelen lavet af veganske materialer. Sikkert en premium PU. Sålen er lavet af genanvendt plastik og alt fra lim til såler og snørrebånd er fri for animalske produkter (hvad end det så er, men man bliver jo overrasket).

De redder ikke verden

Det er (som Sean Wotherspoon proklamerer) ikke en sko der redder verden, men at udfordre de klassiske modeller og de materialer de bliver lavet af, er helt klart et skridt i den rigtige retning, mindre brug af animalske produkter og flere genanvendte materialer, lige så. Jeg har gået med mine næsten hver dag i 14 dage, og jeg glæder mig til at teste deres durability løbende.

Hvad synes I om veganske sneakers? Er det noget I kigger efter når I shopper?

Shop adidas Superstar her

1 kommentar

  • Det er godt nok ved at være længe siden jeg sidst har købt sko. Men jeg har aldrig kigget efter veganske sneakers. Har blot tænkt på om de bliver gode til at gå lange ture i. Men efter at have hørt flere lave både veganske og mere miljørigtige sneakers, er det da helt sikkert den vej jeg vil begynde at gå hen af.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En overflademeldning - hej igen