Bellakvarter

En køkken make-over

Annonce for Reform

Jeg har kredset om vores køkken siden vi flyttede ind i maj sidste år. Da var det næste sprit nyt, et hvidt helt enkelt design fra KVIK. Det fejler intet, men det kan heller ikke rigtig noget. Siden vi flyttede ind har vi kun optimeret på affaldssortering, hængt hylder op (skævt) og udskiftet en lampe. Men nu skal der ske noget. Jeg skrev i det her indlæg at jeg drømte om et gult køkken – Sneak Studios gule Reform køkken var toppen af drømmen. Den drøm er efterhånden blevet realiseret og i samarbejde med Reform, er der altså et gult køkken på vej til os, på ydre Nørrebro. Og nu sker den der mini make-over af vores køkken altså. Jeg glæder mig helt sygt og går konstant og plotter.

Det der skal ske er:

Nye fronter: I samarbejde med Reform har vi valgt at få nye fronter på vores køkken fra KVIK, det kommer til at gøre den største forskel og give køkkenet et virkeligt lækkert og nyt look. Det er en løsning hvor vi beholder selve køkkenet, og kun udskifter lågerne. Det er en løsning Reform laver til IKEAs køkkener og så til deres egne kabinetter. Tidligere har de lavet til flere slags køkkener fx. HTH og KVIK, men det gør de desværre ikke længere. Processen er ret nem og lige til – du måler dit køkken op, angiver hvor greb skal være, dobbelttjekker farvekoden i en farvehandel (hvis du ikke har mulighed for at komme ud og se deres fantastiske showroom) og så tjekker du og måler det hele igen – haha, better safe than sorry. Vi har valgt BASIS køkkenet, som er malede fronter med tone i tone indfræsede greb. Og så har vi valgt den flotteste gule farve. Jeg fandt faktisk farven på Pinterest i min søgen på et mere opmuntrende køkken. Det er fra Sneak Studios, og jeg har ikke et sekund overvejet om det skulle være andre end den solgule – jeg er helt forelsket og har været det siden jeg så det første gang. Men mulighederne er mange hos Reform, som også er meget kendt for deres linoleums fronter med trægreb, som jeg også er helt vild med. Særligt den lyserøde er virkelig fin. De har også lavet et ret sejt samarbejde med Muller Van Severen, som har designet det her køkken for dem – igen udfra samme princip om at det er fronterne man køber og udskifter. Men skal selvfølgelig lige nævne at Reform også leverer totalløsninger, hvis man nu ikke har et køkken i forvejen, eller er ude i den helt store tur.

En løsning med malede fronter til vores køkken, som er småt, men har tusinde låger, koster ca. 20.000 kr. og er lavet på specialmål. Hvis du vil have et overblik over priserne, så tjek denne her side hvor du kan se priseksempler på de forskellige designs.

Nye hylder: Vores hyldesystem fra Silvan (som er det samme vi har brugt i stuen), skal tages ned og sættes ordenligt op – med et større vaterpas… Istedet for de hvide hylder, vil jeg skære hylder af den kasse som Reform fronterne kommer i. Det er nemlig en rigtig fin kvalitet af krydsfiner. Bare rolig, min far hjælper… Jeg tror det kommer til at se smashing ud, med vores gule skabsfronter.

Opbevaringskasser: På øverste hylde, har vi lige nu samlet alle mulige ting – rengøring, støvsugerposer osv. i trækasser. Jeg drømmer lidt om at skifte dem ud med eurokasser fra Bauhaus eller inventarland og bruge trækasserne som opbevaring i vores kælder (much needed). Jeg tror kasserne i grå eller den klare blå ville se virkelig sejt ud til det gule køkken.

Plade bag komfur: for at minimere fedt og snavs på væggen bag vores komfur, skal vi have sat en plade op. Ikea har en fin metalløsning, men jeg gad godt noget andet. Jeg har overvejet en gammel sten eller marmorplade, eller evt. en løsning i genanvendtplast hvis det findes i en form der kan tåle den varme der kommer fra komfuret.

Bordplade: Vores bordplade er ikke blevet vedligeholdt ordenligt siden vi flyttede ind. Så den skal slibes og olieres så den bliver mørk og lækker. Det tror jeg kommer til at klæde de gule fronter. Jeg er på helt bar bund ifht hvilken olie jeg skal bruge, men den skal være slidstærk. Lige nu hælder jeg mest til jomfrulinolie. Har i tips og erfaringer så del venligst 😉

Gulv: Da vi flyttede ind fik vi malet en del – men gulvet i køkkenet og i vores gang, trænger gevaldigt. Det er heldigvis mindre arealer, så de får bare med samme farve efter de er vasket ned. Påtænker at lade min mand om denne del og så tage i sommerhus…

Lampe: Jeg købte en lyselilla pendel af Sidsel engang, og den har vi lynhurtigt hængt op i køkkenet. Den passer helt perfekt til den gule farve, men den skal sættes ordenligt op, så den kommer til sin ret.

Ekstra hylde: I foråret lavede jeg en urtevæg, men den har ikke klaret sig 🙁 Desværre. Nu står vores krydderurter på en lille metalbakke og har det heldigvis bedre. Jeg skal dog finde en løsning hvor de kan stå på en lille hylde på væggen istedet for. Det samme gælder olie, eddike, salt, peber osv. som pt står på køkkenbordet. Det skal op, så overfladerne er fri. Det giver et mere ryddet look, og gud ved at vi har mange ting, så bare lidt ro, kunne være lækkert. Jeg kigger på metal/trådhylder på DBA og så har jeg forelsket mig i Framas Rivet Typecase, efter jeg så den hos Michael. Men den er lidt over vores budget. Men denne fra Konstantin Slawinski kunne måske også godt fungere. Et alternativ til olier osv. kunne være en af bakkerne, eller pladerne fra A Circular Design Studio.

Kunst: Sidst, men ikke mindst, så drømmer jeg om at tilføje noget kunst eller et smukt billede til vores køkken. Det kunne være en stor plakat på ende væggen eller et mindre værk/billede over køkkenbordet. Jeg er lidt tilbageholdende ifht. at overfladerne bliver vildt fedtede i et køkken, men på den anden side så tror jeg det ville klæde rummet helt vildt. Jeg har kig på Mads Lindeberg, en plakat fra Poppy Kalas, et Klara Lilja værk (hvis jeg bliver millionær i mellemtiden) eller måske noget af Stine Aalykke hos Can.

Jeg har også overvejet om jeg kunne implementere sådan en old school værkstedsvæg – metalplade med huller hvor man kan sætte hylder, kroge osv. op. Jeg tror bare det bliver lidt for trængt – men det ville se så nice ud. Eller fx. denne her drømme koppe hylde fra Sætter som seje Caroline står bag. Den ville se smuk ud, med min samling af kopper.

Jeg samler næsten altid inspiration på pinterest, eller gemmer på instagram, og så elsker jeg at få inspiration i butikker som Stilleben og Studio x Viaduct.

7 kommentarer

  • Anne

    Linoleum på bordpladen i køkkenet er gelt genialt og SÅ flot. Vi har en smuk mørkegrøn 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karen

    Ved du hvor overskabene med det riflede glas er fra? 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Randi

    Hvordan får i jeres køkken hvis de ikke laver til kvik? Vi har HTH og vil gerne have nye fronter. Jeres nye køkken bliver SÅ flot ✨

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frede

      Jeg nåede at bestille det lige inden de skiftede process. Det er lige for nyligt de har lavet det om 🙁

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Randi

      Ahh pokkers;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Hvad er dog det for en sød hund på første billede? 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bellakvarter