En mere klimavenlig jul

Too Good To Go og jeres bedste tips

Reklame for Too Good To Go

Sidst jeg skrev om Too Good To Go, efterlyste jeg lidt tips fra jer. Jeg er nemlig et vanedyr og derfor har jeg primært brugt appen til at hente mad de samme steder. Men jeg fik lidt gode fifs fra jer og jeg har udfordret mig selv og prøvet dem af – selvom man skal stå tidligt op her på Nørrebro for overhovedet at få fingrerne i noget som helst. Der er knald på, men det er i grunden ret optur. For det betyder mindre mad der bliver smidt ud.

Jeres favoritter

De samme steder gik igen i jeres svar og det er altså nedenstående. Her får i meget for pengene og flere tipper om et stort udvalg af økologi.

Irma

Hahnemanns Køkken

Netto – masser af grønt og ØGO

Emmery’s

Wulf og konstali

Mirabelle

Fakta (frugt og grønt)

Brødflov

Rein Van Hauen

Lidl

Min erfaring er at det er meget forskelligt hvad der er i poserne, og det kan være svært at planlægge ud fra, før man har dem. Men jeg synes det er pengene værd med lidt uforudsigelighed, for du får vitterligt meget for de 30-40kr. en pose koster.

Jeg har prøvet både Netto, Irma, Emmery’s og Hahnemanns Køkken og det varierer helt vildt hvor meget og hvad der er i poserne. Irmas er både færdigretter, brød, grønt og nogle gange en mælk. Hos Hahnemanns fik jeg smørrebrød og kanelsnurrer og Emmerys var sidst med rugbrød (til fryseren) og boller til morgenmaden. Det har dog været hos Netto at jeg uden tvivl fik mest for pengene. Posen var ved at revne. Halvdelen af varerne var økologiske, og det hele i rigtig fin stand.

Hvad gør man med resterne?

Lidt i forlængelse af ovenstående, så spurgte jeg jer, hvad i gjorde med resterne, hvis nu i får en pose med mad i ikke kan nå at spise? Også her var i hurtige og hjælpsomme. Her er jeres og mine egne tips:

  • Brød og nogle kager ryger i fryseren. Jeg skærer altid rugbrød og brød i skiver, så er det lige til at smide på brødristeren eller panden.
  • Grove grøntsager vasker, snitter og blancherer jeg til fryseren. Så er der til fond, supper, gryderetter, bolo eller lasagne.
  • Frugt og andet grønt ryger i smoothies eller juicer.
  • Bruger tid på at få lavet retter af maden, som kan fryses ned i portioner.
  • Koger marmelade eller kompot af frugten.
  • Laver brødcroutoner eller morgenmadsknas af brød.

Og det aller aller bedste tip, som så mange af jer skriver:

  • Deler ❣️ Jeg ved det er hårde tider og ikke oplagt at invitere til middag eller mødes mange, men at dele en brødpose, skrive til en ven om de mangler noget eller lignende. Det er bare så mega god stil og den omsorg kan vi så godt bruge pt. Så bliv ved med det!

Too Good To Go tipper

TGTG har faktisk en virkelig god og informativ instagram profil som deler opslag omkring mad, madspild, opskrifter og tips og tricks. De er gode til at komme med nemme og konkrete tips til hvordan du bruger rester i din madlavning, indkorporerer dem i fx bagning og hvordan du gemmer din mad så den holder længst muligt. Hvis du elsker at nørde mad og minimere madspild, så er det altså et godt follow. Du finder dem her @toogoodtogo.dk

2 kommentarer

  • Nanna

    Har du et tip til, hvornår på dagen det er smart at kigge? Synes altid der er udsolgt på Vesterbro når mig, når jeg tjekker.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frede

      Yes, hvis du kigger ca 15 minutter efter afhentningstiden er slut, det er nemlig der de lægger næste dags poser op. Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En mere klimavenlig jul