Give away – Adventshygge og et julehack til mindre julestress

Reklame for Nemlig.com

Glædelig 3. advent. Hvor bliver tiden af? Kan I mærke julestemning komme krybende? Jeg må indrømme at den rammer lidt hårdere i år, end før. Små bløde hænder der klapper af fryd når vi tænder kalenderlyset (eller lamperne, but who’s counting) om morgenen, et lille håb om han måske kan huske denne her jul som sin første (not gonna happen) og så er jeg gudhjælpemig begyndt at strikke en nissehue til barnet. Hvad foregår der her?

Det hele kulminerede sidste søndag da vi for første gang (ever) holdt adventshygge hjemme i stuen. På min kærestes initiativ inviterede vi en håndfuld venner, mødregruppen + kærester til gløgg, æbleskiver og risengrød. Arbejdsfordelingen var at jeg inviterede, og købte ind, min kæreste leverede udførlig indkøbsliste og lavede maden. #perfekt

I forbindelse med mit samarbejde med Nemlig.com, så allierede jeg mig med en portion reste ris a la mande og noget julemusik og før nævnte indkøbsliste. Jeg bestilte hele baduljen torsdag formiddag og satte det til levering lørdag middag. Så mega nemt. Det vigtigste for mig, er at julen ikke bliver stressende, og i og med at jeg ikke giver julegaver, så er den del skåret ud af ligningen, og så skal indkøb godt nok ikke overtage.

Derfor har Nemlig.com og jeg, også lavet en lille juletreat til jer – I kan nemlig vinde et gavekort til Nemlig.com på 1000kr. (det kan man få pænt meget (jule)mad og knas for, skulle jeg hilse og sige #triedandtested).

Det I skal gøre for at deltage, er at skrive en kommentar med en julehilsen, så vi holder den gode stemning i gang og så jeres vigtigste indkøb til julemaden. Er det selve anden? Amarena kirsebær til a la manden? Eller måske mandelgave?

Jeg finder og kontakter vinderen fredag d. 20. December, så I lige kan nå at bestille det sidste.

Jeg kunne få det meste, også økologisk og for det meste 2-3 varianter at vælge imellem. Det eneste jeg ikke fik var hele nelliker og en lakseside. Og i tillæg flottede jeg mig og købte en panetone julekage hos Hart og et stort surdejsbrød hos Mirabelle. Resten blev leveret til døren.

Jeg har kun brugt Nemlig.com en enkelt gang før. Faktisk i sommer da vi skulle fejre JJs 1 års fødselsdag og lavede en kæmpe bestilling med levering til det lokale vi skulle holde fødselsdagen i, og således sparrede vi at transportere det hele frem og tilbage. Nemt.

Adventshyggen var derudover en succes. Der blev drukket masser af gløgg og spist æbleskiver, og snacket snebolde (jeg knuselsker mine ugentlige grøntkasser, men snebolde og æbleskiver får man sgu ikke med). Og det bedste er at der er juleknas til resten af måneden, og risengrød til ris a la mande. #win

Nu sidder jeg og pønser på at lave en bestilling til juleaften, vi skal nemlig have både and og ris a la mande med, til 16 mennesker. Der kan Nemlig.com jo gøre tricket igen, ik?

Navyblå og en arbejdsdag

Det her outfit er egentlig snart to uger gammelt, men altså jeg kunne lige så vel have haft det på i dag. Temaet er navyblå, hvis det skulle være gået nogens næse forbi, men det er en god og gammel favorit i min garderobe. Det er faktisk også de ting i spørger allermest på, på instagram. Jakken er fra H&M (i den pæneste oatmeal farve her), sweateren fra &Other Stories, bukserne og tasken fra Celine, sneakers fra New Balance og huen fra Norse Projects.

Dagen startede med morgenmad og virkelig meget chokolade med Simply Chocolate på Winter Spring cafeen i Nyhavn, en ægte lille Københavner perle hvis du elsker kaffe og kage. Jeg blev lidt klogere på Simply Chocolate, fik rigeligt med smagsprøver med hjem og så havde jeg desuden selskab af Emilie og Sidsel. Det er en bonus at kunne kombinere arbejde og venner på den måde, hehe. Efterfølgende tog Sidsel og jeg et smut forbi Uldstedet på Nørreport fordi vi er gamle strikkedamer inden i og fordi Sidsel har lovet at strikke en ny hue til mig, efter denne opskrift.

Resten af dagen blev brugt på Le Trois Couchons foran computeren. Klart et af de mere dekadente café kontorer, men det passede perfekt på dagens rute og så har de en rejemad der gør mig noget nær lykkelig.

Sådan ser mine dage også ud, og selvom jeg virkelig godt kunne bruge et rap over nallerne og et spark bag i for selvdisciplinen, så er jeg sgu ret glad for mine meget forskellige og fleksible dage. Og så er det ret imponerende hvor meget man kan savne sin arving efter blot et par timers adskillelse, haha.

Må man give brugte gaver?

Min nye telefon, en iPhone Xs 256 gb

Reklame for Blue City

Den store forbrugsfest

Så for søren, i morgen, fredag d. 29. November starter den store forbrugsfest sådan helt officielt. Flere butikker og webshops har selvfølgelig kørt black month, black week eller adskillige black days. Black Friday er startskuddet på juleindkøb og det er vel af den grund at de fleste retailers har deres kronededage og tårnhøje omsætninger, netop her. For den skal ikke have for lidt hvis man kan spare 25% og ingen skal mangle noget til jul.

I kender min holdning til julegaver, som jeg har skrevet et helt indlæg om her. Og faktisk en opfølger, efter jeg fik min søn sidste år, det kan i læse her.

Heller ingen julegaver i år

Vi giver ikke julegaver i min lille familie, vi modtager heller ingen og jeg knuselsker min familie for at de dels respekterer det, år efter år, og at de faktisk ikke gør et stort nummer ud af det. Ifht. min søn, er vi endt på en udmelding om at han ikke giver julegaver, men vi ikke vil nægte ham at få dem, hvis der er bedsteforældre eller andre der gerne vil give begave ham. Vi har lavet en lille ønskeliste, og har gjort klart at brugt er meget velkomment. Vores familier er totalt gode til at forstå, hvor vi gerne vil hen med de her udmeldinger, så jeg er ret fortrøstningsfuld. They get it.

Men selvom vi ikke giver gaver, så er det faktisk noget der har rumsteret lidt hos mig i den seneste tid. For kan vi rykke lidt ved forståelsen af gaver (julegaver inklusive) og måske i en sådan grad at julen ikke skal føles som et vanvittigt overforbrugsvandfald? Snakken opstod til et møde med Blue City, en ny samarbejdspartner her på domænet. En samarbejdspartner som kommer lukt ind på listen over dem jeg er ekstra stolte af. For Blue City har et produkt der giver så god mening, generelt, men også for mig personligt, i min rejse imod at leve mere bevidst og bæredygtigt.

BlueCity

Blue City sælger brugt elektronik i deres webshop og butikker landet over. Og de tager tilmed imod, og betaler dig penge, for det brugte elektronik du har i skufferne der hjemme (selvfølgelig skal det have en vis stand og ikke være alt for gammelt, men alt det skal de nok guide dig i). Deres udvalg spænder fra Apple til Xiaomi og du kan endda få en iPhone 4, hvis trangen er der. Du kan også købe en iPhone 11 Pro Max, hvis det er den nyeste model der frister. En velassorteret forhandler af elektronik. Men det hele, det er brugt. Og selvom jeg ikke har et vanvittigt forbrug af elektronik, så bruger jeg altså smartphone, høretelefoner, iPad, computer osv. Og det skal skiftes ud engang imellem.

Er brugt dårligere?

93% af jer der svarede på min spørgerunde forleden, svarede ja til at i handler brugt, og 7 % svarede nej. Ville i blive glad for en gave der var købt brugt? Ja, det ville 92% af jer, og 8 % ville ikke, nej. Men hvad med at købe og give en brugt gave? Det ville 80% af jer, gerne. 20% af jer ville ikke. 80% af jer er klar på at købe og give brugte gaver! Det er fandme sejt! I er seje! Forresten, tak til alle jer der gad at svare.

Men der er stadig en del af jer der ikke bryder jer om tanken, og det er jo bare de af jer der har svaret på min story (3,1 tusinde svar), så der er stadig et tabu derude, som jeg synes vi skal tage op. Når jeg skriver brugt, så er vi ikke ude i brugte underbukser eller en eller anden bulet kagedåse, eller ting der er i stykker for den sags skyld. Når jeg kigger rundt i diverse genbrug, vintage butikker eller onlineshop, så er det altså ting i helt fin stand. Både til at bruge selv og give i gave. Så hvorfor, i disse klimavenlige og bæredygtige tider, hvor vi har så meget fokus på at blive bedre, gøre bedre, være bedre og passe på vores jord, er det ikke fedt at købe eller give en gave, som ikke er sprit ny? Hvorfor er brugt, stadig dårligere?

Nej tak til brugt, fordi:

Jeg spurgte jer hvorfor i ikke køber og giver gaver der er brugte? Jeres svar og holdninger deler sig lidt op i to. På den ene side er der en hensynstagen til modtageren, og en frygt for at blive misforstået.

  • Gaven kan ikke byttes
  • Det virker nærigt at købe en brugt gave
  • Det er ikke godt nok til at give en brugt gave
  • Modtager vil angiveligt ikke bryde sig om at modtage en brugt gave
  • Det er dårlig skik at give en brugt gave

Og så er der den anden side. I ville ikke selv bryde jer om at modtage gaver der er købt brugt, og i bryder jer ikke selv om at handle brugt i genbrug, loppe, auktioner eller vintagebutikker.

Ej og så er der faktisk også en tredje side af sagen (hæhæ) og det er den mere praktiske:

  • Hvis det ikke kan findes brugt
  • Det er mere krævende og tidskrævende at finde brugt

Hensyn til modtageren

Jeg synes det første, altså hensynet til modtageren, er vildt spændende, for det er jo hele humlen i en gave, at give noget som modtageren bliver glad for og kan bruge. En gave der glæder. Det kender jeg fra mig selv, og det er nogle gange let med en ønskeliste at blive inspireret af, men det kan også være en svær opgave. Klassikeren er jo “hvad giver jeg til hende/ham der har alt?”

Men hvis vi nu lige løfter blikket og vender den om, hvorfor er det så at en gave der skal gives, er underlagt så mange regler, at vi i det her tilfælde hellere vil vende ryggen til vores egen overbevisning om at brugt er godt (måske endda bedre på mange måder), for at tilgodese modtageren. Og endvidere at det for de fleste, er et krav at gaven skal kunne byttes, for modtagerens behov, hvis nu den ikke faldt i god jord. Jeg kunne da egentlig hellere tænke mig at en gave er noget som man giver til en person med tanke på hvem modtageren er, men også med tanke på hvem man selv er, hvad man tror på og tror på ville gøre modtager glad. Jeg kunne også tænke mig at modtageren af gaven, modtog den, uden forventning og uden en selvskrevet ret til fx at kunne bytte. Giver det mening? Jeg er med på at vi ikke bare skal til at købe en masse ubrugelige dimser, bare fordi de er brugt, og give håbløse og ubrugelige dimser i julegaver til alle og enhver.

Forventningsafstemning og aftaler

Hvis vi nu ophævede den der forventning til at få og kravet om at kunne bytte.  Istedet kunne vi stille højere krav til hvad vi giver og hvem vi giver til, bruge mere tid (og måske færre penge, hvis det netop er brugt (og jeg ved godt nogle gange er brugt ikke billigere)) på at finde en god gave. Måske kræver det at ringe op til din onkel Lars og høre hvad han går og roder med i tiden? Finde ud af hvad der optager ham? Høre om der er noget han mangler, for nu er det jo snart jul. I den forbindelse kan man jo også lige teste vandende for om onkel Lars egentlig er klar på genbrug?

Jeg ved godt jeg sætter det op på en spids, men det er for at pille lidt ved den der forudindtagede ret til at få og give gaver på en bestemt måde.

Så hvis du er nervøs for om julegaver, købt brugt, er OK hos dem du skal fejre jul med, så spørg, eller endnu bedre, forklar. Fortæl at du er igang med at ændre dine vaner, du ville ikke støtte op om overforbrug og nyproduktion og derfor giver gaver der er købt brugt. Det er da en conversation starter, og gør du det nu, mon ikke forventningerne kan nå at blive afstemt inden den store dag? Hvem ved om dine venner og familie ikke selv har gjort sig nogle overvejelser?

Men jeg kan ikke lide det

Hvis nu du har det sådan at du ikke selv bryder dig om tanken om brugt, og det er der mange der ikke gør, så kunne en øvelse være at nedfælde præcis hvad det er, du ikke bryder dig om. Hvis det er tøj, er det så fordi det lugter? Kan det vaskes eller renses? Legetøj kunne være beskidt. Kan det gøres rent? Vaskes i rodalon og sprittes af?

Er der nogle ting som du ikk har noget imod, er brugt? Bøger, keramik, møbler? Måske du så kan købe gaver i den kategori? Nej? Men hvis du har læst med så langt, så har jeg, forhåbenligt, sat nogle tanker i gang. For hvis du har nogle konkrete grunde til ikke at købe brugt, så undersøg om det holder stik. Kan brugt ikke byttes? Jo i nogle butikker kan det, fx hos Blue City. Og hvis vi på den måde kan afblæse de “fordomme” der kan være om at købe brugt, og som måske afholder dig fra det, så er vi altså ret mange skridt længere.

Brugt er sejt

Med fare for at lyde mor-agtig, så vil jeg altså kippe med flaget og sige at det er sejt at købe brugt. Du giver allerede producerede ting, en chance mere og du er med til at mindske produktionen af nye ting. Og forresten, on the plus side, så nævner flere af jer hvorfor i gerne køber og giver brugt:

  • Man kan spare en masse penge
  • Muligheden for at finde helt særlige, unikke eller specielle ting
  • En brugt gave er mere velovervejet og personlig
  • Det er bedre for miljøet

Hvis du synes det er besværligt at købe brugt, så må jeg lokke med en teaser, for jeg arbejder på et indlæg om hvor du kan shoppe brugt, udover hos Blue City. Men det her indlæg er alt for langt, haha, så der kommer en volume 2.

Brugte fordomme?

Grunden til jeg blev opmærksom på og indgik et samarbejde med Blue City, er at de faktisk imødekommer mange af de fordomme der afholder folk fra at købe brugt – elektronik i det her tilfælde. Du kan nemlig returnere og ombytte hos Blue City og der er 2 års garanti, som i princippet er en bedre deal end hos andre forhandlere.

Men jeg ved også fra mig selv, at glæden ved en ny telefon, ikke står på mål for forventningerne til at købe en brugt. Jeg tænker per automatik på en smadret iPhone, hvis jeg hører “brugt iPhone” og det er jo nok der, den går galt. For dels så er der så stor udskiftning i vores elektroniksamling these days, at mange udskifter fx deres telefoner, langt tid før at de ender som min (decideret smadret). Og så kan meget faktisk godt fixes eller repareres. Det er nok ikke noget du selv kan, men det kan professionelle personer tage sig af. Så en brugt iPhone, den ser altså ny ud. Og det ved jeg, for jeg har netop købt en hos Blue City.

Jeg har lavet en unboxing på min story på instagram, som også er gemt i highlights, men i får et mere uddybende indlæg om hvorfor jeg har købt min nye telefon brugt, i det nye år.

Et cykelsæde og mit ansvar for vores hoveder

Foto: Alona Vibe

DISCLAIMER: Indlægget er opdateret 5. December 2019, i forbindelse med DR Detektors undersøgelse af Hövding hjelmen.

Reklame for Hövding

Jeg elsker min cykel og vores cykelsæde

Noget jeg har glædet mig til siden for ever, er at kunne cykle rundt med JJ. Eftersom han indtil videre hader autostolen og ikke er vildt glad for at sidde og kukkelure i klapvognen, så er vores cykelsæde blevet vores ven. Hvem skulle have vidst det? Det havde egentlig præmiere her, men nu har vi fået lidt mere erfaring med det.

Jeg er vokset op på Store Kongensgade og min forældre havde ikke bil da jeg var lille, bortset fra et par år. Men det var sådan en særlig ting hvis vi kørte nogen steder. Det meste foregik på cykel eller med offentlig transport. Men mest cykel, for det er lettest i Indre By (og jeg sad i et af de der cykelsæder der bare er en lille skal? Kan i huske dem?). Jeg fik faktisk også først kørekort i 2015, modsat langt de fleste af mine venner der har haft det siden de var 18 eller i hvert fald starten af 20’erne. Siden jeg fik kørekort der i ’15 har jeg elsket at køre bil, den der ultimative frihedsfølelses og den stemning der er i bilen, med varm kaffe i koppen, god musik på anlægget. De bedste snakke det er altså i bilen.

Delebil?

Men altså, i vores hverdag har vi ikke som sådan brug for en bil og udsigten til at tilføje en betragtelig udgift hver måned og struggle med parkering, den har endnu ikke vundet. Jeg kiggede på en brugt delebil tidligere på året, men vurderede at det ikke er endnu, at vi går i den retning, og efter autostols intermezzo i sommer, så lagde jeg den helt på hylden. I forsommeren kribler det nok igen, for der begynder vi at tage i sommerhus noget oftere, og man skal ikke tage turen mange gange med 2-3 togskift, fuldt oppakket klapvogn, barn i bæresele og hund der ikke gider gå ind i toget, før man henledes til at drømme om at smide alt i bilen og bare køre afsted, uden at tænke på hvornår det lille tog fra Hillerød nu kører (aner ikke hvad den linje hedder, det har bare altid heddet det lille tog hos os, haha). Så må vi se på, om vi skal sadle om. Lige nu har løsningen været et cykelsæde til børn, foran på min cykel.

Cykelsæde til børn

Den løsning vi er startet ud med, er noget mindre avanceret – nemlig et cykelsæde foran på vores normale cykler. En mindre bekostelig affære, og som nævnt længere oppe, så ELSKER JJ at cykle. Jeg har valgt Yepp Mini sædet (som er modtaget i gave), det er pænt, virkelig let at montere og fra de Københavnske cykelstier at dømme, et populært valg. Det er seriøst på hveranden cykel. Lige efter jeg fik monteret mit, læste jeg at Thules Yepp Nexxt Mini har fået go i en test hos Forbrugerrådet Tænk.

Det er så optur at cykle rundt med den lille prut foran, der peger, vugger med på sangene (hjulene på bussen er favorit cykelsang!) og som sætter en ære i at holde godt fast, når jeg beder ham om det. Til gengæld har han også spist en stor bid af det der lille gummihåndtag… Men det var heldigvis bare en fase, hahha. Noget der til gengæld undrer mig, er hvor mange børn jeg ser på cykelstierne, uden cykelhjelm. Jeg ser dem kun et split sekund, og ved ikke om der ligger en historie for eller bag, beslutningen, men de er ofte så små at jeg ikke forestiller mig at de selv har valgt hjelmen fra. Har i lagt mærke til det? Det giver mig altid et sug i maven 🙁

Mors hovede kan også gå i stykker

Tilføjelse 5. December 2019:

DR Detektor har lavet en undersøgelse af Hövding hjelmen, jeg kan ikke udlede hvilken version det er, men den er værd at læse og se inden du vælger hvilken slags beskyttelse du vil bruge, cykelhjelm eller Hövding. Se DR Detektor her.

Dernæst er der selvfølgelig de voksne, mig selv inklusive, der lidt for ofte kommer afsted uden hjelm, eller ikke vælger det til. Sidste år, inden vi blev forældre, faktisk direkte efter 20. ugers scanningen, købte jeg en Hövding hjelm til både mig selv og min kæreste, som sådan en ‘tag lige ansvar’ ting. Om det var en coping mekanisme efter at have set alle ben og knogler i vores barns krop til scanningen, ved jeg ikke, men det føltes fornuftigt.

Jeg har ikke kørt med cykelhjelm siden jeg var lille, fordi “det ødelægger mit hår”, “jeg kan ikke have hue på”, “jeg glemmer den” osv. Men faktisk også fordi at jeg for 10 år siden havde en cykelhjelm og blev så voldsomt voksenmobbet når jeg brugte den, at jeg faktisk ikke gad. Lyder sygt, men sådan var det. Nu er jeg lidt ældre, lidt mere ligeglad og udviklingen er med mig, for jeg behøver ikke en hjelm som den gang, for at være sikker i trafikken. Nu bruger jeg min Hövding hjelm som, hvis i ikke kender den, jo egentlig ikke er en hjelm, men en krave, der udløses i situationer som er potentielt farlige. Det har krævet lidt tilvænning at bruge den (få den med om morgenen, huske at lade den op osv.) men så er det også det.

JJ er selvfølgelig for lille til en Hövding (de laver i hvert fald ikke børnehjelme endnu), så han har en god en fra Abus, så vi begge har “hjelme” på. Tænker på sigt at det er vigtigt at alle cyklende i familien bruger hjelme, for mor og fars hoveder er jo ikke anderledes end hans, så selvfølgelig har vi hjelm på.

Hövding 3.0 og mine overvejelser om at cykle sikkert med mit barn

Nu er Hövding på markedet med deres 3. generations cykelkrave, nemlig Hövding 3.0, som jeg netop har opgraderet til. Hövding er den sikreste hjelm på markedet, og beskytter 8x mere end en normal cykelhjelm (ud fra et forsøg ved fald på 2 meter, læs mere her). Den er elektronisk og fungerer ved at en airbag udløses i tilfælde af ulykke – den udløses på 0,1 sekund. Hövdings teknologi registrerer dine bevægelser 200 gange i sekundet, for at kunne registrere en bevægelser der kunne give anledning til ulykke. Den 3. generation af Hövding hjelmene er modsat 2. generation, ikke lavet i forskellige størrelser, men med mulighed for justering, så du kan tilpasse den til dit behov.

Det der er værd at huske, når du bruger en Hövding hjelm er at den (selvom den er virkelig intelligent) ikke kan kende forskel på dine bevægelser, om du cykler eller går. Derfor skal du altid deaktivere hjelmen når du ikke cykler. Min egen lille huskeregel er at jeg altid først aktiverer den når jeg sidder oppe på cyklen, og jeg slukker den altid inden jeg stiger af. Så undgår jeg den klassiske med at bukke mig forover for at låse min cykel, og puf…

Da jeg delte vores cykelsæde og JJs hjelm fik jeg en helt masse beskeder på insta, så jeg samler lige lidt op på vores overvejelser omkring at cykle med JJ og hvilket cykelsæde til børn vi har valgt:

  • Vi har valgt Yepp Mini sædet som sidder foran. Det kan bruge til ca. 3 år, afhængigt af hvor stort barnet er. Jeg synes det er hyggeligt at have ham foran, så vi kan snakke sammen. Det kan desuden hurtigt sættes på min kærestes cykel med et lille monteringsbeslag.
  • Da vi skulle finde cykelhjelm til JJ gik jeg ned i vores lokale cykelhandler og fik hjælp. Jeg spurgte (som den velmenende mor jeg er) efter den sikreste. Cykelhandlerens svar var “den sikreste er den der passer dit barns hovede bedst”. Derfor vil jeg anbefale jer at gå ned og prøve hjelme irl, så i finder en der passer.
  • Vi “øvede” at tage cykelhjelmen på derhjemme, spise snacks med den på og generelt bare gøre hjelmen til en fed ting. Det gik udover al forventning og han har aldrig brokket sig over at have den på.
  • Husk at cykelhjelmen skal sidde godt fast og dække panden for at beskytte barnet. Den må ikke hænge omme på baghovedet.
  • Når barnet sidder foran, er det mere udsat for vind og vejr, derfor er det vigtig at klæde dem varmt nok på. Du kan også montere en vindskærm foran sædet som tager det værste. Jeg overvejer denne her pude, efter JJ allerede er faldet i søvn på cyklen en gang 🙂
  • Læs mere om sikkerhed og børn på cykel her.

Cykler I med jeres børn?

For Resten – Mine bedste tips til at undgå madspild

Reklame for Forbrugerrådet Tænk

Foto: Alona Vibe

Stop madspild

Jeg har øvet mig på at minimere madspild i ca. 11,5 år, nemlig lige siden jeg flyttede sammen med min kæreste. I starten var det ikke noget vi talte om, men jeg begyndte at se et mønster i at han altid spiste op, og hapsede noget, hvis jeg levnede. Min kæreste hader madspild. Og efterhånden er det noget vi har snakket om ad flere omgange. Da vi var studerende og på røven, skulle vi få vores madbudget til at strække og vi var virkelig kreative for ikke at falde i pasta med ketchup-fælden. Og når man virkelig sparer, så smider man heller ikke rester ud. Nu snakker vi meget om madspild igen, og det er selvfølgeligt stadig fordi det er tåbeligt at smide mad ud, som vi har betalt penge for, hvis det kan spises, men det er i høj grad også fordi vi er blevet mere bevidste forbrugere. Produktion af fødevarer udleder Co2, som så meget andet, men ikke desto mindre, går det til spilde og er forgæves, hvis maden i sidste ende bliver smidt ud. Og det er virkelig spild.

For Resten

I samarbejde med Forbrugerrådet Tænk, har jeg sat ind på madspild her i husholdningen, for selvom vi er ret gode til at undgå det, så er det ret interessant at se hvad vi kan gøre bedre og hvad det rent faktisk er vi gør. Forbrugerrådet Tænk har det lavet en app der hedder For Resten. Det er en kæmpe hjælp til at undgå madspild, fordi du kan finde nærmest alt det du gerne vil vide om de råvarer du har. Hvor længe det kan holde sig, tegn på at det er for gammelt, anbefalet opbevaring (fx hvis det skal fryses) og masser af inspiration i form af opskrifter. Jeg vidste fx ikke at rosenkål kan holde i op til et år i fryseren, eller at de fleste grøntsager skal blancheres i 10-30 sekunder før de fryses ned… Det jeg faktisk har lært virkelig meget af, er at nogle grøntsager fx kan skifte farve på bladende, uden at det betyder noget for deres holdbarhed. Det kan i en snæver vending være grund til at smide noget ud, fordi det ‘ser’ underligt eller anderledes ud, men uden at det egentlig gør noget.

Sådan mindsker du madspild

Der er egentlig mange ting der kan gøres for at mindske madspild, og det kommer virkelig meget an på dine egne rutiner og vaner, og hvordan din hverdag ser ud. Hos os har det hjulpet at spise 80% fra de grøntkasser vi får to gange om ugen og kun supplere med det mest nødvendige. Og når vi køber ind i supermarkedet, så er alt udover almindelig husholdning nærmest datomærket. I lidt mere generelle punkter, så kommer her mine egne erfaringer til at mindske madspild:

  • Brug det du har: Når du skal finde du af hvad du skal spise så er tricket at kigge i køleren først, og derefter lave en plan. Hvis du først begynder at tænke på alt det du kunne have lyst til, så er encitamentet for bare at stryge direkte ned og købe en helt masse for stort. Så tag udgangspunkt i det du har.
  • Indret dit køleskab godt: lav en hylde med ting der skal spises først, rester og ting der udløber. Så ved du at du altid skal kigge der først. Saml rester af fx grøntsager i en kasse (jeg bruger Aya Kasa som er fødevaregodkendt) så der ikke ender en halv gulerod eller en kvart citron aller bagerst. Endeligt så sørg for at du kan se alle dine madvarer så intet bliver overset.
  • Hav en reste dag: tag en dag i ny og næ hvor du for spist op. Lav mini tapas eller sæt tid af til at koge mos af æbler, lave fond eller lignende. Mit life hack er at lave mine egne frysepommes når jeg har kartofler i overskud.
  • Gem alle rester: brug grøntsagsrester, osteskorper og kyllingeskrog til at koge fond eller suppe på som du kan gemme i fryseren.
  • Tag mad med: for at spare penge og spise sundere, så laver jeg altid madpakker og snackposer. Men det kræver prepping, ellers kommer jeg til at ty til pølsehorn fra 7-11 og så rådner gulerødderne i mit køleskab. Men hvis du lige får skrællet de to sidste gulerødder og taget et æble med i tasken, så er der større chance for at det bliver spist. Et lille snack hack er at putte lidt mandelsmør eller peanutbutter (eller andet dip) i bunden af en lille bøtte og så stikke grøntsagssticks ned i. Det er virkelig lækkert.
  • Integrer rester i din madlavning: vi har ofte et æble, et par gulerødder eller lignende liggende, så når vi bager, laver frikadeller eller andet, så ryger der lige fx revet gulerod i. Det er bare om at undvige lidt fra opskriften og eksperimentere lidt.
  • Prep dine råvarer: vi henter grøntsager hver mandag og tirsdag, og når vi kommer hjem bliver alt taget ud, kigget efter, vasket eller ordnet på anden vis, og så opbevaret bedst muligt. Det betyder at vi har et godt overblik over hvad vi har, og hvis der er noget der er lidt stødt så kan vi sørge for at få det spist først eller lave noget af det, inden det bliver dårligt.
  • Sidste anvendelsesdato og Bedst før: En sidste ting der er meget god at være opmærksom på, er forskellen mellem sidste andvendelsesdato og Bedst før. For det er nemlig ikke det samme. Hvis maden har passeret Sidste andvendelsesdato skal den altså smides ud, for der er chance for at blive syg af at spise den. Bakterierne der kan udvikles kan ikke umiddelbart ses eller smages, så lad være at prøve dig frem. Står der derimod Bedst før, så kan du se madvaren an. Lugt, smag og se på maden, og vurder om den kan spises.

Mine favoritretter til at få brugt rester:

Min kæreste er guddommelig i et køkken (jeg er måske biased, men jeg synes virkelig han er god) og det han især er god til, er at bruge det vi har. Så når jeg kigger i køleskabet og siger “vi har ikke noget”, så kan han alligevel trylle noget frem. Dog er der forskellige retter vi ofte vender tilbage til, fordi ingredienserne let kan udskiftes eller justeres efter behov. Jeg linker til lidt generelle opskrifter fra Valdemarsro (total favorit), som man kan tage udgangspunkt i:

Dahl – indisk krydret gryderet med linser. Her er der nærmest ikke grænser for hvad du kan fyre i.

Tacos eller fladbrød – du skal ikke sætte næsen op efter Hija de Sanchez standard men en god måde at få brugt rester af grønt er at lave lækre tacos.

Fermentering, syltning og henkog – Gulerødder, blommer, æbler, græskar, rødbeder, løg osv. kan oftest fermenteres, henkoges eller syltes. Så holder de længe og det er en blæret ting at hive frem til gæster.

Boller og brød – Der ryger ofte et æble, lidt gulerød, broccoli eller lignende i dejen når min kæreste bager.

Pasta med alt – Jeg kunne spise pasta hver dag og der er uanede muligheder. Lige nu har vi ofte græskar til overs og stegt på panden i lidt olie, salt og peber, smager det forrygende med tagliatelle og parmesan på toppen.

Lad være med at smide dine penge ud

For mig har det helt klart størst effekt, når jeg tænker på at det er dumt at smide mad jeg har købt, ud. Altså så kunne jeg lige så godt smide mine penge ud. Det er skønt og kynisk, men det ville da være dumt. Så nu tænker jeg på det hver gang vi spiser, og er ved at være færdige. Skal jeg lige spise det sidste rødbede og resten af salaterne, for hvad er chancen for at jeg rent faktisk spiser det i morgen, eller dagen efter? Og så bliver det smidt ud. Så der i opløbet, der redder jeg en del ting fra madspildsdøden. Haha.

Hvad er jeres bedste tips til at undgå madspild?