monday fuzz

Strik fra Susanne Guldager
I dag har været klassisk mandag, træt, for sent, langsom og koldt. Havde dog været smart og pakke mig ind i big fuzzy og har derfor drysset sort fnuller ud over verden – læks!
Har fået en virkelig god kommentar idag, den har faktisk lidt reddet min mandag, min blog og min motivation, læs Mies kommentar her hvis du er nysgerrig.
Vil lige give den en kommentar med på vejen:
Jeg har aldrig blogget for læsernes skyld, og dette skal ikke forstås negativt, og selvom jeg engang i mellem spørger jer hvad i vil se mere eller mindre af på bloggen, så synes jeg, at jeg har holdt min egen stil hele vejen.
Dog bliver selv blogging trivielt og rutine præget – selvom det ikke burde. Og her sidder jeg og uploader outfits, gør teksten kursiv og jeg ved ikke hvad – fordi, det plejer jeg.
Men er det fordi I (læserne) gerne vil have det, er det fordi det er brugervenligt, ser godt ud eller hvad? Det ved jeg faktisk ikke… men jeg tror at jeg vil tage kommentaren til mig, eller det har jeg allerede gjort, og genoverveje fredesblog.dk – fordi hvorfor skulle jeg bruge så uendeligt mange timer på denne her blog, hvis den ikke er den bedste version (af sig selv). Jeg er ikke tabt for inspiration eller indhold, så fortvivl ej, er vist bare kommet til at køre i den samme rille.
Jeg sætter rigtig meget pris på jeres kommentarer (har da sejrs følelse hvis jeg laver en post der får mange kommentarer), både dem der skriver korte kommentarer og så sandelig også jer, der giver jer tid til at skrive en lang og konstruktiv kommentar – fordi, for at være ærlig (og med fare for at i ikke kommenterer igen), så er en kommentar som ‘flotte sko’ eller ‘hvilken H&M kan jeg købe den i?’ ikke særlig brugbar for mig. Det fortæller da lidt om at i formodenligt kan lide de sko jeg har på og at jeg burde (?) specificere mine H&M køb, men det er slet slet ikke min motivation for at blogge – selvom et kompliment også gør min dag bedre 🙂 (og det er bestemt ikke fordi jeg ikke vil have kommentarer om H&M og sko str. osv.! Skriv endelig!)
Det er lidt noget volapyk og fylder lidt meget, men håber at i forstår hvad jeg mener? Ellers feel free til at udnytte kommentar feltet.
Og for at starte asap, så er her lidt Fredeness i form af min seneste status på Facebook (ikke fordi jeg er så god til at facebooke, men den er rimlig meget mig, lige nu!)
kører den syge stil med instant coffee, efterladte vaniljekranse og prince chokolade kiks…!
Tak fordi du kan tage (konstruktiv) kritik! Og hurra fordi din blog allerede er tilbage på sporet og allerede har meget mere “fredesk” over sig! Dejlig aften til dig og velkommen tilbage som læser til mig:)