251012

Perchs

I tirsdags var jeg inviteret til en aften i theens verden – meget lovende, især når der står Perchs på. Min familie har været kunder hos Perchs i over 50 år, selv må jeg indrømme at jeg ofte køber ind hos min lokale the forhandler, da jeg gerne vil støtte lokal området. Ikke desto mindre har Perchs altid været fyldt med traditioner og kvalitet for mig. Jeg er vokset op med sort the på kanden og jeg drikker rigtig meget the til hverdag. Både sort the, urte the og klassisk grøn the Genmaicha – elsker dem alle. Det var derfor en stor stor fornøjelse at møde Christian og Stine Hincheldey der styrer Perchs i dag, som 5. generation i deres familie. Jeg blev budt på et meget fint the bord i deres salon på første sal, med scones, clotted cream, lemon curd (!!), små sandwich og petit fours. Til den anretning var der tre forskellige theer, inden den stod på decideret the smagning af  10 forskellige slags. Min favorit endte med at være Green Bambus, der smager af champagne brus (isen!). Jeg kunne forsætte i lang tid om al det jeg nu ved om the – både hvordan den bliver lavet, hvordan den skal tilberedes og ikke mindst hvordan den skal drikkes, men jeg vil nøjes med at anbefale jer at tage forbi Perchs en dag og få ekspedienterne til at hjælpe jer med at finde en god the, måske en i ikke før har prøvet. Butikken er så fin og det er lidt som at træde tilbage i tiden – på en god måde. Tag forbi og fortab jer lidt i theen – de 25 minutter er bedre givet ud en facebook sten, måske i endda finder en ny yndlings the?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

251012