HAPPY NEW YEAR!


Efter 9 måneders heftig rejseri samtidig med et arbejde, et studie og en blog, der skulle passes, kunne jeg endelig løfte sløret for et projekt jeg har arbejdet intensivt på – nemlig Smart bogen. I slut september udgav People’s Press nemlig min og Sidsels bog! Det er altså nærmest årets højdepunkt og noget jeg er så dødstolt over. Yes! Smart!
Noget andet der har fyldt en del hos mig, men ikke her på bloggen er mit arbejde hos Rezet, hvor jeg har været i et år. Da jeg startede, var det på en sponplade mellem to skriveborde i et lokale der også var lager og fotostudie. Imellemtiden er vores lille 3-mands hold vokset til et kontor med 6 mennesker, 3 butikker, med 16 ansatte og nu har jeg mit helt eget skrivebord! Hah. Jeg har knoklet for at skabe et pigeunivers til de to nye Rezet butikker og er så stolt af vores ‘Girls Club’ med de sejeste pigesneakers og et udvalg af mine yndlingsprodukter, accessories, magasiner og bøger. Men det fortjener et indlæg for sig selv. Jeg har også startet mit lille mandags initiativ #mondaykicks, som i kan tjekke ud her.
Allerede nu ved jeg at 2016 ikke skal byde på lige så mange rejser, men jeg ved at det ikke bliver kedeligt. Der er et speciale der skal skrives, løb der skal løbes, samarbejder der skal lanceres og rejser der skal rejses, men mon ikke der kommer lidt flere ting til i løbet af året?
2015 har uden tvivl været det travleste, mest produktive og spændende år i hele mit liv, det har været fedt, men også alt, alt for meget! 2016 skal byde på mere afslapning og flere badeferier og sene aftener med vin og venner.
Nu vil jeg lufte min lille fyrværkerisskræmte hund, lægge champagnen på køl og fejre det nye års komme med nogle af dem jeg elsker allermest.
Team Fredesblog (altså mig selv og Winston) ønsker jer et rigtig glædeligt nytår!
4 kommentarer
Happy New Year!
Skriv en kommentar