MONDAY KICKS #15


Beklager min sparsomme blogging for tiden – mit liv består af 99% speciale, og den sidste 1% er delt mellem arbejde i Rezet, freelance arbejde, blog, træning, hundeluftning, venner, søvn og kaffebrygning. I skal dog ikke snydes for en omgang MONDAYKICKS som idag er de ultra hypede New Balance 990NV2 som kom i butikkerne for et par uger siden. Modellen er fra New Balance’s Made in The USA kollektion og er altså produceret på en af deres 5 fabrikker i USA. Hypen omkring 990 modellerne startede i foråret med 990v3 (eller GL3) som længe har været en rigtig tumblr/blogger sko, og faktisk kan fejre 34 års fødselsdag i år. Nu er NV2’eren kommet på banen og er lidt lettere i både sål og support, men stadig virkelig komfortabel. Det er fordelen ved at gå efter tekniske sko som denne her slags, der indtil nu har været en favorit hos cruiseship turister, der er pænt ligeglade med look, men går efter komfort. Looket er dog rimlig normcore/90’er/Steve Jobs, hvilket jeg personligt synes er et fint modspil til at de retro og tennis modeller der har domineret.
Hvad synes i om New Balance 990nv2?
Husk forresten at i aften er sidste chance for at bruge HVISK rabatkoden. Læs mere her.
Affiliate links
Ingen kommentarer endnu