Tehuacan-Cuicatlan Biosphere Reserve: Mexico

Jeg har stadig SÅ meget at poste fra Mexico, men tager det lidt af gangen så alle kan følge med. Efter 4 dage i Sayulita og 2 dage i Mexico City, mødtes jeg med min veninde Elise og hendes veninde Emma (og hendes søde hvide puddel Otje – stærk repræsenteret på min instastory), for at køre sydpå mod Oaxaca som skulle være vores næste destination i 3 dage. Køreturen er ca 6 timer i et stræk, men vi have et vigtigt stop på vejen – Tehuacan-Cuicatlan Biosphere Reserve. Det er et gigantisk område med en fantastisk beplantning af kaktusser, det er faktisk det sted med højest koncentration af kukstus. Det er sådan ca. på vejen fra Mexico City til Oaxaca, med en lille detour på et par timer, men det var det hele værd. For det første er køreturen fuldstændig fantastisk smuk – fra pulserende og larmende Mexico City, gennem slum (og der er meget), gennem vulkaner, bjerge og klippeagtigt landskab og så ender man i et område hvor er der kaktus så langt øjet rækker, i alle retninger. H.J.E.R.N.E.D.Ø.D.T. Især når man kommer fra skandinavien og synes kaktus er meget eksotisk. Selve reservatet er UNESCO fredet og der er anlagt et decideret område til besøgende hvor man betaler 50 pesos (17kr.) for at tage en rute op igennem landskabet. Ved indgangen kan man også købe paletas, mexicanske is, lavet af kaktus frugten pitaya – virkelig lækkert. Vi gik rundt i det smukke landskab i et par timer og jeg tror muligvis aldrig jeg har fotograferet så meget. Alt er pænt der. Vi nød selvfølgelig også udsigten uden en skærm og spiste is i solen. Kaktusserne var helt op mod 20 meter høje og området har 45 forskellige katusarter, ud af 70 der er registreret i Mexico. Selve området er noget nær helligt, da beliggenheden mellem forskellige bjergkæder, skaber et meget unikt biologisk miljø og et helt særligt ecosystem. Det her var klart højdepunktet for hele min Mexicotur.

Næste del af Mexico bliver Oaxaca, så stay tuned 😉