Yoga time with Sence of Karma

Indlægget er sponsoreret af Ellos og indeholder reklamelinks
Ellos Sence of Karma yoga tanktop, Ellos Sence of Karma yoga pants, Ellos Sence of Karma yoga top, Ellos Sence of Karma yoga blouse, Adidas Pureboost X TR sneakers & Casall yoga mat.
I samarbejde med Ellos har jeg for nyligt testet nogle udvalgte produkter fra deres yogakollektion Sence of Karma. Jeg har før udtrykt min begejstring for yoga (fx her) og den er vedvarende, jeg elsker nemlig stadig yoga og dyrker det så meget jeg kan. Nu efter at have dyrket yoga i 5-6 år, har jeg opdaget en ny grund til at jeg holder så meget af den. Det er nemlig sådan med yoga (har jeg fundet ud af) at du bare kan holde en pause, måske prøve noget andet, og så når du har lyst, kan du bare vende tilbage til den. Der er ingen sure miner, ingen opstartsfase eller noget med at så er du bare tilbage til square one. Næ, du kommer bare tilbage når du har lyst og så finder du ind i stillingerne og sekvenserne, som om du aldrig har været væk. Det gik først op for mig her for nyligt, men det giver så god mening, fordi yoga ikke handler om at nå fra a til b, eller om at kunne noget helt bestemt. Yoga er mere flydende og mere frit, og det handler kun om hvad du selv gerne vil. Med fare for at lyde som en gigantisk kliche, så er det at lave yoga, ligesom at komme hjem, eller komme tilbage til noget jeg kender og føler mig hjemme i. Og det elsker jeg virkelig. Derfor dyrker jeg også tit yoga når jeg rejser eller er på ferie, det er så rart altid at kunne finde hen til noget som jeg ved jeg kan deltage i, som jeg kender og som gavner mig. Om det så er på en tagterrasse i Mexico eller i Senses Hot Yoga på Vesterbro. Jeg har det faktisk på samme måde med løb – det er noget jeg bare kan gøre, hvor end jeg er eller hvad end jeg laver, så kan jeg altid have mine løbesko med og tage en tur.
Både med løb, men også med yoga, betyder det virkelig meget for mig, at jeg har noget gear på der får mig til at føle mig godt tilpas, men som også kan det, det skal. De grå yoga pants fra Sence of Karma er rigtig nice fordi de ingen sygninger har og sidder helt tæt (og måske løfter lidt, eller er det ønsketækning?). Der er intet der generer eller sidder i vejen. De er ret kraftige i materialet, hvilket minimerer gennemsigtigheden i stoffet. Jeg vil klart sige at de er for varme til hot yoga, men de er helt perfekte til almindelig yoga (og foamrolling i stuen) hvor jeg i hvert fald ikke får det lige så varmt. Jeg har testet tightsne og den sorte tanktop fra Ellos‘ yoga linje, Sence of Karma. Det er en lille kollektion af blødt, enkelt yoga tøj, der kan det, det skal og ikke så meget tingel tangel. Eksempelvis findes der førnævnte tights også i sorte – ret ufarligt 😉 Sence of Karma har også en række skønhedsprodukter hvor en del af overskuddet går til organisationen Help a Hand, der hjælper unge Philipinske piger med at få en uddannelse.
Åh mig og min medblogger har også for nylig talt om yoga – og nu frister det bare endnu mere, efter dit indlæg her (:
– A