Weekend tip: Design x Change

[wpsocialite]
Indlægget er sponsoreret af Design x Change
I weekenden løber Design x Change af stablen på Design Museum Danmark. Design x Change er et stort marked med fokus på bæredygtighed og er en del af Danish Design Festival der finder sted i starten af Juni. Design x Change følger også så fint op på Copenhagen Fashion Summit som blev afholdt i sidste uge. Design x Change er gratis at deltage i og byder på et kæmpe program med masser af sjove og interessante workshops og events. Du kan give dit tøj nyt liv med Veras (mega sejt koncept), lave træ til køkkenudstyr, genoplive gammel porcelæn eller quilte. Programmet kører både lørdag og søndag fra 10-17. Jeg har samlet et par ting fra min garderobe som jeg vil tage med til Veras workshop og se om det kan byttes eller laves om til noget jeg vil få brugt mere og så skal jeg helt sikkert også tjekke denim workshoppen ud, da jeg har et par jeans jeg desværre aldrig for brugt, og de burde altså få en chance til. Der er også en workshop om indendørskompostering som jeg synes lyder helt vildt spændende – altså det ville jo gøre en kæmpe forskel på den mænge skrald jeg producerer her hjemme, hvis alt bio affald kunne komsposteres (!).
Jeg oplever at der generelt er et langt større fokus på genbrug og bæredygtighed i både modebranchen, men også i andre dele af samfundet – hvilket glæder mig (man har vel læst green tech og environmental studies). Jeg er selv vokset op i en familie med ekstremt meget fokus på miljø, økologi og genbrug, så det har faktisk altid været et tema for mig. Nu da det handler om design og mode, har jeg lige samlet mine 4 tips til en mere bæredygtig garderobe:
- Vask dit tøj på en lav temperatur og genovervej om alt skal vaskes, bare fordi du har haft det på én gang. Måske en lufter ud af vinduet kan klare det. Et ekstra plus er at lave temperaturer slider meget mindre på tøjet.
- Smid aldrig ud – sælg, byt, genbrug elle giv dit tøj videre, der er helt sikker andre der kan få glæde af det.
- Køb tøj i god kvalitet – det holder længere og du bliver helt sikkert gladere for det i længden.
- Pas godt på dine ting og opbevar dem ordenligt. Hæng din vinterfrakke i en dragtpose, vask dine strik trøjer rigtigt og få lappet det lille hul i din bluse så det ikke bliver større.
Jeg håber i kunne bruge mine tips til noget og så glæder jeg mig til at høre om i skal forbi Design x Change?
Ingen kommentarer endnu