Flower fields & #smukkeliv

Indeholder reklamelinks: Mads Nørgaard x Aids Fondet blouse, Mads Nørgaard skirt (other color here), New Balance 991 sneakers & Saks Potts plastic bag.
I har sikkert spottet den drømmeagtige blomstermark på instagram eller facebook i løbet af weekenden, men med god grund – den er ret amazing. Københavns Kommune har omdannet et stykke jord på amager til den smukkeste blomstermark, for at kultivere jorden, da området skal omdannes til skov næste år. Marken blomstrer indtil der kommer nattefrost, og er tilgængelig for alle, til at plukke blomster.
I mandags, efter en lang dag på arbejde og 3,5 times video optagelser til en kampagne som snart bliver lanceret, tog jeg der ud med Winston og min kæreste. Vi købte Bahn Mí fra Tonkin og cyklede afsted, for at plukke blomster og spise aftensmad i det grønne. Turen ud til blomstermarken er ret lang fra indre by, men ikke desto mindre hyggelig – vi kørte langs havnen og nokken, hele vejen. Og det var totalt turen værd. Den fine mark strækker sig langt, og selvom den har været flittigt besøgt, er der masser af blomster tilbage.
Vi plukkede og fotograferede (tjek lige billedet af Winston, jeg dør!) i lige knapt 8 minutter, før himlen åbnede sig over os. På den der måde hvor der ikke er andet at gøre end at pakke våde sandwich ned i tasken og cykle hjem, i knapt så vandafvisende tøj. 40 minutter senere kunne vi så vride os selv, smide os på sofaen og afvente den bestilte domino’s pizza… Meget typisk dansk sommer.
Ps. den stribede sag er fra Mads Nørgaards samarbejde med Aids Fondet og kan købes lige her. Hvis du køber en, går der 80 kr. til Aids Fondets arbejde.
Ingen kommentarer endnu