061017: New York

Fall shopping at Fisketorvet

fisketorvetcover
Sponsoret af Fisketorvet

I september cyklede jeg (som så mange gange før) over Dybbølsbro for at tage på Fisketorvet. Denne gang var forskellen dog at jeg havde et lille videohold i ryggen (ok det var én person), med det formål at dokumentere min efterårs shopping. I samarbejde med Fisketorvet er jeg nemlig gået på opdagelse i det store udvalg af butikker, for at finde nogle tilføjelser til min efterårsgarderobe. Jeg ledte specifikt efter et par gode jeans i den der 501 vibe (som vi snakkede om her), noget mønstret – fx blomstret eller prikket, et par fine stiletter og en party clutch. Hvad jeg shoppede, fremgår i videoen, men her er lidt billede fra min dag og lidt om de lækre sager jeg fik shoppet.

6a9f99b3-388e-4ffe-ad74-8a90a1b7ee03

ee458216-1567-4b17-a1f0-5788f4883be0

Ingen party clutch, men masser af party sokker

En god måde at gøre efteråret lidt mere festligt, når det trækker om anklerne, er at tilføje et par fine sokker til dit outfit. Jeg syne Monki har et helt vildt stort udvalg af alt fra avocado, glimmer og blomster sokker. Jeg fandt aldrig en god party clutch, men til gengæld fik jeg købt mig 3 par sokker, som et festligt indslag til alle mine sneakers.

195b5d72-4b09-4664-be25-4025778ab3a9

501 & vintage vibes

Hvorfor ikke bare gå til kilden? Jeg besøgte Levi’s butikken på Fisketorvet og med det samme fangede mit øje de her jeans. Modellen hedder 501 filiforme og er en lidt smallere udgave af den populære model. Desuden er det selvage jeans, hvilket ses på den såkaldte selvage kant i benene. Det betyder at den denim der er brugt, er vævet til den model og derfor er pasformen og kvaliteten bedre, og prisen lidt over et par almindelig Levi’s jeans. Men ingen kvaler, mit Mastercard (og Fisketorvet) betaler (indsæt ond shoppe emoji). Til de her par jeans, fandt jeg en top-version af den evigt populære Vero Moda kjole som jeg har vist her. Den findes i 3-4 farver, og jeg gik for den efterårsgrønne som har et lidt retro/vintage look.

b2384880-cbdf-4137-b3fc-e81f2822a9c2

5c0bb21e-7378-4279-a405-5ff0f87473ff

Tassel dazzle

En spontant tilføjelse da jeg stod ved kassen i Vero Moda, var disse perleøreringe fra Pieces. Farven er så fin og så tror jeg de bliver perfekte til efterårets og vinterens festlige begivenheder. Og nå ja, så tog jeg en kaffe pause på Lêlê, deres iskaffe er hjernedød.

c9abadbf-b5d4-453f-9c2d-8b5ae18c8f62

Heels, heels, heels

Normalt går jeg jo KUN i sneakers, men havde lyst til at tilføje et par mere festlige sko til samlingen. Det endte med en lang prøve seance i Zara, hvor valget stod mellem et par bordeaux lak stiletter og et par sorte kitten heels. Det var svært, men de første endte med at komme med hjem. De bliver perfekte til de blå Levi’s jeans og en stor strik til mere uformelle arrangementer, og ellers er jeg sikker på de kommer til at fungere så smukt til en lille sort kjole. Jo jo, bordeaux lak sløjfer kan lidt af hvert.

e871aac1-07e5-4c87-9ca2-bd3dd72c6940

The heat

Lige inden jeg var ved at sige ‘og dét var det’ til den venlige fotograf som fulgte mig rundt, faldt jeg over denne geniale (og varme, ikke mindst) dunjakke fra Monki. Til en pris på 400kr. var det et godt køb i den klare blå farve (har faktisk brugt den en del siden), men ellers findes den også i helt klassisk sort. Dunjakker er smarte (fordi de er varme) men hele 90’er bølgen praiser jo også de puffede fætre pt.

526774fd-00a5-478b-9e77-e19f3d7cd39f

d8eb5e1f-2c02-4c0a-9100-1009f321ea7f

Det var alt for min shoppingtur på Fisken, nu et par garderobefavoritter og en blå dunjakke rigere. Har i nogle efterårs/vinter wishes?

1 kommentar

  • Fede ting du fandt på Fisketorvet! Er selv helt tosset med Monki 😀 400 kr er sgu også en god pris på den blå jakke 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

061017: New York