Svar på ting I spørger om #1

Det er ikke fordi jeg vælter mig i spørgsmål, men de der kommer er faktisk meget de samme, så derfor tænkte jeg at samle dem i et svar (med mulighed for at lave en #2 hvis der kommer flere). Det er primært på instagram direct at i skriver, og jeg må indrømme at jeg er så dårlig til at få svaret, men jeg øver mig i at blive bedre. Promise.
Her er i hvert fald svar på FAQ #1
Hvor er din kop fra? Jeg kan godt forstå i spørger for den er ofte vist på billeder (og frygtelig pæn). Den er lavet af keramiker og kunstner Peter Shire og jeg har fået den i fødselsdagsgave af Sidsel. Hun har fortalt at hun har købt den hos Les Gens Heureux som i kan kontakte her.
Hvilken race er Winston? Et andet spørgsmål jeg godt kan forstå i spørger om, for han er da nutti! Winston er en puddel og en blanding af de to mindste racer der findes, en dværg og en mini puddel. Han er købt på Fyn hos Kennel Børing af Inge som har omkring 15 puddler selv (alle meget nutti og velopdragne – det er Winston ikke helt). Jeg kan anbefale puddel som race, men jeg vil anbefale ALLE at vente med at få en hund og tænke sig rigtig rigtig godt om inden. Det er dyrt og rigtig meget arbejde. Til gengæld får man uendelig hundekærlighed tilbage.
Hvordan kom du ind i modebranchen? Det har mig og Sidsel lavet en hel episode af SMART the podcast om her.
Hvor er din jakke fra? Det er en gammel SportMax jakke som jeg fandt på mit loft da jeg flyttede tidligere i år. Det har været min farmors og jeg tror den er omkring 25 år gammel.
Hvor køber du dine sneakers? Det lette svar er jo Rezet Sneaker Store, men jeg holder mig orienteret på Nike.com, sneakersnstuff.com, Flightclub.com, ebay og unlimitedcph.dk hvor jeg ofte finder særlige sneakers som ikke kommer i Rezet.
Sej farmorjakke 👌🏻 ♥︎